Bliver vindmøllerne regnskovens endeligt?

I hvert fald den ældre generation kan godt huske balsatræ, det utroligt lette men alligevel stærke materiale, der kunne bruges til små elegante æsker og andre ting. Hobbyfolkets modelfly blev bogstaveligt talt holdt i luften af balsatræet, som var hovedbestanddelen i de små (eller ikke så små) maskiner.

Nu har andre materialer i vid udstrækning taget over, typisk forskellige typer plastik. Til gengæld er der opstået et nyt kæmpestort marked for balsatræ: Vindmøller. En vindmøllevinge er en yderst kompliceret konstruktion, hvor kravene er en kombination af stor styrke og lav vægt, samt selvfølgeligt et slidstærkt ydre. Den lave vægt er et ufravigeligt krav, fordi vingerne ellers vil gå fra hinanden, når de snurrer med høj fart og udsættes for stærke centrifugalkræfter. Alligevel skal de være meget stærke, og her kommer balsatræet ind i billedet, med sin lethed og styrke.

En vindmøllevinge har derfor en kerne af balsatræ omgivet af glasfiberen m.v. Der bygges mange møller i disse år, og der skal bruges enorme mængder af balsatræ. Det lyder jo på en måde positivt, fordi man så bruger et naturligt materiale og ikke noget af al den ækle plastik. Men ak, balsatræer gror i tropiske regnskove, og det er ikke nogen særligt almindelig art af træer.

Tidligere kunne behovet for balsatræ dækkes fra dedikerede plantager, men især efterspørgslen fra Kinas enorme vindmølleindustri overstiger nu langt, hvad plantagerne kan levere. Det har vist sig at have meget uheldige følger.

The Environmental Investigation Agency, en international organisation, der arbejder med miljøspørgsmål på privat initiativ, men ikke for profit, har udgivet en rapport om problemet.

Rapporten fortæller om, hvordan man har kastet sig over regnskoven primært i Ecuador, men også i Peru og her bliver der fældet løs, selv i områder, der er udråbt til at være ”fredet” af regeringen eller sågar FN. Det er områder, der er hjemsted for et kolossalt rigt dyre- og planteliv og i øvrigt også for to indianerstammer, som slet ikke har kontakt med omverdenen.

Der er mange lokale historier om ulovlige skovhuggere, der myldrer ind i skovene, fælder træer og lader dem flyde på floderne ned mod kysten.  

Eksportørerne benytter sig af forskellige fiduser for at omgå myndighedernes regler, bl.a. ved at man ved eksporten blander træ fra lovlige plantager med det ulovligt fremskaffede, og derefter mærker det hele som høstet fra plantagerne. Der kan være mellem 10 og 70% af stammerne, der reelt kommer fra plantagerne, resten er illegalt fældet. Ind til videre har køberne, de store vingefabrikanter, ikke interesseret sig for hvor, træet kom fra.

Det hele begynder at minde noget om situationen, når europæiske kraftværker indkøber såkaldt ”bæredygtig” biomasse i form af træpiller.

Chris Morrison fra The Daily Sceptic tager sagen op. Han undrer sig over, at ingen af de større medier har interesseret sig for problemet her, som ellers potentielt gør megen skade på naturen i regnskovene. Balsatræer er en vigtig bestanddel i naturens kredsløb og hvis man fjerner dem, får man huller i dækket af træer, der kan have vidtrækkende konsekvenser for livet i skoven.

Men så snart det drejer sig om grøn omstilling, så er alt pr. definition positivt. Det ved vi her fra Danmark, hvor gener fra vindmøller i form af lavfrekvent lyd, skyggekast og ødelagte udsigter konsekvent bliver verfet af bordet. Sagen er jo det vigtigste, og vi skal ”redde” klimaet.

Morrison giver et grotesk eksempel på denne tingenes tilstand. Det er jo velkendt, at vindmøller slår ufatteligt mange flagermus ihjel, vi taler om millioner pr. år. Men nu hævdes det, at ”klimaforandringerne” er den største trussel mod flagermusene! Så de bliver godt nok slået ihjel af møllevingerne, men de bliver alligevel ”reddet” af den grønne omstilling. Jeg tror nok, at jeg ville vælge en anden løsning, hvis jeg var en flagermus.