Kølemidler med grundstofferne klor og fluor som bestanddele har været forhadt i mange år. De er ellers uovertrufne til brug i køleskabe eller aircondition. De er effektive, ugiftige, og vælger man de rigtige, indebærer de ikke nogen brandfare.
Men det foretrukne middel, freon, fik et meget dårligt ry, da man kædede udslip af det sammen med en nedbrydning af atmosfærens ozonlag, primært over Antarktis. Det er klart, at kølemidlerne altid vil slippe ud i luften, enten gennem lækager i udstyret, ved påfyldning eller genpåfyldning, og så når apparaterne skrottes.
Indholdet af freon i atmosfæren steg således, og samtidigt mente man, at ozonhullet blev større og større. Freon blev derefter mere eller mindre forbudt, og man kiggede sig om efter alternativer. Én af ideerne var at bruge ammoniak, her ville der slet ikke være nogen risiko for ozonlaget og ammoniak fungerer fint i samme rolle som freon spiller. Men problemet var selvfølgeligt, at ammoniak dels er meget giftigt og dels meget ildelugtende. Den mindste lækage i køleskabet derhjemme ville på det nærmeste gøre det umuligt at opholde sig i køkkenet i det lille hjem.
Man endte så med at bruge nogle andre midler, der stadigvæk indeholder fluor men ingen klor. De menes ikke at have nogen negativ effekt på ozonlaget af betydning. Et populært bud er det såkaldte R-410A, der fik stor udbredelse i USA. Det består af en blanding af to forskellige stoffer med fluor i. Det er faktisk mere effektivt til køling end freon og indebærer ikke nogen brandrisiko.
Men så kom klimaet ind i billedet, og nu viste det sig at R-410A har en drivhuseffekt, der er 2000 gange større end CO2. Det betyder, at slipper man bare ét kg R-410A ud, gør det – på papiret – lige så meget skade på klimaet som 2 tons CO2!
Fy, føj da, det kunne den amerikanske Miljøstyrelse EPA i Joe Bidens regeringstid slet ikke leve med. Der blev derfor udstedt forordninger om en udfasning af stoffet, og inden 2036 skal R-410A for 85%’s vedkommende være erstattet af to andre stoffer, R-32 eller R-454B. Hvad klimaet angår, er de to afløsninger ikke ligefrem en ønskedrøm, med drivhuseffekter på hhv. 466 og 675 gange CO2’s.
Det lyder jo meget slemt, men her skal man lige tage koncentrationerne af stofferne med i betragtning. De to bestanddele af R-410A fandtes i atmosfæren i 2019 i indhold på hhv. 30 og 21,5 ppt. Ja, ”ppt”, parts per trillion, eller billiontedele. Der går således en million ppt på en af de mere velkendte ppm’er som man angiver CO2-indholdet i.
Hertil kommer, at de nye stoffer indebærer en vis brandrisiko, hvilket gør påfyldning og installationsarbejde mere risikabel og dermed dyrere. De to midler er også i sig selv dyrere end R-410A.
Nu har kæmpen inden for klimarealisme, Gregory Wrightstone fra CO2 Coalition fået udgivet en kort rapport om fornuften eller manglen på samme i den udskiftning.
Her prøver man at beregne, hvor stor en global opvarmning, man i givet fald kunne forebygge ved udskiftningen. Omkostningerne og besværet skulle jo meget gerne medføre et synligt resultat. Nu er der jo stor uenighed om, hvor meget opvarmning, f.eks. 1 ppm ekstra CO2 vil medføre, men her læner rapporten sig op ad IPCC’s tal. Så kan ingen indvende noget imod beregningerne her.
Det viser sig så, at hvis vi var fortsat med at bruge R-410A, så ville det have bevirket en global temperaturstigning frem til år 2100 på hele 0,044 grader celsius. Med de to nye midler vil vi nå ned på en stigning på 0,013 oC. Det betyder, at skiftet fra en bedre til en dårligere teknisk løsning vil give en effekt på i alt 0,031 grader.
Det er jo tal, der ikke giver nogen mening, og som vi aldrig ville kunne måle i praksis. Det er også vanskeligt at forestille sig, at det vil have nogen praktisk indflydelse på klimaet i år 2100 og dermed måske ændre på omfanget af ”klimaskader”.
I disse år jager vi rundt efter småting, der formodes at have en indflydelse på klimaet. Metan fra kvæg, lattergas fra nitratgødskning, bedøvelsesmidler på hospitalerne og nu også kølemidler. Det koster penge, ressourcer, tid og har ingen praktisk betydning.
Forhåbentligt får det en ende på et tidspunkt.
Danish
Ozonhullet bliver ikke større. Det veksler ind og ud hvert år.
Bemærk »katastrofen« i 2017 hvor hullet var næsten lukket.
Der er ikke noget problem.
https://science.nasa.gov/earth/climate-change/ozone-layer/ozone-hole-is-big-but-tempered-by-cfc-reductions-144239/
Du har ret. I dag jagter men enhver promille drivhusgas, man kan finde uanset prisen. Vi mangler den gamle ”CO2-skyggepris”, så man kan se, hvor meget det koster pr. ton. Og så først gøre det, der hvor det er billigst.
Så kom der krav om, at køleanlæg med freon, der blev skrottet, skulle tømmes for freon, selv om langt de fleste af dem, der blev skrottet, blev det, fordi de havde mistet deres freon.