Sollys om natten

Denne gang kan vi takke John Robson fra CDN for at henlede opmærksomheden på endnu et vanvittigt påfund, der skal redde Jorden fra ”klimakrisen”. Eller i hvert fald skal påfundet føre til at nogle smarte personer i Californien tjener en masse penge, de har allerede rejst 20 mio. dollars til udviklingen af teknologien. Men hvad går det ud på?

Solceller har jo generelt det problem, at de kun producerer strøm, så længe Solen er fremme på himlen. Hver aften kommer der et tidspunkt, hvor det er uigenkaldeligt slut, og man må pænt vente til næste morgen, før man får mere strøm.

Det vil firmaet Reflect Orbital nu lave om på. Ideen er nærliggende. Hvis man nu havde nogle satellitter højt oppe i rummet, og de var forsynet med store spejle, så kunne de kaste Solens stråler ned på den mørke side af Jorden. Det kunne forlænge dagen og give solcellerne flere timers ekstra produktion. Princippet er illustreret på fig. 1.

Deres Ærbødigste er jo lidt af en nørd og blev naturligvis nysgerrig efter at se opfindelsen nærmere efter i sømmene. Reflect Orbitals hjemmeside er ikke særligt informativ, men det nævnes dog, at opfindelsen dels kan sikre solceller længere produktionstid hvert døgn, og dels kan bruges til oplysning af f.eks. byggepladser, militære områder eller andre aktiviteter fjernt fra en stabil elforsyning.

Andre kilder kaster mere lys på sagen, og det viser sig, at den ikke indebærer satellitter, der er så langt fra Jorden, at de ville kunne spejle sollyset midt om natten. Der er tale om satellitter, der skal flyve i lav højde i nord/sydgående retning, og de befinder sig netop i zonen af Jorden, hvor Solen lige er gået ned. Her kan de fange Solens stråler og kaste dem ned i de områder, hvor det er ved at blive mørkt. Det vil kunne forlænge tiden med lys i måske en time eller to. Om morgenen før soloopgang kan man naturligvis gøre noget tilsvarende.

Satellitterne er efter sigende ganske små, ikke større end en mikrobølgeovn, men de har et stort sejl på ca. 18 x 18 meter, belagt med en spejlblank overflade. Sejlet kan styres og strålerne sendes ned præcist, hvor man ønsker det, f.eks. hvor der er en kunde parat til at betale for ydelsen. Én satellit rækker ikke langt, man regner med, at der skal 50-60 stykker til for hver opgave, de skal så kaste lyset ned over det samme område og/eller afløse hinanden.

Reflect Orbital håber på at få lov til at opsende den første prøvesatellit allerede til næste år, i 2026 og inden 2030 er planen at have i alt 4000 satellitter i kredsløb.

Kilderne er lidt uenige om, hvor meget lys, der faktisk bliver tale om – fra et forholdsvis lille sejl måske 300 km borte. Det nævnes, at lyset fra én satellit vil svare til at kigge på fuldmånen. Men den giver jo ikke lys nok til f.eks. at holde en byggeplads kørende, og solceller giver som bekendt ingenting i månelys. Men hvis man lader flere satellitter lyse ned på nøjagtigt det samme sted, får man selvfølgeligt betydeligt mere energi til rådighed, der tales om op til 200 W/m², svarende til solskinnet, lige før Solen går ned.

Så er der økonomien i foretagendet, herom er Reflect Orbital naturligvis helt tavse. En venlig sjæl har på platformen Reddit forsøgt at regne på det, og nåede frem til, at en velvoksen solcelle-mark ville kunne producere ca. 23 kWh ekstra på en aften, det er jo, mildt sagt, ikke meget, og kan næppe betale udgifterne til satellitterne, opsendelsen osv. En anden deltager i tråden mener, at tallet her er alt for højt. Det gør det jo ikke bedre.

Forslaget har nu fået nogle normalt meget fredsommelige mennesker op af stolene. Astronomerne er afhængige af, at himlen er mørk, ellers kan de ikke se hverken stjerner eller andre objekter i universet. De er bange for at få ødelagt deres arbejdsbetingelser når kunstige sole (eller måske snarere måner) farer rundt på himlen længe efter solnedgangstide. De har allerede problemer med de utallige satellitter, der er blevet sendt op i de senere år, ikke mindst Elon Musks Starlink-projekt, der indebærer mere end 10.000 satellitter, der vil vise sig på astronomernes billeder som lysende prikker, der farer forbi og spolerer optagelserne af lyssvage objekter som f.eks. fjerne galakser. Med Reflect Orbitals satellitter bliver der tale om meget større problemer.

Ligeledes er biologer bekymrede for virkningen på naturen, hvor dyr, der er aktive om natten, kan blive forstyrret i deres rutiner af pludseligt genopstået dagslys.

Lad John Robson få det sidste ord:

Vi kunne selvfølgeligt antyde, at enhver energikilde, der hævdes at være billigere og mere pålidelig, og som indebærer at et nystartet firma skal fylde himlen med skrot for at lyse op om natten, gør det til en vits at fremhæve solenergi som bæredygtig og effektiv. Og det gør vi.