Vi omtalte for et par måneder siden en artikel af Roger Pielke Jr., hvori han påpeger, at IPCC til den kommende Vurderingsrapport har valgt ingen anden end Friederike Otto som hovedforfatter til kapitlet om ekstremvejr. Otto er som bekendt en af initiativtagerne til World Weather Attribution, WEA (”Verdens Vejr-Sammenkædning”), hvor det handler om at ”våbengøre” ekstremvejret i klimakampen. Teorien er, at f.eks. alle orkaner eller oversvømmelser er blevet voldsommere eller forekommer hyppigere pga. vores CO2-udledninger. Otto har selv ikke lagt skjul på, at formålet bl.a. er at fremme de retslige sagsanlæg, som diverse aktivist-organisationer nu plager regeringer og energiselskaber med.
Pielke påpeger, at WWA ikke bedriver videnskab men propaganda, og at man ikke finder nogen udvikling i forekomsten af ekstremvejr, hvis man bruger korrekte statistiske metoder. Det er også, hvad IPCC skrev i sin rapport fra 2021, men dermed falder hele grundlaget for WWA’s aktiviteter til jorden – og det går jo ikke.
Nu har et medie under Politico, ved navn E&E News tager sagen op i en artikel, og kommer med et kraftigt forsvar for Otto og hendes allierede.
Der lægges hårdt ud:
Kritikere af den gængse klimavidenskab og den fossile brændstof-industris allierede vender nu skytset mod en fremtrædende ekspert, der hjælper med at koordinere [IPCC’s næste rapport], og hævder, at hendes arbejde sigter mod at styrke multi-milliard søgsmål mod olie og gasselskaber.
Så fik vi lige til en start svinet Pielke til. Derefter nævner artiklen, at kritikken drejer sig om sammenkædningen med ekstremvejret, der er et ”populært” forskningsområde, og hvor Otto var med til at grundlægge WWA. Artiklen nævner, at sammenkædningsvidenskaben er blevet brugt bredt, f.eks. i lovgivning og i sagsanlæg mod energiselskaber, der producerer olie og gas.
Pielke citeres for, at udpegningen af Otto til den næste rapport vil undergrave IPCC’s troværdighed. IPCC vil nu lade medieopmærksomhed, klimasøgsmål og kamp for grøn omstilling overtrumfe seriøs videnskab.
Otto får derefter lov til at kommentere. Dels mener hun, at udtalelsen om at søgsmål er formålet med sammenkædningen, er taget ud af sammenhængen, og dels at der er masser af fagfællebedømt litteratur, der underbygger sammenkædningen.
Artiklen beklager nu præsident Trumps angreb på klimavidenskaben og -politikken og nævner den forfærdelige DOE-rapport, som fem klimarealister fik lov til at skrive, om dem hedder det, at de ”forvanskede” andre forskeres resultater.
DOE-rapporten tog bl.a. fat i misbruget af det forkætrede RCP8.5-scenarie, med dets vildt urealistiske forbrug af især kul. Men herom skriver E&E News:
IPCC’s værst tænkelige scenarie antager, at Verdens ledere ikke vil foretage sig yderligere mht. klimaforandringerne i de kommende årtier, og det kan medføre en temperaturstigning på op til 5 grader celsius ved århundredets udgang. Selvom det scenarie ikke er så sandsynligt, nævner den seneste IPCC-rapport, at temperaturstigningerne allerede nu har katastrofale følger.
Så fik man alligevel defineret RCP8.5 som business as usual, og i øvrigt påduttet IPCC nogle påstande om katastrofens indtræden, som man ikke rigtigt kan finde i de seriøse dele af rapporten.
E&E News interviewer nu en repræsentant fra Union of Concerned Scientists (”Foreningen af bekymrede videnskabsfolk”), der bl.a. stod bag det skammelige sagsanlæg mod DOE-rapporten. Her får vi – forudsigeligt nok – at vide:
”[IPCC-rapporterne] er en meget, meget vigtig måde hvorpå Verden, offentligheden, politikerne kan få indsigt i den seneste status for klimavidenskaben. Og der er en hel industri af folk, mange af dem med forbindelser til den fossile branche, der forsøger at benægte disse videnskabelige realiteter.”
Artiklen begræder Trumps forsøg på at få standset nogle af alle de vanvittige sagsanlæg, der florerer, og det nævnes, at Ottos sammenkædning spiller en stor rolle for disse.
En repræsentant, EID, fra oliebranchen bliver citeret for, at Ottos udnævnelse kunne føre til, at IPCC fremover bare bliver et våben i alle søgsmålene. EID citeres for, at sammenkædningen er mere aktivisme end videnskab.
Pielkes argumentation vedrørende hvornår man faktisk kan se en statistisk forandring, så vi på her for nyligt. Den bliver dog hurtigt fejet af bordet, bl.a. ved udtalelser fra Andrew Dessler. Om Pielkes brug af den såkaldte Time of Emergence (”tiden for fremkomst”) som definition hedder det:
Mange klimaforskere siger, at det er et misvisende argument…. [Fraværet af et signal om fremkomst som defineret her] betyder ikke, at forholdene ikke er ved at blive værre, eller at klimaforandringerne ikke har en virkning på dem.
Ja, vi kan ikke se noget – men vi tror, der er noget, så derfor må der være noget. Det lyder ikke så videnskabeligt.
I et opslag på WUWT giver Charles Rotter en meget munter gennemgang af sagen. Han peger på, at vinklingen af artiklen i E&E News er interessant. Udnævnelsen af Otto til IPCC-skribent kunne jo drage institutionens upartiskhed i tvivl, da hun jo er svært involveret i alle sagsanlæggene. Rotter skriver:
Nu ville enhver normal journalist måske tænke: Hmm, det ligner en potentiel interessekonflikt, som det ville være værd at kigge nærmere på. Men vi har ikke med normale journalister at gøre her. Det drejer sig om det Øverste Præsteskab for Fortællingen. Så i stedet for en overskrift: ”FN ansætter en aktivist, hvis arbejde understøtter klimasøgsmål”, så får vi ”Den fossile brændstof-industri angriber en forsker”.
Rotter påpeger, at temaet hos E&E News ikke er, hvorvidt der er noget galt med Ottos udpegning, men derimod det “skammelige” angreb fra Pielke og olieindustrien. Igen er der onde mennesker på banen. Rotter giver et tænkt eksempel, hvor en direktør fra tobaksindustrien blev sat til at udarbejde en rapport for WHO. Så ville overskrifterne ikke lyde: ”Stort angreb på nyudpeget ekspert i WHO”, men derimod ville man tage fat i vedkommendes tvivlsomme baggrund og gøre det til hovedhistorien. Men sådan fungerer det ikke indenfor klimaet.
Om fagfællebedømmelsen, der ofte fungerer som et figenblad for dårlig klima-videnskab skriver Rotter:
Artiklen [i E&E News] tilføjer Ottos forsøg på at berolige: ”Der er mange, mange fagfællebedømte studier, der viser, hvordan klimaforandringerne har haft indflydelse på ekstreme vejrbegivenheder.” Sikkert, og der er mange, mange middelalderlige bogruller, der beviser at hekse forårsager en fejlslagen høst. Store mængder er ikke det samme som kvalitet, men den detalje slipper aldrig igennem nyhedsredaktionernes filtre.
Rotter kommer langt omkring, og hans artikel kan varmt anbefales. Vi slutter dog her med et par muntre citater mere. At Otto er dybt involveret i hele det juridiske cirkus, hvortil hun ihærdigt leverer ammunition, prøver hun selvfølgeligt at benægte, og hertil skriver Rotter:
Otto insisterer på, at hendes arbejde ”absolut intet har at gøre med søgsmål.” Ja. Og mit medlemskab i fitnessklubben har absolut ingenting at gøre med min voksende livvidde.
Rotter vender tilbage til det mærkelige i den fokus, vi ser i vore dage på reaktionerne på en sag, snarere end sagen selv. Et eksempel:
CNN fik af samme årsag sig selv til at skrive: ”Republikanerne tog fat i Bidens bommert” i stedet for at skrive: ”Biden glemte igen, hvor han var.” Det syndige er aldrig handlingen – men at nogen lægger mærke til den.
Pielke må græmme sig. Hans hæderlige forsøg på at tale videnskabelig fornuft drukner i larm om den rette tro – og Otto skal nok få indført sammenkædningen med brask og bram i den nye IPCC-rapport, der så bliver det mindre videnskabelig.
Danish