Kloge hoveder spekulerer på, hvordan man kan skabe engagement i undervisningen i klimaet, både i folkeskolen, gymnasiet og på universitetet. De unge mennesker vil være tilbøjelige til at betragte emnet som fjernt og ”fluffy”, som det hedder.
Men heldigvis er der kloge hoveder, der har forsket i problemet, og nu mener en hr. Laugesen at have fundet den oplagte løsning. Læseren anbefales nu at sidde godt fast på stolen, fordi det følgende er temmelig rystende, for nu at sige det mildt. Hvad kan dog bringe folk ud i den slags tanker?
Vi hører om et nyt begreb, såkaldt ”dunkel pædagogik”. Tanken er, at gøre noget ved de elever, der keder sig. Det beskrives på følgende måde i en artikel i Videnskab.dk:
»Hvis man gerne vil undgå den reaktion, er det en god idé at få aktiveret kroppen og sanserne,« forklarer … Laugesen.
Det lyder måske ikke så banebrydende, at eleverne skal aktiveres med alle deres sanser. Men det nye handler om, at eleverne skal opleve intense negative følelser ved at sanse konsekvenserne af menneskers påvirkning på klimaet.
Negative følelser burde være lette nok at fremkalde, da som bekendt alle følger af ”klimaforandringerne” er negative pr. definition.
Det nævnes nu, at et eksempel på ”dunkel pædagogik” kunne være at tage eleverne med ud til Vejle Fjord og vise dem nogle døde fisk – hvis man ellers kan finde nogen. Man kan prøve at hive fiskene i land og lade de unge mennesker snuse til dem og røre ved dem (umiddelbart efter bør eleverne nok holde sig fra at stikke poterne ned i slikposerne). Herefter er scenen sat til en længere forklaring om iltsvind og de onde landmænds overforbrug af gødning. Eleverne kan derpå aktiveres:
Eleverne kan eksempelvis skrive breve til lokalpolitikere om, hvad de har oplevet af problemer med iltsvind i Vejle Fjord og opfordre til handling, uddyber [Laugesen].
Men nu skal vi have fat i klimaet, og her kommer Laugesen med sit dybt chokerende påfund:
.. et undervisningsforløb [kunne] starte med, at man taler med eleverne om de stigende temperaturer, og hvordan de påvirker kloden og blandt andet resulterer i voldsomme skovbrande flere steder i verden.
»Som et led i den undervisning, kunne man godt forestille sig, at man afspiller et videoklip, hvor man kan se og høre de her koalabjørne, mens de forsøger at undslippe menneskeforværrede skovbrande,« siger [Laugesen].
Ja, vis ungerne en video med en brændende koalabjørn, der forsøger at undslippe. Og fortæl derefter, at det alt sammen er os menneskers skyld. Hvis de unge mennesker ikke allerede lider af klima-angst, så er det her da den helt rigtige metode.
Laugesen er selv inde på, at børnene nok mindst skal gå i 6. klasse, før de udsættes for propagandaen her.
»Hvis der sidder nogle i klassen med klimaangst, skal de selvfølgelig ikke være med til det her. Og der er det op til underviseren at kende sine elever og tilrettelægge undervisningen, så den er tilpas skræmmende, i forhold til hvad eleverne kan klare,«
Til Videnskab.dk’s ros har man dog opsøgt andre sagkyndige, hvoraf én i hvert fald ikke synes, at det er nogen god idé at skræmme børnene, og han ville ”ikke have det godt med” at hans egne børn blev udsat for den slags. Han påpeger, at børnenes mulighed for efterfølgende at tage affære er begrænset, det er jo deres forældre, der styrer indkøb og andre aktiviteter i familien.
Det er klart at ældre gymnasieelever eller studerende kunne gøre noget, f.eks. besøge det nærmeste kunstmuseum bevæbnet med dåser med tomatsuppe. Mon Laugesen ville bifalde det?
En anden sagkyndig udtaler at:
.. skoler, gymnasier og universiteter [skal] forberede børn og unge på virkeligheden, så de kan træffe gode beslutninger for sig selv og for verden.
»Så vi kan heller ikke ignorere klimakrisen, og at der er behov for handling. Det gavner heller ikke at lyve for børnene.«
Og nu når vi frem til sagens kerne. Man må gerne fylde børnene med løgn om ”klimakrisen”, men man må ikke give dem nogen dybere indsigt i tingene. Taler vi f.eks. om naturbrande i Australien, så er det et langt og sørgeligt kapitel, der ikke har noget med klimaet at gøre, men derimod kan tilskrives menneskelig dårskab på anden vis.
Dele af Australien har samme natur som f.eks. Californien og Sydeuropa, hvor der bliver meget tørt en del af året. Derved visner en masse græs og andre planter og kan fungere som brændsel. De indfødte australiere, aboriginerne, var udmærket godt klar over, at områderne jævnligt skulle brændes af, og det gjorde man så. Derved fjernedes de døde og visne planter og nedfaldne grene, samt en del meget unge træer. Asken fungerede som prima gødning, og naturen kom hurtigt på fode igen. Naturligvis kunne der gå nogle koalaer og andre dyr til i brandene, men det er naturens orden.
Så kom miljøbevidste mennesker til, og deres filosofi var, at naturen skulle være ”uberørt”. Ingen brande mere. Resultatet var en voldsom ophobning af brændbart materiale og i mange tilfælde også en tæt underskov af nye små træer. På ét eller andet tidspunkt starter en brand – det kan ikke undgås i al evighed – og nu bliver den meget voldsom, og de store træer lider i værste fald også skade. Dyrelivet bliver ligeledes meget mere berørt.
Om Laugesen ved, at det forholder sig således, kan man vist roligt tvivle på, for ham er det historien om de menneskelige CO2-udledninger, deres katastrofale følger og behovet for grøn omstilling, der er i højsædet. Pyt med fakta og lad os få rekrutteret nogle børn til at deltage i ”klimakampen”.
Det er skammeligt – for nu at bruge et pænt udtryk.
Danish
DR gør skam også, hvad de kan. De benytter efterhånden, uden yderligere kommentarer, aktivister fra “Den grønne ungdomsbevægelse” som eksperter/sandhedsvidner. Bl.a. i forbindelse med regeringens og klimakommissær Dan Jørgensens forberedelser til “COP30”, hvor forargelsen over det ”slappe” EU-kompromis ikke kender nogen grænser. (De har formentlig ikke lært noget om geografi i skolen/gymnasiet, jf. Bent Sørensens kommentar).
I ”Radiserne”s verden ville Nuser have sagt ”BVADR”. (Snoopy: ”BLEAH”).
Vedr. Vejle Fjord, som landbruget ustandselig beskyldes for at have ”dræbt” (med højtidelig begravelse, forestået af en folkekirkepræst og Carsten Jensen): I Grejs Å og Højen Å (de to med tilløb til fjorden, der foreligger de længste måleserier for) er N-indholdet gennem de seneste 30 år faldet til mellem 1/4 og 1/5. Derimod er der ikke styr på de hyppige overløb af urenset spildevand fra Vejle By.
Ang. iltsvind burde man betænke, at naturen selv – helt uden menneskers hjælp – har dannet iltfrie miljøer. Det er hele grundlaget for al olie og gas. Det er dannet i organisk ler (i stil med bunden af Vejle fjord), som er udsat for højere temperaturer ved at være begravet på et par kms dybde i løbet af millioner af år. Afsnørede bassiner som fjorde, er type-miljøer for dannelse af iltfrie miljøer. For eksempel er alle de norske fjorde iltfrie i de nederste mange meter af vandkolonnen. Hvis man vil tage den menneskelige påvirkning af miljøerne alvorligt, må man nødvendigvis også kende naturens egen dannelse af miljøerne, hvilket man sjældent hører om. Der er masser af iltfrie miljøer i verden, som er dannet helt naturligt.
“Dunkel pædagogik” er det, vi andre kalder indoktrinering. Ifølge universitetsforskere skal vi altså have meget mere af det i undervisningen?!
Der er mindst tre universiteter for meget i Danmark.
Og “forskere” kan man fordre svin med. (Men nu kom han da i avisen).
Efter gymnasiereformen i 2005, så er der stort set ingen elever på ungdomsuddannelserne, der undervises i geografi. Det er det eneste fag, hvor de unge mennesker for alvor kan blive undervist i klimaforandringer. Og det sker ikke nogen steder i uddannelsessystemet i dagens Danmark!
Der er ingen, der ved, at normalen i de sidste 2 mio. år er istid og, at det vi oplever i øjeblikket, mellemistid, er det unormale.
Der er ingen, der ved, at for ca. 50 mio. år siden var det voldsomt meget varmere end i dag på denne klode.
Fra gymnasiereformen i 1989 og frem til 2005 blev en stor del på stx undervist i geografi og dermed også i klima under en eller anden form.
Men med den nuværende struktur på ungdomsuddannelserne, så er der altså næsten ingen, der lærer noget om klima. Jo længere tid den nuværende struktur opretholdes, jo flere studerende kommer der ud med ingen viden om klima. På denne måde vil uvidenheden i befolkningen vokse!
Det er det vi kæmper imod.
Hilsen fra en pensioneret geografilærer.
Uvidenheden vokser om det man snakker mest om. Det er ironisk. Tragisk. Sidste uge spurgte jeg fire personer om, hvor mange procent CO2, de mente der er i luften. Svarene varierede fra 20 til 40 %. Een sagde ærligt, at det anede hun ikke. Da jeg fortalte, at koncentrationen af CO2 er 0,04% udbrød hun, jamen hvad er man så så bange for? Det siger vist en hel del om, hvor elendigt, måske nærmere forløjet, mediernes udsendelser er. De bringer ikke information, men propaganda. At samfundet bruger milliarder på at nedbringe CO2-udslip, samtidigt med at stort set ingen aner, hvor meget CO2 der er i luften, er jo en kæmpe skandale. Det er jo rent til grin, – hvis ikke det var fordi, at det koster danskerne så mange penge og ødelægger tilværelsen for så mange. Det er faktisk dybt tragisk. Uvidenheden er enorm.
“Det nævnes nu, at et eksempel på ”dunkel pædagogik” kunne være at tage eleverne med ud til Vejle Fjord og vise dem nogle døde fisk”
– det er lidt morsomt, at netop Vejle Fjord i medierne har nået efterhånden ‘ikonisk iltsvindstatus’! Jeg har gennem nogen tid fulgt udviklingen dér…og det ser såmænd generelt ikke værre ud end i øvrige, indre farvande:
https://dce.au.dk/fileadmin/dce.au.dk/Udgivelser/Notater_2025/N2025_45.pdf
(side 17 – 18)
I Sønder Stenderup skovene øst for Kolding, hvor man vil illudere naturlige forhold ved at dynamitsprænge trætoppe, har man samlet kvas i bunker (natur?). Brand i de bunker en tør, varm sommerdag tror jeg ikke kan slukkes. Det er dum, menneskelig påvirkning.