Klima i Medier, Klimarealisme i medierne

Klimaskadelige astmatikere

Det er alt andet end sjovt at blive ramt af et anfald af astma, og lettelsen ved at have den rigtige inhalator, der kan stoppe problemet næsten omgående, er ubeskrivelig. Den udgør hele forskellen på, at man kan leve et normalt og produktivt liv, eller i stedet skal sidde og ikke kunne tænke på andet end den næste mundfuld luft. At prøve på at få noget søvn i den situation er selvsagt en håbløs opgave.

Men nu til dags er der jo som oftest andre hensyn at tage, hensyn, der vejer tungere end almindelige menneskers velbefindende. Det store nyhedsmedie CNN brillerede således med et indslag om konsekvenserne for klimaet af brugen af inhalatorer. Og den er selvfølgeligt helt gal. Inhalatorerne giver en ”klima-forurening”, der svarer til udledningerne fra en halv million biler, hedder overskriften.

Og det er faktisk astmatikernes egen skyld, får vi at vide. De bidrager til klimaforandringerne, der igen gør det sværere at trække vejret pga. tørke, oversvømmelser og naturbrande. Det er forståeligt nok, at røgen fra en stor naturbrand kan give problemer lokalt i nærheden, med hvordan præcist en oversvømmelse skulle gøre det sværere at trække vejret, er lidt uvist.

Nu må man skelne mellem de to typer inhalatorer. I én er der kun pulver, og her drejer man på den og tager et kraftigt sug. Det giver naturligvis ikke anledning til nogen drivhuseffekt. Men den anden type rummer lidt gas under tryk for at sikre den rette dosering. Og netop den gas siges at have en kraftig drivhuseffekt, faktisk mere end 1000 gange kraftigere end CO2. Fy føj da!

Det er helt klart galt, når man vil nedsætte udledningerne fra sundhedssektoren for at ”redde” Planeten, at inhalatorerne går fri. Derfor skal der kigges grundigt på dem. Man går dog ikke så langt som til, at man vil indskrænke brugen af dem, men det bør undersøges, om nogle af apparaterne med drivgasser evt. kunne udskiftes med dem uden. Det kan nok lade sig gøre i nogle tilfælde, artiklen nævner, at brugen af inhalatorer uden drivgasser er mere almindelig i Europa end i USA. Men ikke alle kan bruge dem, f.eks. børn eller folk med nedsat lungefunktion, der ikke kan suge kraftigt nok ind.

Hjemmesiden Climate Depot peger bl.a. på, at patienter med lungekræft er 100% afhængige af effektive inhalatorer. Men det kan måske være ligegyldigt, da deres operationer m.v. formentligt allerede er en stor klimabelastning?

CNN’s artikel refererer til to ”videnskabelige” arbejder, der er offentliggjort i medicinske fagtidsskrifter. Her har Climate Depot kigget nærmere på forskerne bag og finder, at den ene har fungeret som ekspert-vidne i et klima-sagsanlæg mod netop inhalator-producenter, mens den anden har været ansat i et medicinalfirma, der er kendt for sine yderligtgående klima-holdninger. Man reklamerer med, at klimahensyn spiller en rolle i alle firmaets beslutninger.

Med sådanne forfattere kan man vel næppe forvente en upartisk vurdering af fordele og ulemper ved inhalatorerne, det bliver for meget klima og for lidt fokus på at redde eller forbedre menneskeliv. Man kan undre sig over, at CNN’s journalist overhovedet ikke interesserede sig for det aspekt i sagen.

Climate Depot slutter:

Først var det koprutter. Nu er det den medicin, som astmatikere og andre bruger til at holde sig i live. Hvad bliver det næste?

Del på de sociale medier

4 Comments

  1. Hans Chr Overgaard

    Kun fantasien sætter grænser for denne galskab. Kunne det tænkes, at det næste bliver FN beslutning om, at alle mennesker på jorden skal holde vejret i 1 minut 10 gange om dagen, hvilket vil blive gennemført mha ny overvågningsteknologi udviklet af Kina og afprøvet i EU ?

  2. Niels Vestergaard Jespersen

    Her er er en videnskabelig analyse, fra Januar 2025, af virkningerne af diverse gasser brugt i inhalatorer.

    https://co2coalition.org/publications/gases-from-asthma-inhalers-cause-negligible-warming/

    “Various educational and medical institutions, as well as policymakers, have expressed concerns regarding the use of metered-dose inhalers to prevent or treat shortness of breath associated with asthma and chronic obstructive pulmonary disease (COPD), as these inhalers use hydrofluorocarbons (HFCs), which are greenhouse gases, as propellants. In response, “environmentally friendly” alternatives to metered-dose inhalers have been proposed for patients with asthma. To determine if prescribing these alternatives is necessary, we used the concentration and radiative forcing of the HFCs that are used as propellants (HFC-134a and HFC-227ea) in current inhalers to predict the temperature rise caused by the continued emissions of these HFCs into the atmosphere. Based on our estimates, the continued emissions of these HFCs would cause a combined temperature increase of about 0.0132 °C in 50 years and of about 0.0264 °C in 100 years. Such a rise in temperature is negligible and cannot be measured or felt. Therefore, curbing the emissions of HFCs from inhalers is unnecessary and would have minimal effect on the climate. Given this conclusion, the selection of inhalers to prescribe to patients with asthma or COPD should be based on the health, safety and needs of the patients, rather than on a purported environmental benefit.”

  3. Hans Henrik Hansen

    “Med sådanne forfattere kan man vel næppe forvente en upartisk vurdering af fordele og ulemper ved inhalatorerne, det bliver for meget klima og for lidt fokus på at redde eller forbedre menneskeliv”

    – og det stopper såmænd (slet) heller ikke dér!:

    “If anyone ever needed a perfect illustration of how climate obsession has infected even the most sacred realms of human life—medicine—look no further than this earnest study from the European Heart Journal proposing to weigh cardiac procedures not in terms of survival, outcomes, or cost-effectiveness, but by their “carbon footprint.” That’s right. Your surgeon’s scalpel is now competing with the internal combustion engine for the title of “climate criminal.” Who knew the Hippocratic Oath was to be amended: “First, do no harm—to the atmosphere.”

    https://wattsupwiththat.com/2025/08/07/the-carbon-footprint-of-your-heart-surgery-when-climate-zealotry-invades-the-operating-room/

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*