Seneste klima-propagandakneb

Det ser jo lidt sølle ud med resultaterne af alle anstrengelserne i forbindelse med de senere år klima-COP-møder. Alle de lange flyveture med privatfly, al champagnen og den gode mad (masser af oksekød) og alle pengene brændt af på hotelophold til grumme overpriser ser ikke rigtigt ud til at have gjort nogen forskel, hverken på klimaet eller energiforbruget, hvor CO₂-indholdet i atmosfæren fortsætter med at stige ufortrødent år for år.

Nogen i FN må have følt, at man burde gøre noget, og så kom de på den idé at udsende figuren vist her som fig. 1. Den skal forestille at vise, hvilken afgørende effekt Paris-aftalen i 2015 har haft på klimaet og den globale temperatur, Man ser, hvordan Verden før aftalen var på vej mod en stensikker stigning i CO₂-udledningerne op til 80 Gt/år allerede i 2035. På nuværende tidspunkt skulle vi ifølge figuren ligge omkring 55 Gt/år.

Men så kom Paris-aftalens velsignelser og nu stiler vi mod et fald fra nu af, og vi når ned under de 50 Gt/år allerede i 2035. Det ser jo vældigt positivt ud – om end det naturligvis ikke vil bringe os i nærheden af ”netto-nul” inden for en overskuelig fremtid. Men temaet blev taget op af flere aktører, her en person fra FN:

For mere end tre årtier siden satte menneskeheden i Rio en ny kurs for det globale klima-samarbejde. For ti år siden, i Paris, tog vi et stort skridt fremad. Uden dette udslag af kollektivt mod, ville vi stadigvæk styre mod en umulig fremtid med ukontrolleret opvarmning – op til fem grader. Men pga. vores handlinger har kurven bøjet sig ned under 3 ^oC – stadigvæk farligt, men bevis på at klima-samarbejde fungerer.

Den officielle slutrapport fra COP30-mødet er i skrivende stund endnu ikke udkommet, men der foreligger en tidlig version fra det brasilianske formandskab, og her kan man læse i stk. 8:

Anerkender, at der er gjort betydelige kollektive fremskridt i retning af Paris-målet for temperaturen, fra en forventet global temperaturstigning på mere end 4 ^oC ifølge visse fremskrivninger før [Paris-] aftalen blev indgået til en nuværende forventet stigning i området 2,3-2,5 ^oC og en nedbøjning af udledningskurven baseret på den fulde gennemførelse af de nationale bidrag, mens det dog skal bemærkes, at de ikke er nok til at opnå temperaturmålet.

Knudret, men meningen er klar nok, man klapper sig selv og hinanden på ryggen. Ih, hvor er vi gode, og hvor har vores arbejde gjort nytte i klimakampen.

Det blev for meget for den gode Roger Pielke Jr., der har kigget på fig. 1 og han er ikke bange for at karakterisere den som udtryk for total mangel på forbindelse til realiteterne. Han skriver at:

Forskellen mellem de to fremskrivninger hænger sammen med det simple faktum, at det røde område afspejler fejlagtige forudsigelser, mens det blå område er udtryk for en mere ajourført forståelse for hvor, vi er på vej hen. Historien her er, at de ekstreme forudsigelser for udledningerne var helt ved siden af, og data fra den virkelige Verden pegede på en meget mere afdæmpet fremtid. At udlægge den rettelse til at være et resultat af vellykkede initiativer er ikke underbygget af fakta.

Det røde område er selvfølgeligt det forkætrede gamle RCP8.5-scenarie, hvor man har forudset en gigantisk stigning i det globale kulforbrug. Ellers kan man ikke komme derop i udledningerne og den afledte temperatur. Men den stigning er helt udeblevet, og der er intet, der tyder på, at den kommer på noget tidspunkt.

Men er det så ikke et resultat af Paris-aftalen? Her kigger Pielke på de globale udledninger af CO₂ pr. 1000 dollars i bruttonationalproduktet. Det er et tal, der har været støt faldende siden 1992, uden de store udsving undervejs, jfr. fig. 2. Hvis Paris-aftalen fra 2015 havde haft den påståede effekt, så skulle man kunne se det som et knæk på kurven på fig. 2, men det er der ikke.

Billedet på fig. 1 skyldes således udelukkende, at man er gået fra en totalt urealistisk fremskrivnings-model til én, der er tættere på virkeligheden. Det har jo intet med COP-møder og Paris-aftalen at gøre.