Fransk vind og sol

For godt en måned siden refererede jeg fra en bog om den franske elforsyning, skrevet af Anne Lauvergeon. Her så vi, hvordan de franske atomkraftværker bliver udnyttet temmelig dårligt med unødvendigt høje elpriser til følge. I denne omgang kigger vi nærmere den franske satsning på vindmøller og solceller.

Lauvergeon beskriver i sin bog fransk politiks destruktivitet mht. en rationel energipolitik. Begyndende med Lionel Jospins erklæring om at Super Phénix vil blive lukket efter aftale med kommunister og grønne i 1997. Så han kunne bevare sit flertal.

På en for længst lukket hjemmeside kunne man læse, at Super Phénix i 1986 i løbet af 6600 timer producerede 8 TWh elektricitet svarende til en ydelse på 1200 MWe. Hertil anvendtes 0,8 t udbrændt reaktorbrændsel. 8 TWh svarer til energiindholdet i 700.000 tons dieselolie. Super Phénix er en såkaldt formerings-reaktor (eng. breeder reactor).

Så havde man et uheld med et rør, der ikke var modstandsdygtigt over for kølemidlet, flydende natrium, men skaderne var stærkt begrænsede, og ingen mennesker kom noget til. Og det defekte rør kune let erstattes.

Men her var noget for røde og grønne aktivister at gribe fat i, så det endte med, at dette revolutionerende anlæg blev lukket og revet ned.

Om Super Phénix skriver Wikipedia:

Det franske Super Phénix-anlæg blev lukket, netop som det var ved at komme i stabil drift, og det skyldtes primært protester, der havde plaget projektet lige fra start af, inkl. et angreb med en bazooka på et tidspunkt.

Atomkraftmodstandere og deres bagmænd er desperate efter at få stoppet udviklingen af denne type værker, fordi den fjerner grundlaget for to af deres vigtigste argumenter: Det såkaldte ”affalds”-problem og den forventede mangel på uran (specielt relevant for lande som Frankrig, der ikke har nogen hjemlige kilder).

Siden 2016 har Rusland haft en godt 800 MW formeringsreaktor i effektiv funktion i Beloyarsk. Efter alt foreliggende skulle den være velfungerende, og vi har lige læst en inspektionsrapport fra IAEA, der indeholder enkelte forbedringsforslag, men ingen alvorlig kritik.

Sol og vind i Frankrig

Lauvergeon skriver: ”Alle falder for ideen om 360 TWh atomkraft og mindst 200 TWh fornybar i 2030.”  Henholdsvis  41GW og 23 GW, i alt 64 GW.

Fransk atomkraft har en nominel kapacitet på 61,4 GW og har i 2024 ydet i gennemsnit 41 GW og maksimalt 53 GW, og ville med 90% kapacitetsudnyttelse, som er normen i resten af verden kunne yde i gennemsnit 55 GW.

Vandkraft og biomasse ydede i gennemsnit 8 og 0,6 GW. Sidstnævnte kunne utvivlsomt let forøges, så atomkraft, vandkraft og biomasse ville kunne dække det franske elforbrug. Hvorfor i alverden vil Frankrig så kaste sig ud i en vindmølle-investering, der nedenfor er anslået til  344 milliarder kroner? 

De franske energimyndigheder RTE og PPE har udarbejdet en plan iflg. hvilken den fossile energis andel af Frankrigs energiforsyning skal falde fra 60% i 2022 til 42% i 2030 og 30% i 2035. Hvorfor vil man så ikke udnytte fransk A-kraft kapacitet fuldt ud?

Det forudses, at solenergien skal forøges med en faktor 6, landvind-energien med en faktor 2 og havvind-energien med en faktor 11.

I 2022 var den franske havvind-kapacitet 480 MW. En 11-dobling vil altså betyde en kapacitetsforøgelse på 4,8 GW.

På CDE.fr (Connaissance des Energies) kan man den 24.10.2025 finde oplysningen, at havvind-parken ”Fécamp” i Normandiet vil have en nominel kapacitet på 500 MW, og at investeringen er kalkuleret til 2 milliarder € svarende til 15 milliarder DKK, svarende til 30 milliarder DKK/GW nominelt.

Samme sted angives den estimerede årlige ydelse til 1,8 TWh. For de fleste er forholdet mellem kapacitet og ydelse vel camoufleret, men det lader sig beregne, at 1,8 TWh/år svarer til en gennemsnitsydelse på 205 MW svarende til 41 % af den nominelle kapacitet.

Prisen per GW effektiv havvindmøllekapacitet løber dermed op i 72 milliarder kroner.

Investeringsplanen på 4,8 GW nominelt vil altså koste af størrelsesordenen  4,8 x 30 = 144 milliarder DKK og den fremtidige ydelse kan anslås til 4,8 x 0,41 = 2 GW.

Dagsgennemsnittene  for  Olkiluoto 3 i Finland  i de 10 dage fra den 14-23. oktober 2025 varierede mellem 1320 og 1570 MW med et middeltal på 1510 MW.

Regner vi med et årsgennemsnit på 90% af periodens  maksimale dagsgennemsnit finder vi en gennemsnitsydelse på 1413 MW.

Olkiluoto 3 i Finland angives at have kostet 83 milliarder kroner, hvilket svarer til 59 milliarder kr. per effektiv gigawatt.

73 milliarder per GW havvind og 59 milliarder per GW atomkraft. Det første med en levetid på 25-30 år, dets sidste med en levetid på 80 år.

Men atomkraft er for dyr, siges det.

De 4,8 nominelle GW ekstra havvind må altså koste 144 milliarder kroner og i gennemsnit yde ca. 2 GW.

Frankrig havde i 2022 ca. 20 GW landvind-kapacitet. Effektiviteten er ca. 20 %. Kapaciteten forudses fordoblet til ca. 40 GW nominelt.

Professor Jens Nørkjær Sørensen, DtU, angav ved en FoU forelæsning den 20.10.2025. en pris på ca. 10 milliarder DKK per nominel GW kapacitet.

Så Frankrig vil skulle investere ca. 200 milliarder DKK i ny landvind. Udbyttet vil være ca. 20% af den nominelle kappacitet  ca. 4 GW.

Så Frankrig kan se frem til en vindmølleinvestering på i alt 144+200 = 344 milliarder kroner for at kunne producere 6 GW ekstra vindenergi og det vil give en vindkraft, der vil variere ukontrollabelt som vist i figur 1:

Fig. 2 viser en sammenligning af forsyningens stabilitet fra hhv. vind og sol på den ene side, og atomkraft på den anden. Man tør hævde, at man skal være meget frelst for at foretrække den blå frem for den røde strømleverandør!

Solenergien forudses at skulle stige med en faktor 6.

I 2022 var denne ydelse i gennemsnit 2.051 MW varierende mellem 0 MW og 10.071 MW. Frankrigs elforbrug var 50.756 MW varierende mellem 86.279 MW og 30.321 MW

Solenergien varierer endnu voldsommere end vindkraften, men dog med en høj grad af forudsigelighed. Hvilket vil fremgå af figur 3 og 4 nedenfor:

Ved en 6-dobling af solenergien vil denne – ganske vist kortvarigt  – yde op til 60 GW, hvor det franske genemsnitlige forbrug var 51 GW. Man tør roligt slutte, at franske kraftværksteknikere vil få nogle reguleringsproblemer, hvilket er illustreret ved figurerne 5 og 6 nedenfor, der viser dels det franske strømforbrug og dels en 6-dobling af solenergien i januar og juli baseret på data fra 2022.

Jeg er ikke kraftværkstekniker, men tillader mig dog at mene, at hvis denne forøgelse skal give nogen som helst mening, så må man først have fundet veje til forøgelse af elforbruget og til en bæredygtig metode til lagring af el.

Fransk atomkraft

I 2024 ydede de franske atomkraftværker i gennemsnit 41 GW, varierende imellem 21 GW og 53 GW med en standardafvigelse på 5,6 GW svarende til 14% af middelværdien.

Vind + sol ydede i gennemsnit (4,8 + 2,7) = 7,4 GW, varierende imellem 25,7 GW og 0,7 GW med en standardafvigelse på 4640 GW svarende til 62% af middelværdien.

I tabel 1 ovenfor forsøger vi yderligere at illustrere variationen af henholdsvis atomkraft og vindkraft. I 2024 ydede fransk atomkraft under gennemsnittet i 4667 af årets 8784 timer og vind + sol tilsvarende i 4850 timer. Atomkraften ligger under 90% af gennemsnittet 1599 timer og vind + sol i 4402 timer. Atomkraft ligger under 50 % af gennemsnitsydelsen i 0 timer og vind + sol i 2420 timer.

Atomkraft reguleres efter behov.  Man kan begrænse ydelsen fra vind og sol, hvor dette er nødvendigt, men kan ikke forøge ydelsen, med mindre denne har været nedreguleret. Og så kun, hvis der faktisk er vind og sol til stede.   

Fransk vindkapacitet ved udgangen af 2023 var 22 GW på land og 480 MW til havs. (Kilde. CDE.fr) Og der er lagt yderligere 1,6 GW til i løbet af 2024.

Fransk atomkraftkapacitet er 61,4 GW og udnyttelsesgraden følgelig 67%.

Dette er noget bedre end kapacitetsudnyttelsen for vind og sol, så om ikke andet kan man hævde, at et atomkraftværk udnytter kobber og andre metaller anvendt til konstruktionen betydeligt bedre end vind og sol. Man kan endda hævde, at vind- og solenergi repræsenterer en sløsagtig omgang med Verdens metalressourcer.

Men fransk atomkrafts effektivitet på 61,4 er en skandale. Ifølge Anne Lauvergeon repræsenterer de 61,4% en global bundrekord. En selvvalgt bundrekord. Men dog en anelse bedre end tallet for 2023, 60%.

Til sammenligning medtager Anne Lauvergeon tallene vist i tabel 2 herunder.

Med en 90% kapacitetsudnyttelse ville de franske atomkraftværker i gennemsnit kunne yde 61,4 x 0,9 = 55 GW. 14 GW mere end i 2024. Ydelsen fra vind og sol var henholdsvis 4,8 GW og 2,7 GW. 

Men iflg. Anne Lauvergeon ønsker det politiske system, ideelt at producere 320 TWh grøn elektricitet.

Frankrigs elforbrug var i 2024 i alt 430 TWh.

Heraf 360 TWh atomkraft, der ved 90% kapacitetsudnyttelse af kraftværkerne lige som i andre lande ville kunne øges til 485 TWh. Franske vandkraftværker leverede 70 TWh. Rigeligt til at kunne undvære kostbare investeringer i vind + sol.

Det maksimale forbrug udgjorde 82.800 MW. De maksimale ydelser fra atomkraft, vandkraft, olie, kul og biomasse var 80.534 MW. Ved 90% udnyttelse af atomkraftkapaciteten kunne denne ydelse være 82.766 MW.

Fig. 7-10 viser det franske elforbrug og produktionen fra de forskellige kilder i hhv. januar og august 2024.