Klimarealisme i medierne, Storme, Oversvømmelser og Tornadoer

Status over orkanerne

Orkansæsonen i Atlanterhavet er slut for i år. Den var bemærkelsesværdig på flere måder, bl.a. fordi der for første gang i ca. 10 år ikke var nogen orkan, der gik i land i USA. I det hele taget blev der i lang tid ikke forvoldt de store skader, de fleste orkaner i sæsonens løb forblev ud over Atlanterhavet. Men desværre kom Melissa i sidste øjeblik, den kom ind fra øst og drejede nordpå hen over Kingston, Jamaica, hvor den anrettede skader for 10 mia. dollars. Der var heldigvis gennemført en omfattende evakuering forud, og der var ”kun” godt 100 dødsfald, hvilket naturligvis er 100 for mange.

Når man skal bedømme en orkansæson, kigger man på antallet af orkan-dage ganget med styrken af orkanen, og får så det samlede energi-input, kendt som ACE, Accumulated Cyclone Energy (”Sammenlagt storm-energi”). ACE i Atlanterhavet for 2025 lå relativt højt, også højere end det forudsete. Heldigvis blev det meste af energien som nævnt brændt af ude over havet, hvor den ikke gjorde den store skade.

Men det høje ACE-tal underbygger jo den sædvanlige historie om, at det varme havvand har givet energi til orkanerne, der således er en direkte følge af den globale opvarmning. Helt så enkelt er det dog ikke, ifølge Roger Pielke Jr., der skriver om emnet på sin Substack. Skal man se på energien, skal man se på hele Jordkloden, hvor Atlanterhavet kun er en mindre del. Man kan kigge på det sammenlagte tal for ACE pr. område, men man kan også vælge at dividere ACE op med antallet af orkaner, og derved får man en gennemsnits-styrke pr. orkan. Det tal skulle ifølge klimafortællingen også være stigende. Og 2025 i Atlanterhavet var det da også det højeste, man har set siden 1932.

Men globalt var året 2025, trods ”rekordhøje” havtemperaturer mere stilfærdigt end de foregående år. Her er begge ovennævnte tal lavere end gennemsnittet for 1971-2024. Generelt ser man slet ikke nogen udvikling i de tal siden 1980, jfr. fig. 1 og fig. 2. Der er således ikke noget belæg for at tro, at orkanerne er blevet værre over årene, hverken på den ene eller den anden måde, og derved kan den globale opvarmning indtil nu ikke have haft nogen synlig indflydelse.

Fig. 1: Den samlede styrke af orkanerne globalt, 1980-2024
Fig. 2: Styrken af orkanerne globalt, 1980-2024, opgjort som gennemsnit pr. orkan

Her slutter sådan set status over årets orkaner, men Pielke har en meget interessant lille sidehistorie, som vi da ikke vil snyde læserne her for.

I år er det netop 20 år siden at Pielke og nogle medforfattere i 2005 fik udgivet en videnskabelig artikel med titlen: ”Orkaner og global opvarmning”.

Heri udtrykte forfatterne følgende ganske forsigtige konklusion:

Sammenfattende må det siges, at påstande om en sammenhæng mellem global opvarmning og følgerne af orkaner er for tidligt ude … Mens mere forskning i fremtiden eller flere erfaringer på et tidspunkt kan ændre denne konklusion, så er status på den fagfællebedømte viden i dag således, at der er god grund til at antage, at der ikke i den nærmeste fremtid vil kunne konkluderes noget om en sammenhæng mellem global opvarmning og orkanerne eller deres følger.

Umiddelbart efter rejste der sig et stormvejr mod tidsskriftet for at få trukket artiklen tilbage igen. Det lykkedes ikke, og i stedet tog modstanderne så til genmæle i en kommentar. Her skrev man, at den globale opvarmning givetvis havde en indflydelse på orkanerne, men at flere artikler, herunder Pielke et al., gav udtryk for, at der ikke var sådan en sammenhæng.

Det var underforstået, at det var for galt, men Pielke kunne efterfølgende svare, at der bare ikke var nogen statistiske beviser for en sådan sammenhæng.

Og sammenhængen findes stadigvæk ikke, hvis man kigger i NOAA’s (den amerikanske hav- og atmosfære-styrelse) seneste opslag om emnet. Der er stadigvæk ikke fundet nogen sammenhæng.

Sagen med artiklen i 2005 fik yderligere et interessant efterspil, da Climategate-skandalen brød ud og alle kunne læse med i e-mailkorrespondancen. Her er det Phil Jones og Kevin Trenberth (sidstnævnte var manden bag forsøget på at stoppe Pielkes artikel), der diskuterer, hvordan de kan holde artiklen ude af den IPCC-rapport, de netop arbejdede på.

Det er d. 22. juni 2005 og Jones lægger for:

Kevin, Jeg vil læse Pielkes artikel … i dag. Formodentligt vil vi være tvunget til at referere til den [i 2007-IPCC-rapporten].

Trenberth svarer:

Jeg kan ikke se, hvorfor vi skulle referere til Pielkes artikel. Den er endnu ikke offentliggjort. Den er meget politisk og bare udtryk for en mening.

Jones bliver hurtigt overbevist, om end han må erkende, at artiklen faktisk er fagfællebedømt:

Kevin, Jeg læste artiklen på terrassen derhjemme med et glas vin. Jeg er helt enig i, at vi absolut ikke behøver at referere til den. Det noterede jeg på den i går aftes. Den er meget politisk. Der er flere sætninger og henvisninger, der ikke burde være der. Jeg ved ikke hvem det var, der skulle forestille at have bedømt den – måske [xxx] ved det, da hun tidligere havde eller stadigvæk har noget at gøre med tidsskriftet. Det blev nævnt i en e-mail, at artiklen nu er accepteret [til udgivelse]!

Artiklen blev slet ikke omtalt i IPCC-rapporten.

Del på de sociale medier

En kommentar

  1. Når jeg læser i MSM, at “flertallet af forskere mener”, afsikrer jeg haglgeværet.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*