Gentagne gange har vi fået ørerne tudet fulde med, at klimforandringerne går hårdt ud over naturen, og at vi allerede er midt i den Sjette Masseuddøen, hvor planter og dyr forsvinder på stribe. Processen siges endda at være accelererende, det er jo tilfældet med næsten alt, der har med klimaet at gøre.
I den berømte ”How dare you”-tale som Greta Thunberg holdt med stærkt fortrukket ansigt, får hun også sagt:
Mennesker dør, hele økosystemer bryder sammen, vi er i begyndelsen af en masse-uddøen.
Meget af den ”forskning”, der har været i emnet, har taget udgangspunkt i de seneste 500 års tilfælde af uddøde arter og så forudset en stigning i antallet fremover, og derefter er de nået frem til, at der er en acceleration undervejs.
Men nu har et par forskere fra Arizona fået offentliggjort en artikel i et engelsk tidsskrift, The Royal Society Publishing, hvor de kigger nærmere på statistikkerne vedrørende livet på Jorden. De finder, at der har været en del tilfælde af uddøen de seneste 500 år. I alt fandt man 912 dyr, der forsvandt i løbet af tidsperioden – ud af i alt 2 mio. undersøgte arter.
Det viser sig så, at det årlige antal tilfælde af uddøen toppede allerede for 100 år siden, og derefter har været faldende. Det er jo det modsatte af en acceleration.
Forskerne oplyser, at de fleste uddøde dyr var hjemmehørende på isolerede øer, og de uddøde i konkurrencen med invasive arter, f.eks. rotter, grise eller geder som mennesket havde slæbt ind. Et mindre antal blev jaget af mennesker, typisk for at få fat i deres kød, skind eller fjer, og blev udryddet af den årsag.

På fastlandet sker de fleste tilfælde af uddøen som følge af tab af levesteder, i takt med at menneskeheden bliver mere talrig og lægger beslag på større og større landarealer. Det er især farligt for dyr eller planter, der i forvejen er sjældne og kun findes i meget små områder.
Nedgangen i antallet af tilfælde af uddøen kan bl.a. forklares ved, at mennesket er blevet meget mere opmærksom på truslerne mod de udsatte dyr, og på mange øer er der taget drastiske skridt til at forhindre invasive arter i at blive dominerende. Jagt på sjældne dyr er selvsagt også forbudt de fleste steder nu.
Forskerne kunne nu konkludere, at de forhåndenværende statistikker slet ikke kunne bruges til at forudsige noget om fremtiden. Lige nu er vi bestemt ikke i nogen masse-uddøen, og der er ikke noget, der tyder på, at der skulle være én på vej.
Forskerne fandt, noget uventet, at der i de seneste 200 år slet ikke var noget vidnesbyrd om en stigning i omfanget af uddøen forårsaget af klimaforandringer. De skynder sig naturligvis at tilføje, at det jo ikke siger noget om fremtiden. Klimaforandringerne kan sagtens være en trussel, den er bare ikke synlig ind til nu.
Det ville jo nok være mindre overraskende, hvis forskerne havde sat sig lidt bedre ind i klimaets udvikling – eller mangel på samme. Bortset fra en let temperaturstigning – på et gennemsnitstal over hele året, døgnet rundt, som ingen i praksis kan mærke, så er der jo ikke sket noget med klimaet, der skulle få dyr og planter til at uddø. Temperaturændringen kan de sagtens håndtere, og der er jo ikke noget nyt i ændringer i mængden af regn eller tørke fra år til år. Det samme gælder, hvis man skulle være så uheldig at blive ramt af en orkan.
Så nej, der er ikke nogen masse-uddøen forårsaget af ”klimaforandringerne”, der er faktisk slet ikke nogen uddøen i gang i større stil. Det må du undskylde, Greta!







Alt det er forskerne klar over. Den nuværende masseuddøen kan være den voldsomme afskovning, især af tropiske regnskove, hvor der er mange flere arter end andre steder på land. Koralrev, muslingerev. tangskove og havgræsenge har også højt antal af arter, men bliver ødelagt af rovfiskeri, råstofudvinding, forurening og andet. Så der kan sagtens være sket øget udryddelse af arter trods øget indsats for at bevare arterne.
Af og til hører man om, at en en ny art er opdaget. Det er ofte en definition på, hvornår en ledorm er en ny art eller en lokal affart, der synes at være tale om.
Jeg ser det, som visse biologers forsøg på at legitimere brugen af budgettet, og “send flere penge” syndromet.
Den omvendte betragtning på uddøen synes også at være tilfældet. Med al ære og respekt for alle levende væsener, kan det være svært at forstå katastrofen i, at der findes en speciel ledorm mindre, meget simpelt fortalt selvfølgelig.
Jeg skriver dette med baggrund i studievejledningen efter gymnasiet, hvor jeg overvejede biologi vejen. Vejlederen fortalte, eneste mulighed for egentlig at få et lønnet job, ville være forskervejen, hvor jeg f.eks. fordybede mig en en Brasiliansk snudebille, ingen andre havde hørt om.
Det var i 1986, lidet kunne jeg vide, der nu er klingende mønt i emnet.
Jeg har været revisor i 38 år – griner! Her ved vi noget om populationer, røgslør og ikke mindst økonomi.
Biodiversiteten er øget gevaldigt i Tertiærtiden altså de sidste 60 mill år.
Se: https://commons.wikimedia.org/wiki/File:Phanerozoic_Biodiversity.png
Hvis vi bliver ved med at opstille produktionsanlæg, i den grønne omstillings navn, op i naturen skal det nok ende galt.
“Forskerne oplyser, at de fleste uddøde dyr var hjemmehørende på isolerede øer, og de uddøde i konkurrencen med invasive arter, f.eks. rotter, grise eller geder som mennesket havde slæbt ind”
– her et ganske illustrativt ‘isoleret ø’-eksempel:
https://wattsupwiththat.com/2025/12/07/when-a-single-rain-gauge-speaks-for-the-planet-how-a-narrow-dataset-became-a-global-climate-headline/#comment-4139010