På bordet ligger der efterhånden et bjerg af absurde forslag, der skal ”redde” klimaet. Vi må jo med djævlens vold og magt få nedbragt atmosfærens indhold af CO2, nu og i fremtiden. I de fleste store forkromede klimaplaner indgår opsamling af CO2 og deponering dybt nede i undergrunden. Det kræver kolossale industrianlæg, masser af energi og milliarderne ruller.
Nu har nogle kinesiske forskere slået til lyd for en alternativ løsning, og den er med begejstring blevet taget op af Scientific American, der efterhånden har fået en udbredt forkærlighed for at udsprede parodier på videnskab.
Ideen i denne omgang går i al sin enkelhed ud på at begrave træer i jorden. Derved bliver alt kulstoffet i træerne afskåret fra at komme i kontakt med luftens ilt og derved undgår man at der bliver dannet væmmelig CO2.
Normalt vil træer, der dør ude i naturen, gå i forrådnelse og derved omdannes hele kulstof-indholdet til CO2. Det samme gælder alt affaldet fra skovbrug, bark, grene, flis og savsmuld. Vælger man at udnytte sit træ til energifremstilling ved at brænde det af, bliver CO2-en naturligvis dannet omgående.
Logikken i forslaget fejler således ikke noget, og det fremføres, at bare træet begraves under et par meter jord, vil nedbrydningen stort set gå i stå og derved holdes der på kulstoffet.
Forskerne påpeger, at der ved normalt skovbrug dannes så meget affaldstræ, at hvis man bare begraver det alt sammen, så kan man nå op på noget, der ligner bortskaffelse af 12 milliarder tons CO2 pr. år, svarende til godt en fjerdedel af de årlige udledninger fra menneskeheden. Hvis man gør det hvert år, så vil det i år 2100 have reduceret den globale opvarmning med en tredjedel af en grad celsius. Herom skriver Scientific American:
Den forskel lyder lille, men at forhindre nogle få tiendedele af en grads opvarmning kan meget vel føre til, at vi undgår, at iskapperne smelter totalt, at koralrevene kollapser og forhindre andre ”tippepunkter” fra at blive udløst.
Javel. Det siger sig selv, at Scientific American dog har bekymringer, og man nævner, at man nok bliver nødt til at opsætte instrumenter ved gravpladserne, de skal bl.a. måle, om der eventuelt undslipper metan fra det deponerede træ. Det kunne være tegn på, at CO2-en ikke bliver tilbageholdt effektivt nok.
Hertil kommer et andet presserende problem. Man er jo nødt til – af hensyn til klimaregnskaberne – at få beregnet præcist hvor store CO2-udledninger, træ-begravelsen har forhindret. Det har også interesse, da flere firmaer, der arbejder med metoden, naturligvis er interesseret i at sælge kulstofkreditter (aflad) til godtroende kunder, der gerne vil forbedre deres grønne omdømme.
Vi kan godt være enige i, at metoden her formentligt er bedre end den kostbare CO2-opsamling fra skorstene eller direkte fra luften. Men oprettelsen af de utallige gravpladser, der skal til, vil selvklart medføre grove forstyrrelser af naturen i de berørte områder. Det er kolossale arealer, hvor vegetationen skal fjernes, der skal graves mange meter ned, og til sidst skal området dækkes over igen, hvorefter man står tilbage med bjerge af overskudsjord. Der vil gå mange år, før området når tilbage til noget, der ligner uberørt natur. Og hertil kommer det kolossale forbrug af brændstoffer og andre ressourcer til maskinparken – af de kinesiske forfattere vist nok anslået til at svare til 5% af den deponerede CO2.
Eric Worrall fra WUWT har skrevet en tør kommentar, hvor han bl.a. skriver:
Jeg er sikker på, at der var en tid, hvor de grønne var modstandere af, at man bulldozede skovene.
Hvordan endte vi i en verden, hvor nogen som helst for alvor kunne mene, at dette her er en god idé?
Danish
Flere af kommenarerne tyder på, at man ikke har læst forslaget ordentligt. Ideen er jo ikke at begrave levende træer, men at begrave træaffald i stedet for at det forrådner eller afbrændes.
Jo mere skov man fjerner, jo mindre skydannelse i lav højde. Lavtliggende skyer køler langt mere end fjernelse af CO2. Så det er ren molbo at fælde skov og begrave de døde træer i jorden. Målinger fra satellitter bekræfter adskillige forskningsresultater.
Tætstående træer optager stadig CO2, men det begynder at gå langsommere, da de hæmmer væksten indbyrdes. Hvis man tynder ud, og lader hvert 4. træ stå tilbage, vil de gro hurtigere. Jo højere træerne bliver, jo mere CO2 kan de optage pr. år – og pr. ha. Selv om antallet er halveret eller faldet til 1/4. Når et træ er dobbelt så højt er det 8 gange tungere. Derfor kan skoven efter udtyndingen komme til at optage dobbelt så meget CO2, hvis de er groet fra en højde på 10 m til en højde på 20 m. Efter næste udtynding opnår de den dobbelte vægt når de er 40 m høje. Det tager nogen tid, men det er mere effektivt i forhold til optagelse af CO2, end hvis de alle bliver fældet på 1 gang når de er 30 m høje og de fleste af dem er gået ud fordi de har stået for tæt. Så skal man starte forfra med at plante nye træer, og det tager flere år før der er netto CO2 optagelse.
Øget CO2 får træerne til at gro hurtigere og varmen får dem til at gro i længer tid af året. Men det kræver at man lader træerne være. hvis man tynder ud gradvist ved at tage nogle af træerne og lade andre stå, er der hele tiden højt kulstofoptagelse. Døde træer nedbrydes meget langsomt. Hvis man lader være at dræne skovjorden, så vandstanden stiger, går nedbrydningen i stå. Jo højere vandstand i skovbunden, jo mere kulstof ophobes. Men vandstanden skal ikke være så høj, at træerne går ud. Så det er lidt af en balancegang. Dødt træ, der ligger på jorden, har en evne til at forhindre fordampningen, så der kan være højere fugtighed i jorden. Barkflis ligge på jorden i flere år, og træstammer i flere årtier. Med tiden gror der svampe, lav, mos, græs og andre små planter, og nye små selvsåede træer ovenpå. Frigivet CO2 optages i de grønne planter igen. Især høj tæt skov fanger meget af CO2en igen. Men er der alt for meget dødt træ, kan man deponere det i den bløde havbund, hvor der ofte opstår iltmangel og iltsvind. Vådt træ bliver på bunden. Manglen på ilt gør at træ kan bevares i den bløde havbund i tusindvis af år. Det er her man finder gamle vikingeskibe.
Nedgravning eller afbrænding kommer selvfølgelig an på om man finder det vigtigt at nedbringe mængden af CO2, eller er tilfreds med at koncentrationen blot ikke stiger yderligere. Det er i sidstnævnte tilfælde, at afbrænding kommer på tale. Nedgravning og nyplantningen koster mange penge, mens man ved afbrænding får en gevinst ved sparet fossilt brændstof.
Det ville dog være meget bedre blot at brænde træet, som nogle fjernvarmeværker gør i form af flis. Man sparer derved fossilt brændsel. Hvis man ikke afbrænder mere træ end man planter, vil det jo være CO2 neutralt.
Hvis du brænder træet er løsningen “klimaneutral”, dvs. efter troen tilføres der ikke noget CO₂ til atmosfæren. Men begraver du træerne fjerner du CO₂ fra systemet, og dermed skulle indholdet i atmosfæren også falde – forudsat naturligvis at andre træer kan overtage fotosyntesen i fuldt omfang.
Her er et par forhold, som hverken handler om udryddelse eller molboernes sjove historier: De er derimod kedelig alvorlige. 1) Fotosyntese 2) plante nye træer med god afstand og gerne flere forskellige arter sammen
1) Grønne planter trækker karbondioxid ud af luften. Karbonet lagres under jordens overflade.
2) Træer trækker karbondioxid ud af luften, det gør også alle andre skovplanter, om de får lys nok til at vokse. Hvis træer plantes så tæt at der ikke slipper lys ned på grunden, taber man både karbonfangst og biodiversitet.
De gamle molbohistorier var sjove og harmløse, hvorimod de moderne molbohistorier er gruopvækkende.
God ide.
Lad os ødelægge alle skove i Verden og begrave træerne.
– Eller en endnu bedre ide:
Lad os udrydde befolkningen i hele Verden i stedet.
Når de kan finde på sådan nogle sindssyge forslag der efterhånden dukker op, er de simpelthen ikke værdige til at være på Jorden mere.