Indiens monsunregn

Indien og nabolandene er meget afhængige af den årlige monsunregn, der normalt indfinder sig mellem juni og september måned. Vandet er afgørende for f.eks. årets høstudbytter i landbruget, og det har igen en stor indflydelse på landets økonomi, da landbruget beskæftiger ca. halvdelen af arbejdsstyrken og tegner sig for 20% af bruttonationalproduktet.

Monsunen har naturligvis været i klima-alarmisternes søgelys, og her har man spået om al landsens ulykker i den nærmeste fremtid. Helt oplagt er det naturligvis at forudsige, at monsunen vil give mindre vand fremover. Det vil være en klar følge af ”klimaforandringerne”. Men man kan også finde helgarderinger i form af forventninger om øgede regnmængder i monsunen. Det lyder jo godt, men selvfølgeligt er det galt alligevel, idet den megen regn vil komme i form af kraftigere skyl af kortere varighed, og det kan føre til oversvømmelser og en mindre effektiv vanding af afgrøderne. Vi kan faktisk forvente at nå et ”tipping point”, hvor det går helt galt.

Det kan være svært at tage alvorligt, men i stedet kunne man jo kigge på, hvordan det er gået i den nærmeste fortid inkl. i år. Her er der den glædelige nyhed, at monsunen, der afsluttedes i september 2025 endte med at give 8% mere vand end gennemsnittet. Der er således udsigt til en meget fin høst. Høsten af ris forventes at ligge hele 6,6% højere end i fjor, da regnvejret har muliggjort inddragelse af større markarealer. Hvedehøsten forventes ligeledes at blive god, 2,8% over niveauet fra sidste år, der ellers allerede var rekordhøjt.

Så lige nu er der ingen ko på isen, og det på trods af, at havtemperaturerne i Det Indiske Ocean har været høje, hvilket får klimamodellerne til at spå om dårligere monsuner. Men det var naturen åbenbart ikke klar over.

Af interesse kan være at kigge på statistikken over monsunregnen de seneste mange år. Fig. 1 viser afvigelsen i den årlige nedbørsmængde i perioden 1871-2023 i forhold til gennemsnittet. Det fremgår klart, at der i takt med den globale opvarmning absolut ikke er nogen udvikling i monsunregnen. Den svinger meget voldsomt fra år til år, hvor stor mangel på regn afløses af store overskud. De seneste år skiller sig ikke ud på nogen måde. 2024 og 2025 er ikke med på figuren, men de endte begge over gennemsnittet.

Tørke har ramt med jævne mellemrum, men det værste tilfælde ligger meget langt tilbage, det var i 1877, hvor skønsmæssigt 9,5 millioner mennesker døde af sult. I år 1900 var den gal igen, denne gang døde ca. 5 mio. mennesker. Siden har der ikke været tørker på samme niveau.

Men som sagt er tørkehistorien nu også delvist blevet afløst af sludder om kraftige regnskyl, hvor det nordlige Indien, Punjab, blev hårdt ramt i år. Det var det værste tilfælde siden 1988, kan man læse i de alarmistiske beretninger. Forklaringen skulle være, at den varmere luft – som følge af global opvarmning – rummer meget mere vanddamp, og derfor kommer der mere regn, når luften kommer ind over land, og især i det bjergrige Nordindien. På den anden side må det jo have været lige så galt i 1988, før de fleste af alle CO₂-udledningerne, så mon ikke der bare er tale om vejr?

Der er dog en lang forklaring fra ”forskerne”, der peger på noget, de kalder den ”vestlige forstyrrelse”, der bringer kold luft ind over Indien fra vest. Når den støder sammen med den fugtige luft østfra, får man netop de kraftige regnskyl. Det er et velkendt fænomen, der har optrådt før, men nu er det blevet værre, siges det, fordi jetstrømmene er blevet mere uregelmæssige.

Der er ingen præmie for at gætte, at ændringen i jetstrømmene naturligvis skyldes de menneskelige udledninger af CO₂. Desperationen blandt klimafolkene bliver bare mere og mere tydelig.

Men mon ikke det stadigvæk bare er vejr?