I debatten om ”Den Grønne Omstilling” taler man altid om elforsyningen. Man taler aldrig om fjernvarmeforbrugerne. Det er en stor fejl, for det er dem, der betaler den højeste pris for Den Grønne Omstilling.
For årtier siden var Danmark verdensberømt for den store udbredelse af billig fjernvarme. Dengang kom langt det meste at vores el fra store kulfyrede kraftværker. Et kraftværk kan ikke producere strøm, uden at producere lige så meget varme. Det var grundlaget for fjernvarmeeventyret. Varmen kunne købes så billigt, at man kunne forrente og afskrive et dyrt fjernvarmenet, og alligevel levere billig varme til det meste af byen. Men det må man ikke mere. Nu er kul farligt, så nu skal det være sol og vind, som ikke producerer billig varme. Derfor stiger prisen på fjernvarme.
Fjernvarmeforbrugerne betaler – som alle andre – til Den Grønne Omstilling gennem statstilskud og højere elpriser (Vindmøllefabrikanterne og deres venner fortæller os godt nok, at strømmen bliver billigere, men statistikken og elregningen viser noget andet). Derudover betaler de et stort beløb i højere fjernvarmepriser.
Der er krig mellem landsbyerne og de store byer om store VE-projekter. På landet vil man ikke have dem, og i byerne mener de, at de er helt nødvendige. På det seneste er man heldigvis begyndt at tale om kernekraft som en mulighed. (Det er en teknologi, som faktisk er mere CO2-fri end sol og vind, fordi den kan levere stabil strøm, uanset hvordan vejret er).
Med kernekraft kan vi gentage det tidligere fjernvarmeeventyr – hvis vi vil. Et kernekraftværk producerer også lige så meget varme, som det producerer el. Derfor kan der igen blive masser af billig varme, som kan danne grundlag for det næste fjernvarmeeventyr. Måske kan det endda blive endnu mere eventyrligt, fordi vi allerede har betalt fjernvarmenettet.
Det er der bare ingen, der har fortalt fjernvarmeforbrugerne.
Vi behøver ikke være så bekymrede for dansk elforsyning. Europa er allerede bundet sammen i et stort net, hvor landene udveksler el, eftersom der er behov. Vores naboer leverer allerede el til både Danmark og Tyskland, når det er overskyet og vindstille, og vi ikke selv kan producere nok. Mindst 15 af Europas lande har, bygger eller planlægger kernekraft. Sverige har afsat 400 milliarder kr. til udbygning af kernekraft. Polen har planer om at bygge 43 værker på mellem 10 og 1.400 MW. Det er stort set kun Danmark og Tyskland, som endnu tøver. Selv Norge overvejer. Inden længe er der så meget kernekraft og elkapacitet omkring Danmark, at vi kan gøre som Luxemburg. De producerer selv 5% af deres elforbrug, og køber resten af deres naboer. Det er ingen anbefaling, men det er en mulighed, hvis det skulle blive nødvendigt. Nogle siger, at det vil tage for lang tid at bygge kernekraft. Kina har lige åbnet 2 nye værker af typen Houlong 1. Et i Kina og et i Pakistan. Begge med en byggetid på 5 år. Rusland har et VVER-anlæg i drift med en byggetid på 4 år. Nu forestiller jeg mig ikke, at vi skal købe kraftværker i Kina eller Rusland, men hvis de kan gøre det, så kan vi vel også – hvis vi vil.
Største forskel på om kernekraftværket ligger i Göteborg eller i Viborg bliver, at hvis det ligger i Göteborg, så er det Göteborg, der får billig fjernvarme, hvis det ligger i Viborg, så er det Viborg.
De fleste tilhængere af VE-anlæg er fjernvarmeforbrugere i byerne. Vi må informere dem om den virkelige verden og fremtidens muligheder og trusler. Så er der også nogle politikere, som ikke har forstået ret meget af det, men bare følger støjen fra klima-mytens sidste dages hellige. De bliver svære at flytte, men hvis vi fra landet får hjælp af fjernvarmeforbrugerne i byerne, så er der måske håb om både CO2-fri el og billig fjernvarme.
Danish
Desværre endnu et indlæg der viser uvidenhed om kraftvarmeværkers opbygning. Atomkraft til fjernvarme er ikke godt
el-virkningsgraden reduceres betydeligt, hvis kk køres som kraftvarmeværker. Den fysiske forklaring er ret simpel: damptemperaturen i atomkraft er kun ca. 300 grader, mens den i f.eks. et kul- eller gaskraftværk er ca. 600 grader. Så hvis dampen tages ud til fjernvarme ved f.eks. 100 grader, reduceres virkningsgraden langt mere ved atomkraft end ved f.eks. kulkraft. Derfor er der meget få atomkraftværker, der leverer fjernvarme
Ja, der bliver tale om et kompromis i én eller anden forstand. Men damptemperaturen – og dermed kølevandstemperaturen – betyder mindre for fjernvarme nu tildags, end den gjorde for 30 år siden med konventionelle kulfyrede kraftværker. De nye dele af fjernvarmesystemet i dag kører med lavere fremløbstemperaturer pga. bedre isolering af rørene. Ellers ville man jo aldrig kunne få lunkent vand fra geotermi til at give noget som helst. En anden mulighed er at hæve vandtemperaturen med varmepumper, det koster lidt strøm men giver meget varme. Alt i alt er det sagtens muligt at udnytte hver eneste joule, der kommer ud af kernekraftværket – som en blanding af strøm og varme.
Dit indlæg viser din uvidenhed om kernekraft og kraft-varme. Kernekraft kan levere langt højere temperatur end 300 grader. (Hvordan forestiller du dig, at man laver strøm i Frankrig) Hvis værket også skal levere varme ved ca 80 grader så mister værket elproduktion, men det er meget lidt. Hvis man regner på det, så leverer det varme med en virkningsgrad på ca. 400%. Derfor bliver varmen meget billig.
400 milliarder svenske og ikke danske kroner vil svensk industri investere i ny kernekraft , og som jeg har forstået det, forventes et statslån for mellem 50 og 75% af beløbet.
https://www.nyteknik.se/energi/svenska-industrijattar-satsar-pa-ny-karnkraft-samarbete-med-vattenfall/4409723
Jeg mener at erindre at have læst fjernvarmeforbruget skulle være på 34 TWh. Omsættes den varmeenergi til elektrisk energi efter substitutionsmetoden, så skulle det svare til 13,6 (34*0,4) TWh elektrisk energi, hvis jeg har forstået det rigtigt. “Fyres” 13,6 TWh ind i varmepumper kommer der vel 3-5 gange mere termisk energi ud af varmepumpen, men desværre også ved relativ lav temperatur på det varme vand, hvis det skal holde stik.
Det må betyde, at der skal bruges 7-12 TWh elektricitet for at få 34 TWh varme energi.
Hvis en dansk MSR kommer til at levere 100 MW termisk energi og 43 MW elektrisk energi, som skulle koste $20 MWh, så burde en MWh termisk energi fra varmepumpen vel skulle koste fra $4 til $7 per MWh eller
fra 25,8 til 45,15 danske kroner MWh,
Prisen for 1 MWh (megawatt-time) fjernvarme varierer meget efter forsyning og tidspunkt, men ligger typisk mellem ca. 700 kr. og over 800 kr. inkl. moms i 2025, afhængigt af effektpris, afgifter, moms og rabatter for god afkøling, med eksempler fra E.ON (846,25 kr./MWh) og Frederiksberg Forsyning (ca. 711 kr./MWh i januar 2025).
Eksempler på priser (pr. 1. januar 2025):
E.ON:
846,25 kr./MWh (inkl. moms).
Frederiksberg Forsyning:
Cirka 711,44 kr./MWh (inkl. moms for januar).
Vestforbrænding:
300,45 kr./MWh ekskl. moms (grundpris), men den faktiske pris for privatkunder vil være højere pga. transport og afgifter.
Hvad påvirker prisen?
Energipris (forbrugsbetaling):
Selve varmen, ofte med store udsving.
Effektbetaling (kW):
En fast pris for din tilslutningsstørrelse.
Afgifter og moms:
Lægges oveni den rene energi.
Afkølingsrabat:
Du får rabat, hvis du leverer vandet koldt tilbage.
Forsyning:
Priserne varierer markant mellem kommuner og forsyninger.
Odsherred et eklatant eksempel herpå.
Da Danmark efter de 2 energikriser i 1970’erne besluttede at bygge danmarkshistoriens støreste anlægsprojekt, det danske naturgassystem, blev projektet gennemført på kort tid, fordi hele den danske befolkning havde følt energikrisen på egen krop med bilfri søndage, kolde brusebade, økonomisk nedgang, etc. På samme måde spår jeg at Danmark efter 3. verdenskrig vil bygge atomkraft på kort tid, fordi alle forstår nødvendigheden. Så vil vindmøllerne stå tilbage som rustne skamstøtter i 100 år.
Radioaktivt kølevand i radiatoren.?
Hmmm…
Sludder! Kølemidlerne går gennem de såkaldte varmevekslere, så der er rent vand på den ene side – det er det, der når ud til din radiator – mens det evt. radioaktive kølemiddel forbliver inde på værket. Sådan gør man jo også med kul- eller biomassefyrede værker.
Jeg mener at jeg hørte professor i anvendt kjernekraft Jan Blomgren uttale at en ikke kunne bruke kjernekraft til fjernvarme rett og slett fordi vannet var for kaldt, kun 15 grader. Har jeg misforstått dette? Altså at kjølevannet varmes opp til 15 grader og at dette utgjør spillvarmen?
De 15 grader kommer, hvis kølevandet skal afleveres i en flod eller i havet, så vil man ikke lukke alt for varmt vand ud. Men processen i kernekraftværket kan sagtens indrettes, så man får vand ud med meget højere temperaturer.
Jeg henviser til Søren Hansens svar