Lidt senere end normalt, men nu er den globale temperatur for december måned udsendt af Dr. Roy Spencer fra UAH. Som sædvanligt er tallet baseret på de rå data fra satellitterne, med et absolut minimum af fortolkninger og model-gymnastik.
December bekræftede den nedadgående tendens fra de forrige måneder, og endte på +0,30 grader celsius i forhold til sammenligningsperioden 1991-2020 (se fig. 1). Vi er nu et pænt stykke under rekorden fra 2024, ca. 0,6 grader ifølge satellitterne. Det er sket på trods af, at Enso-svingningerne, El Niño og La Niña stadigvæk ikke for alvor er nået ind i den kølende La Niña-tilstand, men fortsat befinder sig i den neutrale fase midt imellem.
Måske var Spencer lidt sent på den, fordi han også ville have resultatet for hele året 2025 med. Det endte med at blive det næstvarmeste år, siden satellitterne begyndte at måle, det er kun overgået af 2024. Så man vil sikkert hævde, at den globale opvarmning bare buldrer løs. Imidlertid er det ikke så simpelt, fordi 2024 var meget varmere end 2025, og ifølge Spencers diagram, vist her som fig. 2, rager 2024 langt op over alle de øvrige år. Der er tydeligvis ét eller andet på spil, som ikke har noget med drivhusgasser at gøre.
Det kigger vi nærmere på i morgendagens artikel.
Danish
Hej Søren, godt nytår.
Atmosfæriske temperaturer ændrer sig med højden. Er der meget drivhusgas og/eller tæt skydække, kan temperaturforskellen ændres meget mere med højden. Den øgede mængde CO2 og CH4 kan altså give højere temperaturer ned ved jordoverfladen, og samtidig lavere temperaturer højt oppe i atmosfæren. Det er ikke noget nyt. Man har vidst det i mange år. Om natten kan tæt skydække give mindre afkøling ved at sende meget af FIR tilbage mod jordoverfladen. Om dagen kan tæt skydække give meget mindre opvarmning, pga. meget kraftig nedkøling ved at reflektere op til 90 % af solenergien, og samtidig udstråling til rummet af langbølget IR (latent varme fra fordampning fra jordoverfladen gemt i vanddampen, der frigives ved fortætning til dråber og iskrystaller = skyer). Samlet giver tæt skydække kraftigere nedkøling i løbet af et døgn i gennemsnit globalt. Men tæt koncentration af drivhusgasser kan lukke FIR strålingen inde tæt ved jordoverfladen, så der bliver koldere ovenover hvor atmosfæren er meget tyndere.
Målestok for global temperatur udvikling?
Hvorfor denne målestok:
Gns temp for 1991-2020 ?
De 1,5% er da mer-temperatur i forhold til ‘i industrialiseringens begyndelse’ ? Det er vel så siden 1850? Eller hvad?
Hvad er vigtigt her? Temperatur i 1850 eller gns temperatur for 1991-2030?
Eller et andet udgangspunkt/basis mål?
Vh
HGP
I klimaforskningen er man ikke glad for absolutte temperaturer, for dem kender man ikke. Det er meget nemmere at tale om afvigelser fra én eller anden måling fra tidligere. Her bruger man de såkaldte “klimanormaler”, som typisk er et gennemsnit af 30 års målinger. Der er så uenighed om hvilken 30-års periode, man skal bruge, nogle holder fast i f.eks. 1961-1990, mens andre, som Roy Spencer, tager den seneste komplette 30-års periode, her 1991-2020. Før 2020 brugte Spencer 1981-2010.
Det bliver selvfølgeligt så lidt kompliceret at omregne de nuværende +0,30 grader celsius i forhold til 1991-2020 til en temperaturstigning siden 1850, men der findes nogle “tommelfingertal”, og de siger f.eks. at 2024 var godt 1,5 grader varmere end 1850. Det siger sig selv at det tal er behæftet med meget stor usikkerhed.