Her er en bemærkelsesværdig historie om et indlæg, som allerede er offentliggjort på nettet, men som med garanti ikke er blevet læst af en mors sjæl. Undertegnede sendte indlægget til mediet ”Klimamonitor”, og efter lidt pingpong med redaktøren, indvilgede man i at bringe det. Det udkom så også efter temmelig lang tid, men var udstyret med en ”trigger warning”, så sarte læsere af mediet ikke ville blive overrasket og generet i deres verdenssyn. Redaktøren havde simpelthen skrevet en overskrift, der lød som følger:
”Klimarealist: Fleksibelt energiforbrug gør det svært at opretholde et gnidningsløst moderne samfund”
Som jeg skrev til redaktøren, ”Klimarealist:” – derved havde han sikret sig, at hans læsere enten tog næseklemme på, inden de gik i gang, eller – hvad der var mest sandsynligt – simpelthen sprang indlægget over. Det er lidt en skam, fordi det ville kunne bibringe hans læsere en del – formentligt overraskende – indsigt i elforsyningen og den grønne omstilling. Men her kommer indlægget så, med det lønlige håb, at Klimarealismes læsere vil kaste et blik på det:
Det er efterhånden bredt erkendt, at en elforsyning primært baseret på solceller og vindmøller vil være meget ustabil. Solcellerne giver meget om dagen men ingenting om natten. Vindmøller producerer populært sagt, som vinden blæser, og udbyttet varierer meget fra time til time og dag til dag. Begge kilder producerer naturligvis helt ude af trit med elforbruget. Resultatet er, at nogle gange mangler der en masse strøm, og til andre tider leverer sol og vind meget mere, end samfundet har brug for.
Løsningen på problemet består i praksis i, at man for det første har backup-kraftværker, klar til at træde til, hvis sol og vind producerer for lidt. I Danmark er der primært tale om værker fyret med biomasse, mens f.eks. Tyskland har beholdt en stribe af sine kulkraftværker og ved siden af også bruger naturgas. De er ofte ganske godt belagt med arbejde.
For det andet er der udvekslingen af strøm mellem landene, det såkaldte geografiske samarbejde. Danmark har forbindelseskabler til Norge, Sverige, Tyskland, Holland og England. Her kan lande med overskud af strøm eksportere til lande, der måtte mangle, og derved udjævnes forsyningen begge steder. I praksis nyder Danmark primært godt af samarbejdet med Norge og Sverige, de har deres vandkraft, og svenskerne også et par kernekraftværker. Danmark trækker hårdt på det samarbejde, i nogle perioder importerer vi op til tre fjerdedele af vores forbrug, til andre tider eksporterer vi næsten lige så meget.
Tyskland, der har gennemført en voldsom udbygning med solceller og vindmøller, er i samme situation, man udveksler store mængder strøm med Frankrig og i mindre grad med Norge og Sverige, hvor strømmen transporteres gennem Danmark. Tyskland er imidlertid så stor en elforbruger, at naboerne ikke kan levere eller modtage de mængder af strøm, der skal til for at dække tyskernes behov, og derfor spiller kulkraften fortsat så stor en rolle.
I takt med den planlagte yderligere udbygning med sol og vind bliver problemerne her kun større, og de nuværende løsninger vil ikke række. Man taler så om fremstilling af brint eller de afledte brændstoffer (Power to X), men det er meget umodne teknologier, og de indebærer uvægerligt store omkostninger og dermed meget dyre produkter.
En nærliggende løsning er selvfølgeligt at opbygge lagre til strømmen. Når der er for stor produktion, lægger man elektricitet på lageret, og når der mangler noget, trækker man på sin beholdning. Metoden praktiseres allerede i dag i stor skala i lande, der har megen vandkraft til rådighed. Her pumper man vand op i et højtliggende bassin, når der er overskud af strøm, og lader vandet løbe ned gennem generatoren, når der er brug for det. Men den metode duer kun i bjergrige lande, og i flade Danmark har vi reelt kun batterierne at falde tilbage på.
Batterier kan i teorien løse opgaven perfekt, de reagerer hurtigt og kan stabilisere strømforsyningen i takt med forbruget. Men desværre er batterier dyre. Danmarks største batteri, tilhørende elselskabet EWII på Bornholm har en kapacitet på 43 megawatt-timer, eller 43.000 kilowatt-timer (kWh). Det kostede 150 mio. kr., hvilket giver en pris på 3500 kr./kWh.
Danmarks elforbrug er p.t. i gennemsnit ca. 4 millioner kWh pr. time, og skulle batterierne dække bare ét døgns forbrug, kommer man op på en investering på over 330 milliarder kr. Og batteridækning til så kort tid vil ikke for alvor løse problemerne med længerevarende svigt af sol og vind.
I de senere år er man derfor begyndt på for alvor at tale om den ultimative løsning: Det fleksible elforbrug. Grundtanken er, at forbrugerne må indrette sig på til enhver tid kun at have rådighed over den mængde strøm, som solcellerne og vindmøllerne nu en gang producerer. Det klassiske eksempel er, at man må tilpasse opladningen af elbilen efter hvornår, der er strøm. Det gik jo nok også i et vist omfang, men det drejer sig kun om en lille del af det samlede elforbrug.
Inden vi går videre, må selve grundprincippet i en elforsyning – som det har været praktiseret i de seneste 140 år – slås fast. Det har altid fungeret på den måde, at det er forbrugerne, der bestemmer farten. De tænder og slukker for deres elektriske apparater, og på elværket må man så skrue op eller ned for generatoren, så den netop producerer den strøm, der aftages. Hverken mere eller mindre. Elnettet kan på intet tidspunkt tåle, at der er overskud eller underskud af produktion.
Det klassiske system har fungeret fantastisk godt, og det gør, at vi i dag tager det for givet, at når vi trykker på knappen, så tænder fjernsynet. Det er på mange måder en forudsætning for hele det moderne samfund, tænk på virksomheder, forretninger, hospitaler og alle institutionerne, hvor en stabil og pålidelig elforsyning er en forudsætning for deres aktiviteter.
Men det princip bliver brudt, hvis man for alvor vil til at lade forbruget afhænge af produktionen. Det er den omvendte verden, og den vil gøre det meget svært at opretholde et gnidningsløst moderne samfund, som vi kender det i dag. Det er fint at begrænse opladningen af elbiler i nogle timer, men hvad ville man f.eks. gøre, hvis det er vinter, solcellerne leverer meget lidt, og man får en uge uden vind – som sagtens kan ramme hele Nordeuropa samtidigt – en såkaldt ”Dunkelflaute”. Det problem kan ikke løses med fleksibelt forbrug – medmindre folk skal sidde i mørket og kulden uden mulighed for at komme væk, fordi bilens batteri er fladt.
Planlægningen af den fremtidige elforsyning skal være baseret på realisme, og heri kan ”fleksibelt forbrug” kun indgå som et meget beskedent element.
Danish
Vi har jo efterhånden et ret stort batteri kørende rundt på landevejene. Hvie politikerne kunne finde ud af at tillade at alle elbiler ver/bliver udstyret med V2G /Vichele To Grit) system og alle elbiler der ikke kører er tilsluttet nettet vil vi være kommet et lille stykke hen ad vejen til at mindske katastrofen ved VE.
Det har vi regnet på utallige gange. Lad os sige, at vi har en million elbiler i Danmark, og de hver især kan undvære 40 kWh, så har du et lager på i alt 40 GWh. Gennemsnitsforbruget om vinteren er på godt 5 GW, så elbilerne ville kunne forsyne Danmark med strøm i knap 8 timer. Det rækker ikke engang natten over, og slet ikke til en Dunkelflaute af flere dages varighed. Og bagefter er der et akut behov for en masse strøm, så bilerne kan komme ud på vejene igen og f.eks. køre folk på arbejde.
V2G (Vehicle to Grid) er et fata morgana og udtryk for desperation, fordi løsningen med vind og sol som hovedkilder til elforsyningen bare ikke fungerer i praksis og aldrig vil kunne gøre det.
Vi har stadig (nogen af os) en backupløsning klar, til når EV-SUV’erne ikke kan blive opladet. Jeg låner gerne min bil ud, hvis der er nogen, der har behov for transport, der ikke er afhængig af sol og vind.
(Egentlig burde jeg vel få statstilskud for at stille backup til rådighed for samfundet)?
Thank you Søren and your only 479 subscribers who read this excellent article. There are elections here in Denmark this year. There is real unrest all over the EU. Since Trump’s election, only the EU and UK in the whole World are even trying to implement net zero electricity policies.
These are directly causing economic decline all over our lovely Continent.
Our big challenge is to get this message of yours to all Denmark’s voters.
Let’s please discuss! Urgently!
Normalt er det leverandøren, der skal dække kundens behov, men nu er det lige omvendt??
Sovjetunionen måtte give op, men nu prøver EU lykken.
Det er absolut at foretrække, at det er forbrugerne, der bestemmer EL-Produktionen. Det er en absurd situation, at folk skal springe badut for nogle producenter, som kun kan levere en gang imellem. Det hører ingen steder hjemme i et moderne samfund, som ovenikøbet praler af at være et velfærdssamfund. På Skærbækværket, hvor jeg voksede op, var de eksperter i at forudsige forbruget og starte en ekstra turbine op i tide, så strømmen ikke gik, når forbrugerne satte anden i ovnen juleaftensdag. Man vidste alt om elforbruget time for time, dag for dag og måned for måned. Og man sørgede for at indrette sig efter forbrugerne, også hvad angik investeringer ud fra de realistiske prognoser om jævnt stigende el-forbrug. Jeg kan simpelthen ikke komme i tanke om nogen anden forbrugsvare, hvor det er producenten, der bestemmer hvornår og hvor meget forbrugeren kan købe. Det kunne tænkes i monopoler; men de er jo ulovlige. Hvordan vore politikere eller nogen som helst andre (undtagen selvfølgelig de grådige producenter) kan forsvare et så tåbeligt og forbrugerfjendtligt system er mig en gåde.
Heldigvis er der snart valg i Danmark, og man må håbe, at de ansvarlige for denne oldnordiske måde at producere energi på. bliver sparket ud af Folketinget. Det kan ikke gå hurtigt nok, for danskerne bliver plyndret af de mange klima afgifter med fantasifulde navne. Med manglende tilslutning til de kommercielle projekter, som politikere har spildt deres tid på at sætte op, er der sat en tyk streg under, at disse havvindmølleparker, Carbon fangst, PtX og andre fantasifulde skrivebordsprojekter, ikke er kommercielle og ikke kan implementeres uden, at skatteborgerne igen, igen igen skal punge ud med milliarder til kyniske forretningsfolk. At satse på VE (Variabel Energi) er fuldstændig ødelæggende for et samfund. I tillæg betyder det hverken fra eller til for klimaet. Så det bedste, der kan ske ved det kommende valg, er at de overtroiske politikere med deres landsskadelige politik smides ud af folketinget, og at nogle vidende, fornuftige politikere kommer til magten og går i gang med at forberede etablering af et par kernekraftværker og får sat gang i efterforskning og produktion af landets egne olie og gas felter. Det ville være til gavn for landet og for danskerne.
Fint resumé, Søren Hansen, din indsigt og arbejdsevne tager jeg hatten af for. Jeg læser Klimarealisme hver dag. Dagens tekst satte gang i nogle overvejelser. Du skriver:
“…det er vinter, solcellerne leverer meget lidt, og man får en uge uden vind – som sagtens kan ramme hele Nordeuropa samtidigt – en såkaldt ”Dunkelflaute”. Det problem kan ikke løses med fleksibelt forbrug – medmindre folk skal sidde i mørket og kulden uden mulighed for at komme væk, fordi bilens batteri er fladt.”
Det vil ske en dag. Måske skal vi ønske, det bliver snart? Alle kloge og videbegærlige mennesker er nu takket være Klimarealisme og lignende klima-formidlere overbevist om den faretruende sandhed i denne forudsigelse. De mindre kloge og deres vellønnede dukkeførere blandt de missionerende alarmister og bureaukrater indser ikke faren, før de oplever den på egen krop. De omtalte personer fra sidste punktum er langt i overtal i forhold til dem fra forrige punktum, så der er ingen grund til overdreven optimisme. Vi klimarealister bliver ikke hørt, før Danmark og Europa oplever en dødbringende dunkelflaute. Har Klimarealisme.dk eller læsere andre visioner, der kan speede overgangen til normale tilstande op?
“Har Klimarealisme.dk eller læsere andre visioner, der kan speede overgangen til normale tilstande op?”
– jeg tror faktisk, at realismen p.t. er på (ret) hastig fremmarch(?): De stor- og sikkerhedspolitiske udfordringer er ved at blive så betydelige, at klimahysteriet ‘af sig selv’ træder hurtigt ned ad rangstigen; emnet blev såvidt jeg husker ikke berørt i hverken kongens eller statsministerens nytårstaler, og de mange konkurser i VE-branchen samt den svigtende interesse for diverse offentlige energiudbud synes at tale deres tydelige sprog!
Godt hjulpet af en infantil og tildels voldelig klimahysterisk garde af mennesker, der spænder ben for hverdagens helte på vejene og nu også til kulturbegivenheder.
“Danmarks største batteri, tilhørende elselskabet EWII på Bornholm har en kapacitet på 43 megawatt-timer…”
– det ser ud til, at et 200 MWh anlæg netop er installeret nær Viborg:
https://energiwatch.dk/Energinyt/sol/article18877515.ece