Energimotorveje

Dan Jørgensen er EU-kommissær for energi og boliger og derfor ansvarlig for, at Europa får gennemført en grøn omstilling. I den forbindelse er han netop barslet med et nyt udspil, der skal sikre, at al strømmen fra solcellerne og vindmøllerne kan udveksles mellem de europæiske lande. Der skal således etableres – eller udbygges – ikke færre end 7 ”energimotorveje”, dels til strøm og dels til transport af brint.

Planerne garneres med mange ledsagende ord, men grundlæggende er budskabet, at en hurtig udbygning af Europas solceller og vindmøller bliver forhindret af de manglende muligheder for at transportere elektriciteten ud til trængende forbrugere. Hvis vi bare kunne det, så ville vi blive endnu mindre afhængige af dyr importeret energi og dermed få lavere elpriser.

I Berlingske får vi forskellige eksempler på, hvordan et utilstrækkeligt elnet giver Europa problemer:

Den Iberiske Halvø med lande som Spanien og Portugal er forbundet til resten af Europa med én enkelt ledning. Udsættes den for angreb eller sker der tekniske fejl, kan landene gå i sort.
Men det skaber ikke kun problemer i Sydeuropa. I Danmark stopper vindmøllerne ofte med at snurre, når det blæser kraftigt.
Tyskerne ringer til Danmark og beder os om at slukke for vindmøllerne, fordi elnettet er så gammelt på tysk side, at det slet ikke kan tage imod den overflod af vindenergi, som vælter ind.

Helt sådan hænger det så ikke sammen, Spanien og Portugal havde masser af strøm til rådighed, da nettet brasede sammen d. 28. april, men man tabte styringen pga. for megen solcelle-strøm i forsyningen. Det havde en bedre forbindelse til Frankrig næppe kunnet rette op på. Tysklands problemer skyldes primært, at når der er godt med sol og vind, har de en alt for stor hjemlig produktion og slet ikke brug for import fra Danmark.

Berlingske beskriver de ”otte motorveje”:

1. Større forbindelse mellem Spanien og Frankrig
2. Cypern skal forbindes til Europa
3. De Baltiske Lande skal forbindes til Polen
4. Balkan: En bedre sammenhæng i elnettet mellem landene
5. Østersøen skal være ”knudepunkt” i form af Bornholm-energiøen, der skal forbinde alle de omkringliggende lande med hinanden
6. Brintrør mellem Tyskland og Sydeuropa
7. Brintrør mellem Tyskland og Portugal
8. De 7 punkter her skal give lavere og mere stabile energipriser i Europa

Det skal gå stærkt, og Dan Jørgensen taler varmt for, at Kommissionen skal have meget mere magt, så den kan tromle al lokal modstand mod vindmøller og højspændingsledninger.

Man bemærker de to brintrør, der også er med. Det er uklart, hvor brinten skal komme fra – og navnlig hvem, der vil være interesseret i – eller i stand til – at betale for den.

DR.dk tager nu sagen op i en artikel, der er bemærkelsesværdig pga. en stribe af fejl og misforståelser. Det er så grelt, at Klimarealisme har indsendt en formel klage til DR, idet der er tale om regulær misinformation af befolkningen. Her er nogle af de alvorligste fejl:

En europæers elregning er 2-3 gange dyrere end en amerikaners. 
Det er der særligt én årsag til, forklarer Nicolai Bech Kofoed, der er senioranalytiker hos den grønne tænketank Concito.
– Vi har stort set ikke noget gas og olie i EU, men fastholder alligevel et tårnhøjt forbrug af det. 

Det passer jo ikke, at vi ikke har gas og olie i Europa. Vi har derimod politisk besluttet ikke at udnytte den. Således er der vedtaget stop for yderligere efterforskning og udbygning i den danske del af Nordsøen. Det samme gælder i Storbritannien. Hertil kommer et kæmpe stort uudnyttet potentiale i skifergassen, der kan trækkes op ved fracking. Her kunne Europa formentligt blive helt selvforsynende med gas i mange år. Men vi vil ikke, pga. klimatroen.

– Uden vind og sol ville vores energi være langt dyrere. Vedvarende energikilder er med til at sænke prisen.

Det er en meget sejlivet myte, hvor man kun kigger på de simple priser for en kWh fremstillet ud fra sol eller vind. Og det er endda forældede priser, da havvind har vist sig at resultere i meget høje strømpriser. Men ved siden af kommer alle følgeomkostningerne ved at skulle have backup, når sol og vind svigter. Her er det geografiske samarbejde ikke nok, man er nødt til ved siden af at have gas- eller biomassefyrede kraftværker stående klar til at tage over med kort varsel. Det giver en meget ustabil og dermed kostbar drift af værkerne – ekstra udgifter som indgår i den samlede pris på strømmen.

De europæiske lande er … rigtig dårlige til at dele energien mellem sig. 
Meget forsimplet sagt betyder det, at vi er dårlige til at sende strømmen fra vindenergi i Danmark, når det blæser meget her, til Polen, når det ikke blæser der. 
Eksempelvis er det en kendt problemstilling, at grøn energi fra Danmark ofte bliver bremset i Nordtyskland, fordi der ikke er kapacitet på elnettet til at kunne sende det videre syd- eller østpå. 

Vind og sol følges ad i hele Nordeuropa. Hvis Danmark har meget vind, så har f.eks. Tyskland det også, og dermed er problemet ikke det danske overskud, men derimod det tyske, som med deres kraftige udbygning kan være kolossalt. Bygger Dan Jørgensen endnu flere vindmøller, bliver problemet bare værre. Alle har enten for lidt strøm eller alt for meget – samtidigt, jfr. fig. 1. Med solcellerne er problemet naturligvis endnu værre, da Solen er fremme på nogenlunde samme tidspunkt over hele Europa. Enten har vi alle sammen en masse strøm fra solcellerne eller også ingenting.

Det er skræmmende at tænke sig, at Kommissionens arbejde med energiforsyningen er baseret på så massiv en uvidenhed om de faktiske forhold. Eller er man så forblændet af klima-angst, at man bare ikke kan forestille sig andre løsninger?