De destruktive vindmøller

Tyskland havde ved udgangen af 2024 installeret i alt knap 29.000 vindmøller på land, med en samlet kapacitet på 63,6 GW. Det er mere, end landet bruger i gennemsnit, men Tyskland er ikke noget særligt velegnet land til vindmøller, vindhastighederne er lave og i gennemsnit leverer møllerne ikke mere, end hvad der svarer til ca. 22% af deres kapacitet.

Nu bygger man jo vindmøller for at redde klimaet og naturen. Desværre har de snurrende maskiner også en del negative følger for den lokale natur, og i et land som Tyskland, hvor møllerne står tæt, er skaderne betydelige. Den tyske hjemmeside Blackout-news har en historie, hvor nogle af problemerne opridses.

En vindmølle fylder nede ved jorden kun et ganske lille areal, og det burde ikke have den store effekt på plante- og dyrelivet. Men i forbindelse med opstillingen af møllen er der naturligvis gravet ud til et meget omfattende fundament, både i areal og i dybde. Der er meget jord, der skal flyttes. Men hertil kommer, at der for hver eneste mølle skal etableres en adgangsvej, hvor man kan transportere de tunge dele. Man kan ikke bare køre oven på muldjorden, den skal skrælles af og der skal udlægges stabil kørebelægning til de tunge transporter. Det er store arealer, der således forstyrres, og store mængder af jord, der skal køres bort. I alt kan man regne med op til 500 tons jord pr. mølle.

Tabet af den gode jord vil reducere både dyre- og plantelivet i omgivelserne, området vil være mindre frugtbart. Der er også en risiko for mere erosion, hvor jorden skylles væk med regnvejret, det vil især være et problem i bakket terræn, hvor man finder mange af de tyske møller. Slutresultatet er, ifølge forskningen, at de lokale økosystemer bliver nedbrudt og erstattet af noget, der er meget fattigere.

Det går også ud over insekterne, som kinesisk forskning har fastslået efter undersøgelser i Ningxia. Her sammenlignede man områder, hvor der nyligt var installeret vindmølleparker med områder, der var uberørte, og sidstnævnte var klart rigere på insektliv.

Kineserne fandt, at mens møllerne er i drift, ændrer jordbundens kemiske forhold sig. pH-værdien stiger, mens der bliver mindre af næringsstoffer som fosfor, kulstof, kvælstof samt fugt. Skaderne efter byggefasen var således permanente, naturen evnede ikke at vende tilbage til tilstanden før. Dette på trods af at området var en forholdsvis tør steppe, hvor arterne generelt er hårdføre.

Der er også forskning, der viser at de snurrende vindmøller kan få dyr til at ændre adfærd, bl.a. ved at parringsmønstrene bliver anderledes.

Tabet af insektliv er et alvorligt symptom på det indgreb i naturen, som vindmøller udgør, og som forskningen har dokumenteret i rigt mål.

Så vidt artiklen i Blackout-news, men hertil kommer naturligvis nedslagtningen af fugle og flagermus, som giver naturforvaltningerne store kvaler. På den ene side vil de ikke stille sig i vejen for ”redningen” af klimaet, men på den anden side er det deres opgave at beskytte de truede dyrearter, og her medfører møllernes snurrende vinger store tab i bestandene. Flagermus orienterer sig om natten ved hjælp af deres ultralyd, det system er slet ikke indrettet med henblik på at opdage hurtigt bevægende møllevinger og flagermusene er forsvarsløse.

Det samme gælder rovfugle. De har ikke nogen naturlige fjender i luften og er slet ikke programmeret til at reagere på bevægelige ting her, selvom de kaster skygger på jorden. Rovfugle udgør toppen af fødekæden, de er sjældent særligt talrige og bestandene kan blive hårdt ramt af møller, der er placeret på de forkerte steder.

Den danske regering er utålmodig efter at få stillet mere ”vedvarende” energi op, ikke mindst i form af vindmøller på land. Her har der hidtil været høringsprocesser, hvor man kunne vurdere eventuelle skadevirkninger på natur og dyreliv. Det har været godt for dyrene; flere vindmølle-projekter er blevet skrinlagte bl.a. af hensyn til flagermusene. Det har reddet mange flagermuse-liv. Men nu skal mulighederne for at rejse sager begrænses stærkt, så møllerne kan komme op og komme i gang med deres ødelæggelser af omgivelserne.

Til nød ville det give mening, hvis vindmøllerne medførte noget godt for menneskeheden og Planeten. Men det gør de som bekendt ikke, de vil kun medvirke til en yderligere skævvridning af energiforsyningen, den bliver dyrere, og det vil ende i en eller anden form for kollaps. Og så døde insekterne, fuglene og flagermusene forgæves.