Klimaadfærd, Klimapolitik, Klimarealisme i medierne

Elbiler – en dyr klimagevinst

Normalt betragtes det som et ubetinget gode, at folk køber elbiler og lader dem erstatte de gamle benzin- og dieselkøretøjer på de danske veje. Elbilen er det, man med et fint ord kalder ”emissionsfri”, dvs. når man kører i den, brænder man ikke noget af, og dermed udledes der ikke CO₂. Grundtanken er, at da bilen kører på elektricitet, så får den sin strøm fra sol og vind, og det giver ikke nogen udledninger af CO₂. Helt så enkelt er det så ikke. Selvom vi har mange vindmøller og solceller i Danmark – og kun et enkelt kulfyret kraftværk tilbage – så importerer vi en betydelig del af vores elforbrug, og noget af det er fremstillet på kul eller gas. Så den danske strøm får tillagt en CO₂-belastning, i g CO₂ pr. kWh, og det tal skal naturligvis tages med i regnestykket, når man vil afgøre, hvor meget godt elbilen har gjort for klimaet.

Strømmen i Danmark er ikke behæftet med så store CO₂-udledninger, så elbilerne medfører ganske rigtigt en klimagevinst i form af sparet CO₂ på klimaregnskabet. Det er værre i andre lande. De højt besungne kinesiske elbiler kører hjemme i Kina i vid udstrækning på kulkraft, så her er klimagevinsten beskeden. Også Tyskland døjer fortsat med et stort forbrug af kul og gas til elforsyningen, og det belaster naturligvis de tyske elbilers regnskab.

Men her i Danmark betragtes elbiler som et ubetinget gode, og politikerne ønsker, at vi får købt så mange som muligt. Elbiler er fortsat betydeligt dyrere end benzinbiler af en tilsvarende størrelse, og for at fremme salget af førstnævnte har regeringen for flere år siden indført fritagelse for registreringsafgiften i et vist omfang. P.t. er reglen den, at hvis elbilen fra fabrikken koster mindre end ca. 420.000 kr. så løber der ingen afgifter på. Derfor er det muligt at få sig en virkeligt luksuriøs bil for under en halv mio. kr. En tilsvarende diesel- eller benzinbil til samme pris fra fabrikken vil på danske nummerplader komme til at koste op i mod en mio. kr. Så det er en betydelig rabat på elbilerne.

Regeringen rumlede med, at fra 1. januar 2026 skulle beløbsgrænsen for fritagelsen sættes ned, hvilket ville medføre, at der skulle betales afgift for flere af elbilerne. Den plan blev dog stoppet politisk, og nu vil den nuværende ordning fortsætte i mindst et år mere.

Der er da ingen tvivl om, at overgangen fra benzin og diesel til el giver en nedsættelse i Danmarks udledninger af CO₂. Men almindelig sund fornuft siger, at man bør overveje, hvor meget den nedsættelse koster pr. ton sparet CO₂. Her regner man generelt med, at en rimelig pris ligger på måske 600-750 kr./ton. EU sælger de såkaldte kulstof-kvoter til den pris, og hvis man vil vurdere værdien for klimaet ved forskellige tiltag, er disse tal en god rettesnor. Ikke at vi forvolder ”klimaskader” for tilnærmelsesvist det beløb, de er langt mindre, men det er meget godt at have et eller andet udgangspunkt.

For nyligt kiggede undertegnede på en vildfaren kommune, der havde lagt store klimaplaner og bl.a. ville udskifte kommunens gravemaskiner med elektriske modeller. De er meget dyre, og den resulterende reduktion i CO₂-udledningerne var beskeden. Så meget kører de maskiner jo heller ikke. Resultatet var en omkostning pr. sparet ton CO₂ på over 3000 kr., så det er helt sikkert ikke nogen god og rationel ide.

Men hvordan ser det så ud med elbilerne? Det har bl.a. CEPOS regnet på, og resultatet er interessant. Borgerne lægger jo kolossale beløb ud hvert år til dyre biler og staten får ikke en krone ind i afgifter. Hvis nu folk havde købt benzin- og dieselbiler i stedet – til de samme penge, så ville staten inkassere over halvdelen af betalingerne. CEPOS har nu beregnet det samlede tab for statskassen i årene 2021-2024 til svimlende 75 mia. kr. Hvis man så dividerer det tal op i den beregnede besparelse på CO₂-udledningerne, så når man frem til en udgift pr. ton på hele 5.500-6.300 kr. Så set fra et klimasynspunkt er elbilerne en endnu dårligere idé end kommunens gravemaskiner.

CEPOS står ikke alene med de tal, selv elbilforeningen nævner i et opslag en pris på 4.700 kr./ton CO₂. Værre er det med hybridbilerne, som foreningen får til en udgift på 6500 kr./ton CO₂.

Når man køber sig en dyr og lækker elbil, er det helt sikkert et fantastisk stykke legetøj, men man skal ikke tro, at man har bidraget til at ”redde” klimaet på en effektiv eller økonomisk forsvarlig måde. Man har tværtimod gaflet sig et gigantisk tilskud fra de øvrige skatteydere.

Godt for ejeren, skidt for samfundet
Del på de sociale medier

18 Comments

  1. Carsten Lundstrøm

    Hvad hvis elbilerne holder 20 år og 600.000 km – hvad er prisen så i besparet ton CO2?

    Hele præmissen er jo forkert.

    Jeg lader oftest når strømmen er billig og dermed grøn. Næsten altid til under 20 gCO2/kWh og det er så maksimalt 4 g/km – ofte tættere på 2 g/km.

    Fossile er 150-200 g/km +21-30% for produktionen af hhv. benzin/diesel.

    Jeg udleder altså 20 til 100 gange mindre CO2 pr. kørt km og de 4 tons CO2 mit batteri “kostede” i CO2 blev indhentet på 15.000 km. Nu har den kørt 165.000 km på 5 år, og er stadig som ny og opdateret 117 gange, så den er bedre på mange punkter.

    Tyskland og Polen skal da også bygge mere VE og Polen endda A-kraft, så kommer de også ned, men selv på 100% brunkul er elbiler bedre. Solceller bliver så billige at de vil være alle vegne og energi bliver meget billigt.

    Har du nogle forslag er andre løsninger der kunne være bedre og billigere så er det fint, men vi skal stoppe med at spilde oile til transport – højst 5% af energien i råolien går til bilens fremdrift.

    Elbiler vil kun bruge 2-3% af vores elforbrug i 2035 – alene oliebranchen i Norge bruger strøm nok til 25 millioner elbiler plus alt den gas de brænder af for at opvarme olien.

    • Kenny Hanberg

      Hvad hvis din præmis er helt ved siden af Carsten ?

      Hvem skulle være køber af de 15-20 år gamle el biler ?

      Tag nu min diesel slæde jeg med glæde anvender dagligt.
      Jeg kan jo glæde mig over at for hvert år jeg fortsætter med at køre i den, vil CO2 udledningen pr år pr køretøj falde kraftigt jo tættere på de 20 år bilens alder kommer.

      Hvis den ender med at blive 30 år, går udledningen næsten mig 0 gram CO2 pr år pr køretøj produceret samme år.

  2. Lars Nielsen

    Kære Søren
    Du skriver, du er undertegnet (For nyligt kiggede undertegnede på en vildfaren kommune,…), men du er faktisk overtegnet (Dit navn står over artiklen). Glædelig Jul.

    • Søren Hansen

      Teknisk set har du ret, men jeg har aldrig brudt mig om udtrykket “overtegnede”. Da jeg var ung, skrev vi med gåsefjer og satte altid vores navn nederst. God jul til dig også.

  3. Poul Erik Fleischer

    Det hører også med til regnskabet at der skrottes i tusindvis af gode biler, der kunne have holdt i mange år endnu…

  4. For blot at nævne enkelte ting, som den grønne kirke ofte ikke nævner:
    Et batterikøretøj vejer ca. 1000 kg mere end en bil. Derfor:
    – har dobbelt så stor dækkontakt med vejbanen
    – udleder firdobbelt mængde mikropartikler fra dækslid
    – nedslider vejbelægning firdobbelt
    – bruger dyrere dæk, der slides hurtigere
    Et batterikøretøj støjer ved kørsel, pga dækkene, mere end en bil. Dækstøj er for moderne biler større end motorstøj.
    Et batterikøretøj støjer ved lav hastighed, fx på parkeringspladser, mindre end en bil. Farligt for fodgængere.

    Et batterikøretøj bliver oftere totalskadet pga batteriets sårbarhed og forholdsmæssige andel af prisen.
    Et batterikøretøj koster det dobbelte i forsikringspræmie.
    Et batterikøretøj optager mere end én parkeringsplads i områder, hvor brugeren ikke har egen ladestation.
    Et batterikøretøj fylder mere end en bil. Ved min lokale Meny har de ombygget 7 bil-parkeringsbåse til 4 batterikøretøjsladepladser. I fremtiden må p-båse gøres større, og vejbaner bredere.
    Batterikøretøjers større acceleration betyder, at (nogle) førere skaber farlige situationer, fx ved fletning.

    • Carsten Lundstrøm

      Min bil vejer ikke mere end fossile – faktisk mindre.

      Større kontakt med vejen betyder mindre slid, da kræfterne mindskes.

      Mine dæk holder præcis lige så lang tid, og jeg har lige købt 4 stk. for 1.200 kr. som havde kørt 5.000 km.

      Jeg har hørt om en elbil der pendlede 120.000 km på samme dæk primært på motorvej.

      Fremtiden bliver selvkørende biler, så vi ikke selv skal eje dem. Ingen P-pladser er nødvendigt i byerne, og vi kan få flere grønne områder og udnytte pladsen-

      En elbil er ikke mere farlig pga. høj acceleration – det er føreren der bestemmer det. Hvis man ikke kan håndtere det kan man købe en med færre HK eller sætte den i “slow” mode.

      Jeg giver ikke dobbelt forsikring, men det samme set ud fra prisen.

      Jeg tror faktisk du tager fejl i alle dine betragtninger – har du læst dem på boosted.dk? De er notoriske til at skrive forkerte ting om elbiler – måske de får penge af olie- og fossilbranchen (der stadig taber penge på elbiler)?

  5. Søren Østergaard

    De store tunge elbiler med statsstøtte koster også meget energi at fremstille, så det bør tages med i regnskabet. I kødannelser i myldretrafikken fylder de også mere og med de mange store statsstøttede biler bliver der også tale om infrastruktur og kø ventetid.
    Blot et input.
    Venlig hilsen Søren Østergaard

  6. claus beyer

    Det er et gigantisk svindelnummer at bilde befolkningen ind, at CO2 er skadeligt. Det er rent nonsens, hvilket viser sig igen og igen og igen i de usande og ofte fuldstændig ulogiske udtalelser, som får lov at stå uimodsagt i statsmedierne. For eksempel, når Lidegård udtaler, at det skal være slut med brug af olie og gas om fem år, hvor al strøm i Danmark skal produceres med sol og vind. Hvis journalisten havde forberedt sig eller havde et minimum af viden, ville det umiddelbare spørgsmål være: Hvordan skal vindmøllerne så produceres? Vingerne består jo af epoxy, som er et olieprodukt. Eller når nu i P1s (eller er det Vestas’?) propagandaudsendelse “Guld og Grønne Skove” man kan høre, at jo mere vindmøllestrøm, der produceres, jo lavere bliver strømpriserne. Det er et faktum, at EL-prisen er højest i de lande, der har flest vindmøller, se fig.1 her: https://klimarealisme.dk/2025/04/17/vindmoeller-og-elpriser/. Alligevel agiterer Dan Jørgensen nu i EU for, at der skal bygges mange flere vindmøller for at få EL-prisen ned. Han ved heller ikke, hvad han snakker om. Det bliver mere og mere latterligt. Undtagen for skatteyderne, der betaler farcen. De har ikke megen grund til at le.

  7. Jørgen Staadsen Petersen

    Der er en meget væsentlig forskel i CO₂-belastningen på den strøm vi producerer, og på den strøm vi forbruger. Den strøm vi importerer, er således i langt højere grad lavet på baggrund af fossile brændstoffer. I forhold til el-bilerne, så er det den forbrugte strøm, som er relevant.

  8. Peter Villadsen

    For det danske energimix er CO2 udledningerne langt mere end halveret over bilens livstid når man vælger elbil frem for benzin og diesel drevet bil. De præcise tal findes ikke og afhænger blandt andet af lademønstre.
    For en typisk husstands udledninger er besparelsen konsevativt sat mere end 10%.
    Også i det tyske energimix er CO2 udledningerne nedsat med over 50% til trods for, at de ud over VE også bruger kul til el fremstilling.
    Transport sektoren er sammen med landbruget og industrien nogen af de store udledere.
    Elbilernes prisfald fortsætter, sidst har Tesla igen sænket priserne. Vi taler om en relativt ny teknologi, hvor potentialet for fortsat udvikling er langt større end for benzin og diesel biler. Når volumenet bliver meget stort, vil det også være muligt at indføre fornuftige afgifter på elbilerne, men er det ikke netop afgifterne danskerne i årtier har klaget over var urimelige? Derfor bør afgifts systemet også gå mod road pricing istedet for afgifter, hvor der betales efter forbrug af vejsystemet.

    • Søren Hansen

      Alt det kan være rigtigt nok, men det ændrer ikke på, at elbilerne har været en uhyggeligt dyr måde at opnå CO₂-reduktioner på. Men en masse mennesker har fået sig noget fedt legetøj – og vi andre har betalt.

      • Peter Villadsen

        Omtrent 90% af solgte biler er elbiler, fordelen er åben for enhver. Elbiler falder en del i pris, så markedet er fyldt med billige, let brugte elbiler. Også mindre prisbillige elbiler er nu begyndt at dukke op.

        Derudover, så har elbiler bedre køreegenskaber, udleder ikke skadelig NOx, har mindre service udgifter og en stor besparelse på brændstof.

        Så alt i alt, så ser fremtiden lys ud for elbiler, det er ikke kun et spørgsmål om besparet CO2, som indlægget kun ser på.

        • Søren Hansen

          Og dog, hvis ikke det var pga. klimapanik ville man aldrig have interesseret sig for biler der er dyrere, tungere og har kortere rækkevidde samt langsommelig genopfyldning. I praksis kortsluttede man markedsmekanismerne, og det har kostet dyrt.
          I Danmark er der fortsat godt salg i elbiler, men det er mere et modefænomen, end det er udtryk for, at folk vil medvirke til at “redde” klimaet. I andre lande har man set, at så snart statsstøtten tørrer ud, falder salget drastisk.

          • JENS JAKOB KJÆR

            Jeg talte med en mekaniker, der fortalte mig at reservedele til el-biler er meget dyre, og at dæk hurtigt slides ned, fordi el-bilen er dobbelt så tung som konventionelle biler, og da drejningsmomentet er meget større på el-biler end på konventionelle biler. Forsikringen er vist også dyr på el-biler. Den urimelige afgiftfordel, el-bilerne har fået, fjernes snart. Politikerne styrer befolkningen med skatter og afgifter.

  9. Peter Krogsten

    Forudsætningen for hele regnestykket er jo at CO2 er skadeligt. Det er der ikke ret mange beviser for.
    Bemærk også skiftet i sprogbrug: Det er en “Carbon tax” – altså en kulskat. På de franske motorveje er der skilte der opfordrer til “En motorvej med mindre kul” – det må så være et farvel til de tyske kulfyrede el-biler. I Frankrig kører de så mest på A-kraft, og det er en rigtig god ide.
    Når vi brænder kul af dannes der en stærk forbindelse mellem (C) kul og O (ilt, CO2 (kultveilte). Den skiller grønne planter ad: De bruger fotosyntese og omdanner CO2 til O2 – basis for alt dyreliv inklusive os, C bygger de planten af.
    Vi skal holde op med at diskutere ud fra at CO2 er skadeligt, vi skal ikke støtte deres præmis.

  10. Erling Petersen

    Du skriver, at elbilens klimagevinst er beskeden. Jeg mener, at elbilens klimagevinst er meget tvivlsom. Selv i de timer hvor sol og vind kan producere mere el end Danmark skal bruge, skal Nordeuropa producere el på fossile brændsler. Hvis vi brugte mindre el til elbiler, kunne vi have eksporteret det til vores naboer, som så skulle producere mindre på fossile brændsler. Så hvordan vi end vender og drejer det, så betyder en elbil mere, at der bliver produktion mere el på fossile brændsler. Måske bliver det ikke i Danmark, med det er klimaet lige glad med. En elbil som kører på el, der er produceret på kul producerer mere CO2 end en bil, der kører på benzin. Elbilens klimagevinst er meget tvivlsom.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*