IEA, det Internationale Energiagentur, er netop barslet med sin seneste status på Verdens energiforsyning og fremskrivninger for de næste 25 år. Det er en diger sag på over 500 sider. Det er undertegnede en gåde, hvorfor den slags rapporter altid skal være så lange, men man sikrer sig vel bl.a., at folk næppe får læst det hele særlig grundigt.
Årets rapport er imidlertid bemærkelsesværdig. IEA var jo blevet 100% besat af tanken om ”grøn omstilling”, ”netto-nul” og om at redde Kloden i henhold til Paris-aftalen. Derfor gik man i 2020 bort fra at udarbejde fremskrivninger byggende på de faktiske forhold, og i stedet præsenterede man forskellige scenarier baseret på de mere eller mindre løse hensigtserklæringer, der blev luftet i forbindelse med COP-møderne. Fig. 1 viser et eksempel fra 2024, her er nævnt tre scenarier: STEPS, Stated Policies Scenario (”Scenarie baseret på fremlagt politik”), APS, Announced Policies Scenario (”Annoncerede mål scenariet”) og så selvfølgeligt ”Netto-nul”.
Man bemærker, at ingen af de tre scenarier er baseret på virkelighedens tal, de bygger alle på mere eller mindre luftige planer. Det blev den nuværende amerikanske energiminister Chris Wright for meget, og han meddelte IEA, at man skulle genindføre det realistiske scenarie, ellers ville USA trække sin støtte til IEA, der udgør 18% af budgettet. Bl.a. havde IEA’s brug af APS-scenariet ført til, at man mente, at olieforbruget ville toppe allerede inden 2030. Det kunne give forvirring blandt de folk, der rent faktisk skal planlægge den energimæssige fremtid for Verden.
Så i 2025-rapporten har IEA genindført scenariet CPS, Current Policies Scenario, (”Scenariet med nuværende politikker”), der som vist på fig. 2 vil give stigende forbrug af både olie og naturgas helt frem til 2050. Rapporten advarer om, at det nok vil ende med en global temperaturstigning på 3 grader celsius (gys!). Om CPS skriver IEA:
CPS bygger på en snæver fortolkning af politikken i dag, og er kun baseret på de tiltag, der allerede er vedtaget i lovgivningen eller regelværket. Det giver en generelt forsigtig tilgang mht. hastigheden hvormed nye energi-teknologier bliver opstillet og indbygget i energisystemet. Man ser her generelt en langsommere vækst i indførelsen af ny teknologi i energisystemet, end vi har set i de senere år eller som er forudset i STEPS. Derfor medfører CPS-forudsigelser om en noget større rolle for de traditionelle brændstoffer.
“Ny teknologi” er vel primært solceller og vindmøller, om end de ikke er så nye mere.
Ved siden af CPS har rapporten så bibeholdt STEPS-scenariet og senere kommer også ”Netto-nul” ind igen. Hvor CPS vil føre til en temperaturstigning på de 3 grader, vil STEPS ende på omkring 2,5 grader og ”Netto-nul” på en maks. stigning på 1,65 grader i 2050, der derefter vil falde igen i takt med forøget opsamling og deponering af CO₂. Fig. 3 viser de resulterende CO₂-udledninger i forbindelse med ”Netto-nul”, og her er vi solidt tilbage i drømmenes verden.
IEA-rapporten kommer som nævnt langt omkring, og der står også lidt om batterier, der skal spille en vis rolle i fremtidens ønske-scenarier. Herom skriver IEA:
Batterier og fleksibelt forbrug giver hovedparten af fleksibiliteten inden for korte tidsperioder i 2035. Batterier er velegnede til at supplere solceller ved at blive opladet i perioder med stor produktion fra cellerne og afladning om aftenen, hvor forbruget topper. Fleksibelt forbrug udgør en omkostnings-effektiv kilde til håndtering af variationerne ved at flytte forbruget væk fra tidspunkter med stort behov, f.eks. ved fleksibel opladning af elbiler eller optimeret brug af intelligent aircondition, varmepumper og elektrisk opvarmning i industrien, selvom det dog kræver, at forbrugerne er motiverede til at deltage.
Den forudsete mængde af batterier på verdensplan fremgår af fig. 4. Der er ikke tale om kapaciteter, der for alvor kan gøre en forskel. Men det hjælper sikkert på IEA’s computermodel-beregninger, så de kommer ud med noget, der ser ”rigtigt” ud. Man bemærker, igen, igen, den kraftige betoning af det fleksible forbrug; det er den redningsplanke, alle griber fat i, når de skal få kabalen til at gå op med alt for megen ustabil sol og vind i elforsyningen.
IEA er kommet lidt tilbage på sporet igen, og det skal vi være Chris Wright taknemmelige for.
Danish
“Fig. 3 viser de resulterende CO₂-udledninger i forbindelse med ”Netto-nul”, og her er vi solidt tilbage i drømmenes verden”
– interessant i denne sammenhæng:
“A surprising new study has found that a major portion of recent global warming may not be due to rising carbon dioxide emissions alone but to the success of air pollution control efforts, particularly the reduction of sulphur dioxide (SO₂) in the atmosphere…”
https://www.firstpost.com/world/does-pollution-keep-earth-cool-new-study-says-global-warming-may-be-linked-to-pollution-cuts-ws-e-13908570.html
“Man bemærker, igen, igen, den kraftige betoning af det fleksible forbrug; …” Det er da underligt, hvis de overhovedet ikke nævner A-kraft, når de nu er så ekstremt fokuseret på den “grønne omstilling”. Det kan vel tolkes som, at de slet ikke seriøst mener alt det, de skriver om “grøn omstilling, netto-nul, m.m.”. Alternativt at de bevidst vil støtte de grådige, kyniske forretningsfolk bag vindmølle- og solcelle-industrierne. Måske har de ovenikøbet økonomiske interesser i disse variable (og dermed ubrugelige) former for energiproduktion.
Ser man på verdens olieforbrug over de sidste 50 år, vil man se, at det stiger med godt en procent om året, hvilket blandt andet skyldes befolkningen i tredjeverdens lande, som desperat mangler alle de goder, som den vestlige verden har skaffet sig takket være den industrielle udvikling. At fanatikerne bag den “grønne omstilling” med dertil hørende reduktion af olieefterforskning eller ligefrem forbud mod det, endnu ikke er anklaget for racisme, kan undre. Men det kommer vel på et tidspunkt.