Tvivlsomt om Arktis bliver isfrit

I de seneste 68 år er sommertemperaturen ikke steget i den nordligste del af Arktis. Derimod er vintrene blevet mildere, men vintertemperaturen er til trods herfor imellem minus 25 til minus 35 grader celsius.

Hos DMI finder man en grafik, som viser temperaturforløbet i 1958 (fig. 1). Det er det tidligste år, hvor DMI har registreret temperaturforløbet i den nordligste del af Arktis, som er nord for den 80. grader nordlig bredde. 

En tilsvarene DMI-grafik viser temperaturforløbet i 2025 (fig. 2).

Hvis man skal være lidt nøjeregnende, så er sommertemperaturen i 2025 en smule lavere end i 1958. Derimod er vintertemperaturen i 2025 betydeligt højere end i 1958.

Den arktiske havis smelter i perioden april til september. Ser man på temperaturforløbet i den periode i 1958 og sammenligner med den tilsvarende periode i 2025, så er forløbet forbavsende identisk.

Hvis udviklingen fortsætter, som den har gjort i de sidste 68 år, så er det tvivlsomt om Nordpolen nogensinde bliver isfri om sommeren.

En svingning i Nordatlanten, som hedder AMO eller Atlantic Multidecadal Oscillation (”Atlantiske flere-årtis svingning”) har stor indflydelse på det arktiske klima. AMO svinger imellem en kold og en varm fase. I øjeblikket befinder AMO sig i den varme fase. AMO kaldes også den glemte svingning, fordi al opvarmning i Arktis fejlagtigt tilskrives global opvarmning, som er en følge af menneskelig udledning af CO₂. Men som sagt. AMO har stor indflydelse på temperaturen i Arktis.

AMO-indekset viser havtemperaturens svingninger i Nordatlanten, jfr. fig. 3.

Om AMO fortæller forskere fra GEUS, der er en dansk forskningsinstitution:

Ny forskning: Nordatlantens puls har påvirket klimaudviklingen siden istiden
Naturlige svingninger i havtemperaturen i Nordatlanten vil påvirke klimaet i området så det fremmer den globale opvarmning i nogle år og hæmmer den i andre. Disse lokale varme- og kuldeperioder varer 25-30 år.

AMO forventes i løbet af få år igen at gå ind i den kolde fase. I hvor stor udstrækning, at det vil påvirke klimaet i Arktis må fremtiden vise.

Her er NOAA’s rekonstruktion af temperaturen i Arktis (fig. 4). Jeg bruger udtrykket rekonstruktion, fordi der i Arktis kun fandtes få målestationer, før satellitterne tog over. Man ser tydeligt indflydelsen af AMO, men temperaturen udviser en stigende tendens.

Det væsentlige er, at opvarmningen ikke vil fortsætte, men at det igen om nogle år vil blive køligere, når AMO går ind i den kolde fase.

I Island mærker man meget tydeligt indflydelsen af AMO, se fig. 5. Island kan synes irrelevant, men vand fra Nordatlanten trænger ind i Arktis. Derfor har det betydning for isdannelsen om vandet er koldt eller varmt.

Når AMO er i den kolde fase, falder temperaturen i Island og når AMO er i den varme fase stiger temperaturen i Island tilsvarende. 

Det man ser i Island, ser man også i Grønland.

I Grønland har man i en længere periode udført temperaturmålinger. I rapporten Klimaet i Grønland, som er fra 2021 kan man læse:

I en lang oparbejdet kombineret temperaturserie fra Sydvestgrønland fra perioden 1784-2019 er tiårene i 1930’erne, 1940’erne og 2010’erne de varmeste. 1810’erne er det koldeste blandt andet på grund af et uidentificeret stort vulkanudbrud i 1809 og Tambora’s udbrud i 1815.

I DMI’s temperaturmålinger i Sydvestgrønland ses tydeligt indflydelsen af AMO, jfr. fig. 6 Bortset fra et enkelt år svarer opvarmningen i 30’erne og 40’erne til nutidens opvarmning.

Ved at ignorere AMO har man helt urealistiske forestillinger om fremtidig skibstrafik i Arktis. Det ser man i disse dage, hvor Donald Trump vil lade USA overtage Grønland med den begrundelse, at russiske og kinesiske skibe sværmer rundt om Grønland.

Danske medier har også travlt med at erklære Nordpolen for isfri om sommeren.

Dagbladet Information var allerede ude i 2007 og fortalte at Nordpolen ville være isfri i 2013. Kilden til den historie var et amerikansk forskerhold med en professor i spidsen. I 2016 kunne Jyllands-Posten fortælle, at man om 2 år kunne sejle tværs over Nordpolen. Kilden til den historie var en Cambridge-professor og Arktis-ekspert.

Vladimir Putin har sat meget prestige ind på at åbne en sejlrute nord om Rusland. Man har imidlertid slet ikke opnået at gennemføre transport af de skibstonnager, som man ellers havde drømt om. The Barent Observer fortæller, at man allerede i begyndelsen af december 2025 måtte indstille sejladsen. Det var, selvom man havde atomisbrydere til rådighed. Isen var kommet tidligt, og den var solid.

Selvom AMO er i den varme fase, så har den arktiske havis i de sidste 20 år været bemærkelsesværdig stabil. Havisen er ikke signifikant mindsket i de sidste 20 år. Det fortæller den engelske avis The Guardian og henviser til et klimastudie.

The Guardian viser med en grafik udviklingen, se fig. 7.

Tabet før den stabile 20 års periode er sammenfaldende med, at AMO går fra kold til varm fase. Når AMO om få år igen går ind i den kolde fase, må man forvente, at havisen igen begynder at vokse.

Man skal ikke sælge skindet før bjørnen er skudt. Det gælder også sejlads over Nordpolen og på en måde min forudsigelse om, at havisen igen om nogle få år vil begynde at vokse.

Konklusion:

1. Sommertemperaturen i den nordligste del af Arktis er i de sidste 68 år ikke steget. Det gør det tvivlsomt om Nordpolen bliver isfri.
2. Målinger af indlandsisen starter med satellitalderen og det falder sammen med, at AMO er i den kolde fase. Temperaturmålinger i Island, i Arktis og i Sydvestgrønland viser en varmeperiode før satellitalderen. Dengang må havisen være reduceret i et eller andet omfang. Udviklingen i Arktis har langt fra været så dramatisk, som satellitmålingerne giver indtryk af.