Her er en oversættelse af et magtfuldt og meget velformuleret indlæg skrevet af en Drieu Godefridi, og udgivet på en hjemmeside tilhørende noget, der hedder Gatestone Institute. Titlen på Godefridis indlæg er: ”Europas ræs mod netto-nul – og total selvødelæggelse”:
I 1992 lå CO2-udledningerne globalt på 22,3 milliarder ton. I 2024 havde de nået et rekordhøjt niveau på 37,4 milliarder ton – en stigning på næsten 68%.
For at sammenligne, så udledte Europa 4 milliarder ton i 1992. I 2023 var det tal faldet til omkring 2,5 milliarder ton, en nedgang på ca. 40% – på en global skala er der tale om latterligt små tal.
Kina, for sit vedkommende udledte kun 2,5 milliarder ton CO2 i 1992. I dag er Kina ansvarlig for næsten 12 milliarder ton CO2-udledninger – fem gange Europas nuværende tal og en tredjedel af det globale totale tal.
Mens Europa pisker sig selv i en forestilling af hellig nøjsomhed, hvor man forsøger at fjerne CO2 fra kontinentet (”netto-nul”), brænder resten af Verden, med Kina i front, kul af på fuld styrke, og bringer de globale udledninger op på nye højder uden fortilfælde.
Industriens sammenbrud
Hvad der er værre, Europas nedskæringer i CO2-udledningerne har været ledsaget af et accelererende industrielt sammenbrud. I 1992 udgjorde fremstillingsvirksomhed 20% af EU’s BNP; i dag dækker den kun 14%, og udviklingen fortsætter nedad. Globalt producerede Europa engang næsten 30% af varerne i Verden, nu er tallet kun 15%, vi er blevet overhalet af Kina, der dominerer med mere end 30%.
Europas vildfarne nedskæring af udledningerne har overgivet dets velstand til Kina på et sølvfad. Og det har Europa gjort gennem EU. Mange folk foragter EU uden egentligt at vide hvorfor. Nu ved de det.
“Netto-nul” er en ren myte – en fortælling der dygtigt er udtænkt af ideologer, der ønsker at holde europæerne i slaveri. Under påskuddet om at ”redde Planeten” har europæerne revet deres fabrikker ned, flyttet jobs ud af kontinentet, forøget deres energiomkostninger og underkastet deres økonomier til forskrifter fra et enevældigt og tilfældigt bureaukrati i Bruxelles – et styre, der er lige så uvidende, som det er ondsindet og i sammensværgelse med Beijing.
Mord med energi
Når en amerikaner betaler 100 dollars for at varme sit hjem op, betaler en europæer mellem 300 og 500 dollars. Når en amerikaner bruger 100 dollars for at oplyse sit hjem, betaler europæeren 200 dollars – og det uagtet, at den gennemsnitlige brutto-indkomst i USA er dobbelt så stor som i Europa, og den gennemsnitlige netto-indkomst er 2,5 gange højere.
I Tyskland tabes der 10.000 jobs i industrien hver måned. Den kemiske industri, der en gang var stoltheden i Antwerpens havn, er i et hurtigt og massivt fald. Kemikalier i Antwerpen er ikke nogen lille detalje, de er fundamentet under byens velstand. Antwerpens politikere, der prøver at balancere de offentlige finanser, mens de holder fast i myten om CO2-nedskæringer, bedrager sig selv. Man kan enten have nedskæringerne eller velstand – ikke begge dele. Der skal træffes et valg – nu.
”Ja, men den globale opvarmning!”
Miljøforkæmpere fra alle partierne har forvandlet Europa til en gigantisk, uproduktiv og afhængig vindmøllepark. Men, siger de veldresserede individer, ”hvad med den globale opvarmning? Skal vi ikke alle sammen dø i strømme af lava og en syndflod af oversvømmelser, hvis vi standser med at bygge vindmøller og undlader at ofre vores sidste fabrikker på CO2-nedskæringernes alter?”
Selv USA’s førende klima-alarmist, Bill Gates, afviste i sidste uge, med sine egen ord, ”dommedags-snakken” om at klimaforandringerne ville ”decimere civilisationen”, og han efterspurgte en
”.. genovervejelse af prioriteringerne – inkl. at bruge flere penge på global sundhed og et mere snævert fokus på teknologier, der kan gøre en forskel for klimaet. Lagt sammen med hans nedskæringer af økonomisk støtte til klimapolitik tidligere i år, blev Gates’ memo set som udtryk for en dramatisk kursændring.”
Siden starten på den industrielle tidsalder er der helt sikkert blevet observeret en let opvarmning – +1,2 grader, hvilket næppe er Jordens Undergang. Menneskeheden vil tilpasse sig, som den altid har gjort – til istider, tørke og oversvømmelser. Det vil være meget lettere nu, da vi har hurtigt udviklende teknologiske værktøjer til rådighed: Kunstig Intelligens, præcisions-landbrug og afsaltning i stor skala.
Menneskeheden er ved at forberede sig på kolonisering af Månen og Mars – hvor gennemsnitstemperaturen er -63 grader celsius. Men vi får at vide, at vi ikke kan tilpasse os en temperaturstigning på 1,5 grader her på Jorden? Hvilken grusom vittighed.
Vi morer os over gamle folkeslags overtro, hvor de troede på et mylder af guder, til hvem de ikke tøvede med at ofre mennesker – selv børn. Vi fordømmer Mayaernes ceremonier – halshugninger, gennemboringer og udtagning af hjerter, der stadigvæk slår – for at formilde Chaac, guden for regn og uvejr, og som forlangte blod for at give regn. Quetzalcóatl, fordi blod nærer den himmelske slange, osv. Vi føler kun foragt for den slags myter. Og dog, i dag, ofrer EU 500 millioner borgere på alteret tilhørende en ansigtsløs grøn gud.
Ikke en eneste europæer vil dø af ”global opvarmning”. Men millioner kunne dø, hvis de ikke er i stand til at opvarme deres hjem om vinteren.
Hvad Europa har brug for
Europa trænger til en politik baseret på styrke – økonomisk, militær og politisk. Vi må ødelægge myten om CO2-nedskæringer og vende tilbage til vores oprindelige mål: Velstand og velfærd for individer og familier, økonomisk vækst og teknologiske fremskridt. Få industrien tilbage, frigør fossil og kernekraft-energi og investér massivt i forskning og udvikling. Kun et selvstændigt, flittigt og viljefast Europa vil genvinde sin velstand.
Det kinesiske kommunistparti har i årevis åbnet to nye kulfyrede kraftværker hver uge. I bare første halvår af 2025 forøgede Kina sin kulkraft-kapacitet mere end i de foregående ni år. Men afgørende, Kina har også investeret milliarder i fusionsenergi – for at fremskaffe ubegrænsede mængder af billig, ren energi til at dække de utrolige mængder af elektricitet, der bliver nødvendige for at opnå globalt førerskab inden for Kunstig Intelligens.
Europa og UK burde være kloge nok til at holde op med at lytte til charmerende små slyngler som Boris Johnson, den tidligere britiske premierminister som nu tjener på sin ”moralske forpligtelse” til den totalitære absurditet, som ”netto-nul”-samfundet udgør, og skovler penge ind fra de højestbydende regeringer og lobbyister.
Nedskæringer af CO2 er en myte. Der er ikke nogen ”nedskæring”. Kun Europa – alene, som en gammel drukkenbolt fortabt i sine egne fantasier – er ved at hænge sig selv.
Der er ikke noget bedre eksempel til at illustrere svindelen med nedskæringerne end tilfældet med vindmøller. Ikke en eneste mølle giver overskud uden massiv offentlig støtte, hvilken europæerne betaler hver måned gennem deres kolossale energi-regninger.
Det virkelige problem, omend det sjældent nævnes, ligger i udskiftningen af disse sørgelige monstre. Levetiden for en vindmølle er kort. I 2030 vil der være ca. 14.000, der er modne til udskiftning i Europa. Hvor heldigt! Lad simpelthen være med at udskifte dem. Sagen er enkel: De halvoffentlige selskaber, der driver disse møller, har ikke lagt noget til side – ikke en eneste cent – til den udskiftning. Alt hvad det kræver, er at pille møllerne ned og fjerne dem. Tænk på det, vores landskaber vil ikke mere være plettet af den slags øjebæer. Så kan vi afskrive dem alle som en satsning, der gik tabt.
Danish
I Tyskland tabes der 10.000 jobs i industrien hver måned.
Tallet er overdrevet i forhold til de tal, man selv kan finde. Overdrivelse kan fremme forståelse, men hvis ingen udsagn i artiklen er korrekte, ender vi i grøften.
Hvis du har et bedre tal, må du da gerne komme med et link.
Jeg forudser at vindmøllerne hverken bliver udskiftet eller pillet ned når de ikke kan mere. Derimod ser jeg billeder for mit indre blik fra fremtidens dokumentar udsendelser hvor monumenterne vises i endeløse rækker af de rustne og sørgelige rester af fortidens idioti. Forhåbentlig ikke dokumentarer som handler om vesten og hvorfor dennes verdensherredømme sank i grus. Forhåbent vil de bare sige; godt vi kom videre, men skulle vi ikke snart se at få ryddet op, efter denne kæmpe fadæse?
Helt enig. Efter 3. verdenskrig går vi over til atomkraft og så vil vindmøllerne stå som rustne skamstøtter i 100 år.
Om embedsværket.
Jeg har ikke haft megen kontakt med dette i min ingeniørtilværelse. Men erindrer dog et møde for ca. 30 år siden på et tidspunkt hvor navnlig tysk Green Peace turnerede med slagordet: “Weg mit der Chlorchemie.”
Jeg var ansat i en virksomhed med et klorforbrug på flere tusinde tons per år, og en dag havde vi besøg af en ikke helt lavt rangerende embedsmand fra enten Miljøstyrelsen eller Miljøministeriet. Han var tilsyneladende ikke helt upåvirket af de tyske ignoranter og fanatikere, hvilket han afslørede i sit svar på mit spørgsmål om, hvad man skulle gøre med de store mængder klor, der dannes når man producerer det helt uundværlige stof natronlud, hvis man ikke måtte bruge det til fremstilling af PVC?
Han foreslog, at man kunne deponere kloren et sted. En giftig og på alle måder ubehagelig gasart! En højtstående miljøembedsmand burde ikke kunne svare så dumt.
Ved Venstres landsmøde i november 2008 lovede Fogh Rasmussen os et fossilfrit Danmark i 2050.
Jeg erindrer ikke, at hverken de radikale eller Svend Auken skulle have sagt noget lignende.
Så hvor i alverden fik han den forrykte ide fra?
Og hvordan kan en nogenlunde velbegavet cand. oecon. fra Aarhus Universitet have været uvidende om de fossile brændstoffers uundværlighed nu, og i en forudseelig fremtid? Selv et bildæk indeholder en stor del elastomere fremstillet ud fra olie, for slet ikke at tale om asfalten på vore veje.
Og hvordan kan en stor del af vore erhvervsledere i det mindste lade som om, at de går ind for Fogh Rasmussens nonsens?
Og er målsætningen om en fossilfri Verden en dansk opfindelse?
Det er et rigtigt godt spørgsmål. Det var Margaret Thatcher der i 1980’erne tog et opgør med kulmineindustrien ved at true med at indføre atomkraft og dermed overflødiggøre kulmineindustrien. Men på grund af folkelig modstand mod atomkraft måtte de opfinde CO2-skræmmekampagnen, som vil gøre en ende på kulmineindustrien. Vindmølleindustrien i Danmark bed på krogen, men var ikke opmærksomme på at skræmmekampagnen var designet til at indføre atomkraft.
The Iron Lady som blev hendes “kælenavn”.
En af de få fordele ved at blive ældre er jo at man har oplevet en hel del ting og sager, som de yngre generationer i sagens natur ikke har. Jeg husker det på samme måde og jeg synes også at huske at det også og måske især drejede sig om et opgør med fagforeningerne. Margarets Thatchers fulde vinkel til CO2-spørgsmålet skal man nok selv have oplevet, idet det ikke er nemt at finde dette i historien.
Forsøges med google kan man se følgende AI-oversigt:
“Margaret Thatcher havde et skiftende syn på CO2 og klimaforandringer: som premierminister i slutningen af 1980’erne anerkendte hun problemet og talte for international handling mod global opvarmning. Senere, i sin pensionisttilværelse, blev hun klimaskeptiker, hvor hun afviste bekymringen for klimaforandringer og kaldte den for en undskyldning for “verdensomspændende, overstatslig socialisme”.
Se også dette link https://blog.friendsofscience.org/2022/07/20/margaret-thatcher-and-the-rise-of-the-climate-ruse/
“hvordan kan en nogenlunde velbegavet cand. oecon. fra Aarhus Universitet have været uvidende om de fossile brændstoffers uundværlighed nu, og i en forudseelig fremtid” – måske netop fordi han var cand.oecon i stedet for at være cand.scient i et naturfag. Han har snakket om emner, han ikke havde forstand på, som de fleste politikere gør hele tiden. De har forstand på magt, taktik og politik. Men de færreste af dem ville kunne svare rigtigt på spørgsmålet om, hvor mange procent CO2, der er i atmosfæren?
Denne “uartige” artikel vil kun blive mødt med hovedrysten fra magthaverne, og holdningen: “Den behøver vi ikke at læse”. Håber den vil indgå i undervisningen af vore børn og unge på alle niveauer! Men det sker nok ikke. Min erfaring fra 49 års deltagelse i “debatten” om kernekraft er ikke opmuntrende!
https://www.youtube.com/watch?v=cdlrBbBlQo8
En skarp og direkte artikel, der trækker det skarpt op, hvad de fleste mennesker med en naturvidenskabelig uddannelse udmærket allerede ved. Den eneste hage, jeg kan finde ved artiklen, er sætningen om det europæiske bureaukrati, der er ” ligeså uvidende, som det er ondsindet og i sammensværgelse med Beijing.”. Her kunne man efter min mening nøjes med uvidende og udelade konspirationsteorierne om ondskab og sammensværgelser. For det grundlæggende problem er den monumentale uvidenhed. Når den eksisterer i al sin vælde blandt de mennesker, der (af uransagelige årsager) er sat til at bestemme, så er det længe nok til at nedkalde alskens ulykker over landet. Nu så jeg lige tilfældigvis en overskrift i Altinget “Mangeårig embedsmand trækker tæppet væk under regeringens kvælstofplaner: ”Man kommer ikke i mål med det, der ligger på bordet”. Allerede i første linje står der traditionen tro, at der mangler milliardbeløb……. Den mangeårige embedsmand hedder Morten Ejrnæs, og hvem er han så? Han må være særdeles vidende efter mange års rådgivning af skiftende regeringer og har sikkert en phD indenfor biologi eller geologi med sig i rygsækken. Men nej. Når man undersøger det, viser det sig minsandten, at han er uddannet i politik, på statskundskab (som så mange andre, der kloger sig på dit og dat udenfor deres fagfelt). Han har sikkert været en flink mand og en gavnlig rådgiver for de forskellige politikere, som heller ikke ved noget om naturvidenskab som geologi eller biologi. Når en stor del af befolkningen heller intet ved, og i hvert fald i Danmark ved stadig mindre om naturvidenskab, så er vi nået til kernen af demokratiets ulempe: uvidende mennesker vælger uvidende mennesker til at bestemme og træffe væsentlige beslutninger, som er dømt til at gå galt, når også de uvidende politikeres mange rådgivere er uvidende.
Der er ingen grund til konspirationsteorier om sammensværgelse med Kina osv. Den massive uvidenhed i den herskende klasse er rigeligt nok til at forklare den katastrofale deroute for Europa. Hvad er så løsningen? Jeg ser ingen anden løsning end en massiv opstramning af al undervisning i skolen. Fra folkeskole til gymnasiet til universitetet. Det bliver et meget langt, sejt træk og måske allerede for sent til at redde samfundet. Måske bør man i tillæg, for akut at begrænse den landsskadelige virksomhed, give alle politikere 9 måneders sommerferie med forbud mod at drive politik i ferietiden.
Her er en lignende artikel der nævner den skjulte virkelighed bag klimadiktaturet, og hvad det i virkeligheden handler om.
Lånt fra Document.dk
Klimadagsordenen, der nu fremtvinger massive økonomiske forandringer i Europa, er ikke resultatet af en neutral videnskabelig konsensus.
Det er et politisk og finansielt projekt drevet af en alliance mellem globale bureaukrater, magthaverne i Bruxelles og gigantiske investeringsselskaber.
Disse kræfter har ét fælles mål: at opretholde den krisestemning, der retfærdiggør et enormt skift i magt og overførsel af formuer.
Elitens tre motorer
Den tilsyneladende uundgåelige klimapolitik er struktureret i tre lag, der sikrer, at magt og penge ender hos dem i toppen:
1. FN og den ideologiske begrundelse: FN har med sin Agenda 2030 etableret rammerne for frygt. De har defineret klimaforandringer som en “eksistentiel trussel”, hvilket i praksis giver den ideologiske begrundelse for at tilsidesætte nationale love og demokratiske processer. Denne skabelse af en global krise sikrer, at nationale politikere føler sig forpligtet til at handle, uanset omkostningerne.
2. Bruxelles og bureaukratisk kontrol: Europa-Kommissionen, et organ af ikke-valgte teknokrater, er den tvangsmæssige mekanisme i Europa. Gennem “Green Deal” gennemtvinger de politikker, der regulerer alt fra brug af bil og opvarmning af bolig til landbrug. Dette beviser, at den grønne omstilling er en undskyldning for at flytte suverænitet og magt væk fra nationale parlamenter og over på bureaukraterne i Bruxelles.
3. Wall Street og pengenes magt: Den virkelige kraft bag dagsordenen er finansverdenen. Gigantiske investerings grupperinger, som BlackRock og Vanguard, bruger nu ESG-principper (miljø, social, selskabsledelse) til at forvalte billioner af dollars. Disse virksomheder ser det “grønne skifte” som en markedsføringsstrategi på flere milliarder. De har alt at vinde ved at opretholde krisefortællingen, da det sikrer den største formueoverførsel i historien og cementerer deres kontrol over branchen. Dette er den nye form for magtudøvelse fra champagne-socialisterne.
Mediernes tavshed
De store, etablerede medier, MSM, fungerer som megafoner for denne dagsorden. De rapporterer om “eksistentielle trusler”, som om det var en uomtvistelig kendsgerning, i stedet for at undersøge, hvem der rent faktisk profiterer af panikken, og hvem der har defineret målene.
De undlader at stille de kritiske spørgsmål, der ville afsløre, at den grønne omstilling fundamentalt set er en politisk og finansiel operation, der sigter mod at centralisere magten og sikre nye milliard i profit til dem i toppen.
Jeg er enig. Interessant artikel. Det er ikke kun dumhed, der er skyld i katastroferne. De kyniske forretningsfolk er ikke dumme. Som jeg i adskillige år har peget på, så er hele vindmølle- og sikkert også solcellebranchen drevet af kyniske, grådige forretningsfolk, der er totalt ligeglade med klimaet, men ser en gigantisk forretning i liberaliseringen af energimarkedet. Det var en katastrofe at overlade essentielle livsnødvendigheder til kyniske spekulanter. Befolkningen betaler nu dyrt for det.
En både interessant og sigende artikel