Her kommer en oversættelse, let forkortet, af en artikel skrevet af Chris Morrison på hjemmesiden Daily Sceptic. Udgangspunktet er den til bevidstløshed gentagede påstand om, at klimaforandringerne allerede nu medfører hungersnød og ”fødevareusikkerhed” her på Jorden, og derfor haster det med grøn omstilling. Vi giver ordet til Morrison:
FN’s klimachef, Simon Stiell var i hysterisk topform ved starten af COP30-mødet i Belém, hvor han fortalte de fremmødte, at Verden ikke ville tilgive dem, hvis de skændtes, mens tilfælde af hungersnød bider sig fast og tvinger millioner til at flygte fra deres hjemlande. ”At svigte, mens mega-tørker ødelægger høsten lokalt og sender fødevarepriserne på himmelflugt, giver nul mening både økonomisk og politisk,” fik vi ifølge avisen The Guardian at vide, at han havde udtalt. Fine ord, selvfølgeligt, og de kan måske endda berettige fældningen af 100.000 fuldvoksne træer i regnskoven, således at 50.000 andre COP-klovne kan høre dem. Det er næsten en skam at måtte nævne, at i løbet af de seneste 30 år er naturligt forårsaget hungersnød næsten blevet komplet bortskaffet takket være gødning fremstillet ud fra fossile brændstoffer og den stigende forekomst af planter takket være lidt ekstra CO2 i atmosfæren. Ingen kan på nogen overbevisende måde definere en ”klimaflygtning”, mens der formentligt allerede er millioner – nej milliarder – på flugt i de feberhede fantasier hos COP-deltagere og læsere af The Guardian.
I løbet af de seneste 25 år er naturligt forårsaget hungersnød, som primært skyldes faktorer i miljøet, som f.eks. tørke eller varme, blevet ekstremt sjældne. Faktisk er dødeligheden som følge af den slags hungersnød faldet drastisk i løbet af de sidste 100 år. Næsten alle tilfælde af hungersnød i dag kommer af lokale konflikter eller vanvittige udslag af politiske ideologier. Formand Maos ”Store Spring Fremad” i de sene 1950-ere ødelagde det traditionelle landbrug i Kina og medførte snesevis af millioner døde pga. sult. Ironisk nok, hvis de yderligtgående venstreorienterede tosser får deres vilje og får afskaffet gødning fremstillet ud fra naturgas eller kul i hele Verden, så vil et langt større antal mennesker, måske milliarder, sulte og formentligt dø.

Ifølge den seneste rapport fra WHO om fødevaresikkerhed og ernæring, så var 8,2% af den globale befolkning i 2024 berørt af sult. Det tal er lidt mindre end de 8,5% i 2023 og toppen på 9,2%, der blev nået i 2022. Man skal altid se efter, hvordan tallene er kommet frem, når FN i disse dage er involveret, men sult ser ud til at være begrænset til krigszoner.
Simon Stiell tilhører den hårde kerne af klimahysterikere med masser af rutine frem til nu. Den tidligere Amnesty International generalsekretær, Kumi Naidoo deltog også i COP-manøvrerne og fremkom med det budskab, at ”vi vil opvarme planeten til et punkt, hvor vi ødelægger vores jord og vores vand, og der bliver så varmt, at vi ikke kan plante afgrøder.” Petitesseryttere vil måske bemærke, at det er svært at ”ødelægge” vand, bare spørg brint-folket som har alverdens kvaler med at skille vand – H2O – i sine to bestanddele. Varme kan godt bruges, men så skal vi nok op på en 10.000 grader – f.eks. i nærheden af Solen.
I mellemtiden hævder en direktør for Verdens Fødevareprogram, Cindy McCain, at uhindrede klimaforandringer allerede nu driver millioner ud i hungersnød pga. ekstremvejr. Vi må få styr på klimaet, stoppe temperaturen og slippe af med fossile brændstoffer fra et moderne samfund. Derved vil vi sikre en lysende ny fremtid – Formand Mao må ligge og smågrine i sit mausoleum på Tiananmen-pladsen.
De faste læsere af Daily Sceptic vil naturligvis vide alt om alt det vrøvl, der cirkulerer vedrørende ekstremvejr og naturlige begivenheden som f.eks. tørke. Men det lader til, at uanset hvor mange gange, det bliver nævnt, at IPCC heller ikke kan se nogen udvikling i ekstremvejret, er truslen om netop det simpelthen det allerbedste værktøj til at skræmme folk for at fremme ”netto-nul”-fantasien.
Det var også temaet for, hvad professor Gianluca Alimonti fremførte i 2022, hvorefter en uhellig alliance af aktivister lykkedes med at få hans artikel i Nature trukket tilbage året efter. Nu er han tilbage med Alimonti 2, hvor han igen fastslår, at statistisk set er der ikke nogen forværring i ekstremvejret. På den anden side er der sket mange forbedringer i menneskehedens evne til at modstå alt, hvad naturen har kastet efter den. Alimonti gør opmærksom på IPCC’s ”lave tiltro” til, at der sker ændringer i hyppigheden af tørke, for ”alle typer tørke i alle dele af Verden”. En tilsvarende mangel på forandringer kan man konstatere vedr. storme, oversvømmelser og naturbrande.
Og samtidigt bliver det mere og mere åbenlyst, at Jordens beholdning af biomasse i form af planter vokser støt, i takt med at forhøjede indhold af CO2, som følge af menneskehedens forbrug af kul, olie og gas, har reddet atmosfæren fra det betænkeligt lave niveau i den nære fortid. Mens COP-klovnene kørte ned ad deres lokale ”skammens landevej” bygget til deres behagelighed ved at fælde 100.000 træer i regnskoven, burde de i hvert fald blive lidt opmuntret af de seneste nyheder, der fortæller, at de fuldvoksne træer i Amazonas guffer i sig af CO2 og har fået tykkere stammer.
Gødning fremstillet ud fra kul og naturgas har været en enorm hjælp til at brødføde Verden, men effekten af de forhøjede CO2-indhold i atmosfæren er også afgørende. Mere CO2 i luften har fremmet plantevæksten næsten allevegne, og har ført til skrumpende ørkener mange steder, f.eks. i Afrika syd for Sahara. En anden fordel er, at planter, der vokser op med mere CO2, har behov for mindre vand og kan overleve i områder, hvor der lokalt forekommer tørketilfælde. Mere biomasse giver en sundere planet med masser af positive effekter gennem hele økosystemet.
At love hungersnød, mens man agiterer for ”Det Store Spring Fremad” i form at ”netto-nul” er bare en grund til, at denne vildfarne elites COP30-møde brød sammen under vægten af sine egne dystre selvmodsigelser.







I hope you are right, of course! I am the grandfather of 6 dear, young people. However, the Global population is still growing fast. Europe is still getting poorer, thanks to its “net zero religion” and “green” obsessions.
Its electricity system, especially Denmark’s (and Germany’s) is already at high risk of failure as dispatchable (fossil fuelled and ancient nuclear) power stations have limited remaining lives and Norway sees high risks in being the EU’s and UK’s standby power reserve.
I hope I am wrong of course!