Danskernes udledninger af drivhusgasser kan opgøres til at bestå af to bidrag. Dels hvad der kommer fra vores aktiviteter inden for landets grænser, når vi brænder olie, gas eller kul af, plus hvad man tror på, at landbruget udleder af metan og lattergas. Og dels alle de drivhusgasser, der er blevet sluppet fri i forbindelse med fremstillingen af alle de varer, vi har forbrugt. Sidstnævnte viser sig at være det største tal, i 2023 udgjorde det ca. 60 mio. ton CO2e (= ækvivalenter), mod ca. 40 mio. ton i indenlandske udledninger.
Tallene beregnes begge af Energistyrelsen, der faktisk udsender en årlig rapport om udledningerne fra forbruget. Den seneste rapport er fra 2025 og omhandler tallene fra 2023. Vores forbrug gav her som nævnt anledning til udledninger af 60 mio. ton CO2. Men heraf var kun 60% importerede varer, resten blev produceret indenlands. Sidstnævntes udledninger må allerede være talt med i de indenlandske udledninger, det er jo f.eks. fra varme og elektricitet forbrugt i vores hjemlige industri eller fødevareproduktion. Så reelt kan man sige, at udledningerne fra de importerede varer ligger på 60% af de 60 mio. ton eller ca. 36 mio. ton. De skal så lægges til de indenlandske 40 mio. ton og vi ender på 76 mio. ton, der udgør Danmarks samlede ”klimabelastning”. Så den må vi se at få nedbragt til nul.
Det mener i hvert fald tænketanken Concito, der i et indlæg bl.a. skrev følgende:
[Det hævdes], at forbrugsbaserede opgørelser strider mod Paris-aftalen og FN-systemets opgørelsesmetoder, hvor man har vedtaget et rapporteringssystem, som baserer sig på, at alle lande tager ansvar for de territoriale udledninger.
Der er dog intet, der tyder på, at vi med de territoriale forpligtelser når 1,5-graders målsætningen … Der skal flere og andre redskaber i brug.
Derfor er FN også kommet med en opfordring til lande som Danmark om ikke kun at lave løfter, hvad angår de territoriale udledninger, men også de forbrugsbaserede.
At sætte fokus på at nedbringe forbrugsbaserede emissioner i et land med et markant højt forbrug vil sende prissignaler i markedet og generere grønnere værdikædekrav, som i høj grad vil være med til at skubbe på den grønne omstilling – også i udviklingslandene.
Concito peger på omstillingen til en mere cirkulær økonomi som et oplagt redskab til at adressere det “klimaskadelige forbrug” og skriver:
En klar konklusion … er, at vi skal omstille os fra lineær produktion til cirkulær økonomi og dermed øget genbrug og mindsket ressourceforbrug. Hvis de nordiske lande samler alle kræfter på området, vil det ikke kun fremme vores miljø og sundhed, men også øge den nordiske konkurrencedygtighed og resiliens i en geopolitisk usikker verden.
Vi skal have banket forbruget ned, og det skal ske ved at realisere de gamle drømme om ”cirkulær økonomi” og ”bæredygtighed”. Specielt de ”rige” nationer som Danmark, skal trykkes godt og grundigt ned. Tidligere var påskuddet miljøet eller ressourcerne, nu har man med kyshånd taget fat i klimaet og bruger det som løftestang for visionerne.
Foto: Wikipedia, © 2011 by Tomasz Sienicki
I Klimamonitor var der efterfølgende to økonomer, der fik offentliggjort et debatindlæg, hvor de imødegik Concitos tanker. Der er noget galt med ideerne om at se på forbruget isoleret, fordi man så meget vel kan komme til at tælle de samme udledninger med to gange. Hvis Danmark importerer en skjorte fra Bangladesh, så er alle udledningerne i forbindelse med fremstillingen i princippet allerede talt med i Bangladeshs klimaregnskab. Hvis Bangladesh nu opstillede klimamål med reduktion af udledningerne, f.eks. for at leve op til Paris-aftalen, så er skjorten sådan set omfattet. Hvis alle landene i Verden har tilsvarende klimamål, så er der slet ikke nogen grund til at kigge på forbruget, udledningerne er allerede dækket ind. De to økonomer skriver:
Parisaftalen giver de enkelte lande i verden ansvar for de udledninger, der foregår fra deres territorier. Det vil sige, at vi i Danmark har ansvar for den olie, vi brænder af i Danmark, og Kina har ansvar for den olie, de brænder af i Kina.
Concito mente at have fundet tekst i Paris-aftalen om, at forbruget også skulle tages med i overvejelserne, men det kan de to økonomer afvise. Der er ikke aftalt noget om forbruget.
Økonomerne peger derefter på, at udregningen af CO2-belatsningen fra forbrugsvarer kan blive uhyggeligt svær i praksis.
Det er langt sværere at opgøre, hvor meget CO2 der er blevet udledt i produktionen af de varer, vi køber. Vi skal tage højde for de lange komplicerede produktionskæder, som fører frem til produkterne, vi kan købe i Danmark. Den store mangel på præcision vil gøre styring meget lidt omkostningseffektiv.
De to økonomers indspark var selvfølgeligt for galt. Så ville det jo ikke komme til at gøre ondt nok på de rige lande. Concito vendte derfor tilbage med et svar, og her fik vi serveret kaskader af dunkle sætninger:
Hele grundprincippet bag Paris-aftalen var netop at gå væk fra ideen om global klimapolitik som en hård, multilateral ramme og i stedet indføre tankegangen om et gensidigt forpligtende fællesskab, hvor en flerhed af aktører skubber til og inspirerer hinanden.
Der har aldrig været tale om, at en målsætning eller et pejlemærke for nedbringelsen af de forbrugsbaserede udledninger skulle være et redskab til at detailstyre produktindkøb, ej heller at det skal kunne fungere præcis som en målsætning for reduktion af territoriale udledninger. Det skal bruges til at sætte retning på, hvor vi med fordel kan sætte ind først, så vi får de største reduktioner på den mest hensigtsmæssige måde, når det kommer til at nedbringe udledningerne fra vores forbrugsmønstre.
Et pejlemærke for nedbringelsen af de forbrugsbaserede udledninger skal altså give os en fælles forståelse af problemets omfang, og vores forbrug og levevis rolle i det. Det skal inspirere myndigheder, virksomheder, byer og civilsamfund til at gøre en indsats for at fremme forbrug og levevis med et langt lavere klimaaftryk.
Helt anderledes kontant var et svar fra en repræsentant fra noget, der kalder sig Oxfam:
Eksperterne er ikke i tvivl. Det er nødvendigt, at danskernes forbrugsbaserede udledninger går i nul før 2035, hvis vi skal holde os til Parisaftalens mål om, at den globale temperatur ikke må overstige 1,5 grader. Der er altså med andre ord brug for handling.
Klima- og Omstillingsrådet anbefaler minimum 83 procents reduktion for at leve op til Danmarks historiske og moralske ansvar, men det vil ikke nødvendigvis være nok til at leve op til 1,5-gradsmålet. Her anbefaler klimarådet en inkorporering af forbrugsbaserede udledninger i klimaloven, som den rette vej frem.
Her refereres til Klima- og Omstillingsrådet, KOR, som vi stiftede bekendtskab med for nyligt. En selvbestaltet gruppe klima-fanatikere, der ikke er tynget af den store indsigt hverken i energi eller samfundsøkonomi. Nu skal Kloden ”reddes” og det skal ske ved at alle udledninger bringes ned til nul – og vi vender tilbage til jordhulerne.
Der refereres her til Klimarådet, der jo også har udvist en levende interesse for forbruget. Men Klimarådet forvilder sig ikke ud på KOR’s overdrev. Klimarådets bekymring er primært, at de fleste lande i Verden slet ikke ser ud til at opnå reduktioner, der er forenelige med Paris-målene, og derfor må lande som Danmark yde noget mere:
Selv hvis landene når deres nuværende klimamål, er det ikke nok til, at Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk er i overensstemmelse med Parisaftalens temperaturmål. Det betyder, at hvis landene, hvorfra vi importerer, ikke fører en mere ambitiøs klimapolitik end planlagt, så er der behov for danske tiltag for at sænke aftrykket, hvis det danske forbrugsbaserede klimaaftryk skal være i overensstemmelse med Parisaftalen.
Og Klimarådet kan naturligvis ikke dy sig for at fortælle os, hvordan vi skal nå frem til målet:
Tiltag til at sænke aftrykket kan fx være et skift til mere plantebaseret mad, færre flyrejser, grønnere offentlige indkøb og brug af mindre klimabelastende byggematerialer. IPCC vurderer, at adfærds- og forbrugsændringer potentielt kan reducere de globale drivhusgasudledninger med 40-70 pct. frem mod 2050. Potentialet vurderes størst i højindkomstlande som Danmark.
Alle drømmerierne her vil få den stensikre konsekvens, at vareudvekslingen mellem landene vil blive reduceret, og derved vil vi alle blive fattigere. Det vil kræve mere eller mindre drastiske indgreb over for befolkningernes frihed og muligheder. Den slags bestræbelser plejer aldrig at ende godt. Tænk på Formand Maos Store Spring Fremad!
Danish
Oxfam er en oprindeligt engelsk organisation grundlagt i 1942 i Oxford til bekæmpelse af sult (famine, heraf navnet Oxfam). Grundlæggerne var kvækere, sociale aktivister og akademikere fra Oxford. Organisationen er idag til stede i 79 lande, Kilde: https://en.wikipedia.org/wiki/Oxfam
I Danmarks statistik kan læses følgende:
“I 2022 fortsatte Danmark med at producere energi fra biomasse på et historisk højt niveau. 30 pct. af biomassen til energi blev importeret fra udlandet.”
Afbrænding af andre landes skove i danske kraftværker anses officielt for ikke at afgive CO2 til atmosfæren. Denne antagelse bygger på den noget underlige logik, at det brændte træ ton for ton genplantes i de lande hvorfra det blev fældet. Man accepterer seriøst at det genplantede træ først har fikseret den tiltænkte mængde CO2 efter 50 år, og således at ton for ton regnskabet først går op med 50 år forsinkelse.
Så mit spørgsmål til Søren er:
Hvor meget CO2 bør man tillægge de ovenfor nævnte 76 mio. ton grundet manglende genudplantning af ny skov, manglende vedligehold af genudplantede skove over den lange tidshorisont, svindel og korruption. Ligeledes synes det også forkert at regne med en en til en effektiv CO2 indfangelse når det skal foregå over en 50 års tidsperiode, måske ville en 50 % effektivitetsfaktor være mere rimelig.
Undskyld Søren – jeg ved godt at spørgsmålet ikke kan besvares. Men sammen med det i din artikel anførte, viser det hvor teoretisk hele klimasagen er bygget op. Jeg bryder mig så heller ikke om at netop skovafbrænding benyttes som et figenblad vi i Danmark benytter når vi hævder at være foregangsland.
Spørgsmålet er naturligvis umuligt at svare præcist på. Men faktisk har Danmarks Statistik udgivet tal for CO₂-udledningerne fra det danske forbrug af biomasse. I 2022 var det således 20,2 mio. ton CO₂, der blev udledt – oveni de øvrige tal. Heraf er ca. halvdelen fra energiforsyningen, dvs. elektricitet og fjernvarme.
IPCC, f.eks., er godt klar over, at det voldsomt voksende forbrug af biomasse i første omgang vil føre til ekstra mængder af CO₂ i atmosfæren, en del af det såkaldte “overshoot”, men hen ad vejen, når træerne er vokset op igen, går det nærmere nul. Det hele er naturligvis teori og modelberegninger – og har ikke meget med virkeligheden at gøre.
Hej og godt nytår
Jeg tænker de 20 millioner tons CO2 fra biomasse kun vedrører 62% af biomassen, som er egen produktion, og de 38% eller 2,47 millioner tons, som blev importeret i 2024, og vil skulle bogføres i eksport landet.
https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2025/2025-10-03-danmarks-forbrug-af-biomasse-til-energi-er-fortsat-hoejt
Eksportlandet skal bogføre den CO₂, der bliver udledt i forbindelse med fremstillingen af brændstoffet (her træpiller), mens Danmark vil stå for udledningerne fra forbrændingen. Det samme gør sig jo gældende med de kul, vi importerer, og brænder af på Nordjyllandsværket.
Det samme gælder danskernes EL forbrug, som i realiteten er baseret på import fra Tyske værker, hvor produktionen sker med brunkul og kul. Det tæller heller ikke med i det danske klimaregnskab. DR kan ovenikøbet meddele lytterne, at det er sol og vind, som forsyner Danmark med EL, og derfor kan det sidste kulkraftværk i Danmark lukkes. Det medførte en klage til DR fra mig. Det tog meget lang tid, flere måneder, før jeg modtog et svar. Faktisk en beklagelse. Jeg havde da også sendt et skærmbillede af energinet.dk med, som viste at næsten halvdelen af det danske forbrug på den dag blev importeret fra Tyskland. Så det var lidt svært at bortforklare kritikken af deres falske nyhed.
Det er jo også præcis det som er meningen med hele det idiotiske klimacirkus.
Eliten skal have mere magt og flere penge, og alle vi andre skal derfor leve i jordhulerne og være fattige slaver for dem.
Sådan fungerer kommunisme.
Der er desværre bare mange der ikke har forstået det endnu, og derfor synger med i koret på vej mod vores fælles undergang.
Ja, jeg hørte for et par dage siden, at på en liste over de mest magtfulde personer i Danmark er gruppen af folk, der arbejder med den grønne omstilling o.lign. vokset betragteligt. Kristian Jensen, direktør for Green Power Denmark, blev interviewet; men jeg husker ikke, hvad han sagde. Jeg husker imidlertid, at han er en af de mange politikere, der benyttede sig af det danske korrupte system med at gå direkte fra en politisk post til et fedt job i erhvervslivet. Den manglende karantænetid i det danske system bliver hvert år kritiseret af bl.a. EU (utroligt nok) fordi de baner vej for korruption eller i hvert fald nepotisme.
Ja det er simpelthen uhyggeligt og lands skadeligt!!
De arbejder jo imod deres befolkning og for en udefrakommende aktør ( grundlovs brud )
Danmark er et uhyggeligt land – et pga deres ledelse som er dybt forankret i loger, frimurer osv – og pga den dum naive befolkning som tror “vælgerne” i virkeligheden har et valg som ændre noget som helst! Og som stoler blindt på en meget korrupt og bidragende bande af mennesker som har meget lidt respekt for folket.
Ja, skal CO2-regnskabet have nogen mening, så skal vi selvfølgeligt også regne ”importeret” CO2 med i regnskabet. Det kan man jo også prøve på, men det vil kræve horder af bureaukrater til at lave regler, udfylde og kontrollerer skemaer, og så vil det alligevel ikke virke. Hvis man mener noget med det, så kan det kun gøres ved en global afgift for hver kg kulstor i fossile brændsler, som brændes af. Og det kan man glemme alt om. Som Lars Aagaard sagde efter COP30. Det er kun Europa, der interesserer sig for klima. Hvorfor Europa så stadigt tror på det, er et studie værd.
Enig
Men der er nu stadigvæk også en del i USA som tænker sådan.
Jeg tænker vi på en eller anden måde skal ind over Maslows behovspyramide.