Det Internationale Energiagentur, IEA, udgav kort før jul sin årlige status for produktion, salg og anvendelse af kul i Verden. Kul er jo den energikilde (bortset fra biomasse), der giver anledning til de største CO2-udledninger pr. produceret energienhed, og derfor er der naturligvis megen fokus på at udfase eller nedfase de sorte klumper.

Men en stor del af Verdens elektricitetsforsyning kommer stadigvæk fra kulfyrede kraftværker. Hertil kommer en omfattende brug i forbindelse med drift af højovne til stålfremstilling. Mange cementfabrikker bruger også kul som varmekilde til ovnene, det er på mange måder en ideel løsning, da luftforureningen effektivt opsamles i processen og al asken fra kullene kommer til at indgå i cementen og forbedrer endda dens kvalitet.
I 2021-udgaven af IEA’s kul-rapport havde man netop overstået corona-tiden og forbruget var atter på vej opad. Men IEA forventede den gang, at man nu havde nået toppen, 2022-2024 ville forblive på samme niveau som 2021, ca. 8 milliarder ton kul forbrugt, se fig. 1. Allerede den gang var man bekymret over, at udviklingen ikke umiddelbart ville føre os til ”netto-nul” i CO2-udledninger i 2050, som ellers er nødvendigt, hvis vi skal ”redde” klimaet.

Og ak, udviklingen gik ikke som spået, som det fremgår af fig. 2. Forbruget af kul fortsatte med at stige og nåede i 2024 op på 8,805 milliarder ton. Og i 2025 forventes tallet at ende på 8,845 milliarder ton. En lille stigning på en halv procent, men fra de 8 milliarder i 2021 er vi nu tæt på 9 mia. i 2025. Ikke noget, der peger i retning af ”netto-nul”.

Kina, der er langt den største forbruger, tegnede sig både i 2024 og 2025 for ca. 4,950 mia. ton. Der var således ikke nogen ændring mellem de to år. En af årsagerne er en vigende produktion af cement, efter at det kinesiske byggeboom mere eller mindre er gået i stå. Hvordan det vil gå i fremtiden, er svært at spå om. IEA er klima-optimistisk pga. den kraftige udbygning i Kina primært med solceller og vindmøller, men også kernekraft.
Indien er den anden store forbruger i Verden, men her så man et mindre fald fra 2024 til 2025. Det skyldes primært, at landet fik rigeligt med monsunregn i 2025, hvorved magasinerne til vandkraften blev fyldt op. Det muliggjorde en større produktion af elektricitet og aflastede kulkraftværkerne. Men IEA forudser stadigvæk, at det indiske kulforbrug i de kommende år vil stige yderligere.
Det er jo interessant, at vandkraft på nogle måder også er en variabel kilde til strøm. Ikke variabel på samme måde som sol og vind, der kommer og går fra time til time eller dag til nat. Men set over hele året vil ens udbytte af vandkraftværkerne svinge i takt med nedbøren, der jo kan udvise store forskelle fra år til år. Det samme gør sig gældende i Norge, og er endnu en grund til, at landet ikke har megen lyst til at fungere som hele Europas batteri for at lappe på hullerne i forsyningen fra sol og vind – ikke mindst i Tyskland.
Resten af Asien er godt med mht. kul, og flere af landene, der er ved at udvikle deres energi, regner med et øget forbrug i de kommende år.
USA var inde i en stime af lukninger af kulkraftværker, som følge ikke mindst af Joe Bidens klima- og energipolitik. I 2025 var planen således at lukke yderligere 15 GW værker. Men så kom Donald Trump til og har forsøgt at vende udviklingen. Det falder sammen med, at strømforbruget er begyndt at stige kraftigt, som følge af den voldsomme udvikling mht. datacentre. Den har bevirket et større træk på kulkraftværkerne, og USA’s kulforbrug var højere i 2025 end i 2024. Samtidigt er programmet med lukninger sat kraftigt tilbage, målet for 2025 er reduceret til 6,2 GW og pr. september havde man endda kun nået at lukke 2,5 GW.
I Europa blev der i 2025 brugt godt 300 millioner ton kul, svarende til ca. 3% af det globale tal. Kulfyring bruges stadigvæk til ca. 10% af Europas elforsyning. Kulforbruget er generelt faldende i vores del af Verden, men det skyldes primært den lukning af industri, som den grønne omstilling har medført. Kulforbruget til elektricitet har været forholdsvis uforandret omkring 224 mio. ton. 2025 var hjemsøgt af højere gaspriser og ringe vind, hvilket især tvang Tyskland til at bruge meget kul i elværkerne, jfr. fig. 3; i første halvår brugte man 7% mere end året før. Tyskland har nu sat yderligere lukninger af kulværker på pause, man vil afvente bygningen af de nye gaskraftværker, der er på tegnebrættet, men endnu ikke er kommet længere.

Vi skal vist alt i alt være glade for, at vi har vores gode kul til rådighed, og der bliver helt sikkert brug for dem i mange år frem i tiden.






