Klimabevidste tosserier

En af de største trusler mod alle drømmene om grøn omstilling, primært med sol og vind som energikilder, er alle de store nye datacentre, der skal fodre Verdens umættelige behov for Kunstig Intelligens, eller AI, som der normalt kaldes. AI kræver enorme mængder af computerkraft, og dermed gigawatt i massevis, både til selve elektronikken, men også til kølingen af den.

Flere af de toneangivende selskaber, der ellers havde store planer om at være ”klimaneutrale” i overmorgen, har diskret nedtonet ambitionerne. Der er et kapløb i gang om hvem, der bliver størst og hurtigst med AI.

Det giver elselskaberne grå hår i hovedet, og regeringerne ser selvfølgeligt også med bekymring på udviklingen. Hvad nu med de nationale klimamål, der skal ”redde” Kloden? Mange af de største aktører er selvfølgeligt ligeglade, Kina har masser af kulkraft og er klar til at bygge mere. USA har p.t. heller ikke nogen skrupler i den retning, der skal bygges nye gaskraftværker på samlebånd, og den eneste bekymring er, om det nu også kan gøres hurtigt nok.

Og så er der Europa, hvor vi gladelig er ved at afvikle vores industri i klimaets navn. Irland er med på vognen, med ambitiøse planer om 80% sol og vind i elforsyningen allerede i 2030. Irland er imidlertid også hjemsted for en lang række datacentre, og der er store planer om talrige nye projekter. Det har gjort regeringen bekymret, og den spiller nu ud med, at for at få en tilladelse til et nyt datacenter, skal projektmagerne også opstille solceller og vindmøller + backup, så de kan dække deres eget behov for strøm, og de skal overholde 80%-kravet vedrørende andelen af sol og vind. Man må nok tvivle på, om der bliver bygget flere datacentre i det land.

Men de store woke selskaber som Google, Microsoft, Amazon, Meta osv., er alligevel lidt bekymrede ved således at sætte fart på elforbruget og opgive deres helteroller i klimakampen.

Det har nu inspireret Google til et bemærkelsesværdigt forslag. Solenergi på jordoverfladen duer ikke, fordi datacentrene skal have stabil strøm døgnet rundt, og Solen er jo som bekendt gået ned hver nat. Men hvad nu hvis man flyttede datacentrene ud i rummet, fri af Jordens skygge? Så kunne deres solpaneler få solskin døgnet rundt, og dermed er problemet løst! Tilmed giver solceller ude i rummet meget mere strøm, end her nede på jorden, så det må være den ideelle løsning. Der er masser af energi til rådighed, Solen udsender en billion gange mere energi, end hvad Jordens samlede elektricitetsforsyning står for.

Google forestiller sig en flok mindre satellitter, der skal kredse om Jorden i en bane, der står vinkelret på Jordens bane omkring Solen og således, at de hele tiden befinder sig over det område på Jorden, hvor Solen er ved at gå op eller ned og derved konstant har Solen på deres ene side. Så har de en uafbrudt strømforsyning. Satellitterne skal kredse tæt på hinanden, således at de kan kommunikere ubesværet indbyrdes. Fig. 1 viser sådan en sky af satellitter. Her er der 81 satellitter inden for et område på en kubikkilometer.

Elektronik er sårbar overfor strålingen ude i rummet, men Google har testet deres kraftige AI-chip, ved at bombardere den med en strålekanon, og det kunne den godt klare.

Umiddelbart kunne man synes, at det må være dyrt at sende så meget udstyr op i rummet, men Google mener, at priserne allerede i 2035 kommer ned på 200 US$ pr. kg, og derfor vil et datacenter i rummet ikke koste mere pr. kW effekt, end et tilsvarende på Jorden. Her forudsættes en levetid på fem år. Man er dog nok temmelig optimistisk, da prisen på opsendelse i dag ligger på omkring 3600 $/kg.

Googles direktør, Sundar Pichai fortæller, at man planlægger prøveopsendelse af de første satellitter allerede i 2027. Her vil man indbygge små computere i satellitterne og se, hvordan de fungerer. Pichai sammenligner projektet med den gang amerikanerne fik sendt mennesker op til Månen.

Datacentre bruger i dag omkring 60 GW strøm, men Google drømmer om årligt at sende kapacitet svarende til 300 GW ud i rummet. Efter de første fem år skulle vi således have 1500 GW datacentre deroppe. Det bliver til mange små satellitter!

I øvrigt er Google ikke alene om ideen. Elon Musk har også store planer i samme retning, og han har jo den fordel, at han selv råder over de nødvendige raketter.

Eric Worrall kommenterer på WUWT og er naturligvis skeptisk mht. prisen på eventyret. Også de meget vanskelige forhold i forbindelse med vedligehold og reparation er relevante. Worralls største indvending er dog problemet med køling. Der skal bruges meget energi inde i satellitterne, og det giver en masse varme, som man skal bortskaffe. Det går nemt nok nede hos os, her kan man bruge vand eller luft til kølingen, men de to ting har man ikke oppe i rummets vakuum.

Google har udgivet et mere teknisk dokument, hvor man kigger nærmere på disse problemer. Der regnes meget på prisen. Mht. vedligehold er man godt klar over, at man ikke bare kan sende en tekniker med en skruetrækker i hånden; man satser snarere på vedligeholdelsesfrit udstyr, og et system, hvor svigt af en satellit kan håndteres ved at de øvrige overtager dens opgaver.

Mht. kølingen er dokumentet meget kortfattet, man taler om at påsætte nogle metalplader, der kan opsuge varmen og derefter udstråle den i rummet som infrarødt lys.

Alt i alt må man betvivle, om Google selv tror på det her. Der ville jo også være et heftigt forbrug af (fossil) energi til opsendelsen af alle de satellitter. Men i virkeligheden handler det nok snarere om, at Google fortsat gerne vil fremtræde ”grønt” i offentligheden.

Og pengene er naturligvis totalt spildt.