I 2020 udsendte DMI en pressemeddelelse med overskriften: Ny forskning: Verdenshavene stiger med rekordfart.
I underrubrikken skrev DMI: Den hastigt tiltagende afsmeltning fra Grønland og Antarktis betyder, at is nu er den vigtigste årsag til at verdenshavene stiger. Ny forskning fra Nationalt Center for Klimaforskning og University of Leeds sætter tal på: 1,8 cm siden 1990’erne, alene på grund af afsmeltning.
Pressemeddelelsen var forsynet med en grafik, som fortalte, at de konstaterede havvandstigninger fulgte IPCC’s højeste scenarie i den seneste klimarapport:
I år udsender DMI en ny pressemeddelelse. Denne gang lyder overskriften: Sydpolen lægger sig i Grønlands smeltespor. Og underrubrikken lyder:
Grønlands is smelter hurtigt, mens Antarktis hidtil har ændret sig mindre. Men for havniveaustigninger i Danmark er Antarktis afgørende – et nyt DMI-studie peger på begyndende greenlandification: Den sydlige halvkugles indlandsis begynder at ligne Grønland.
Det lyder alt sammen alarmerende, men i det følgende vil jeg med data dokumentere, at stigningerne i havene ikke er kraftigt accelererende, sådan som det fremgår af grafikken fra DMI. Jeg vil også komme med en forklaring på, hvorfor DMI tager fejl.
NOAA er USA’s DMI. Hos NOAA kan man finde oplysninger om vandstandsstigninger i store byer, som ligger ved Atlanterhavet og Stillehavet både på den nordlige og sydlige halvkugle.
Den kraftige acceleration, som vises i DMI’s grafik kan ikke genfindes i NOAA’s målinger.
Data for afsmeltningen af Grønlands indlandsis og de tilsvarende data for afsmeltningen i Antarktis viser, at DMI skyder langt over målet.
I Danmark er det GEUS, som offentliggør indlandsisens årlige afsmeltning. Grafikken er fra GEUS og viser den årlige afsmeltning i gigatons:
Den accelererende afsmeltning stansede allerede i sæsonen 2011/12. Afsmeltningen i år er ubetydelig i forhold til indlandsisens samlede masse.
Et klimastudie viser, at isen i Antarktis voksede i årene 2021-2023. En videnskabelig artikel fra NSIDC viser, at Antarktis heller ikke i smeltesæsonen 2024/25 bidrog med smeltevand til havene.
Både klimastudiet og artiklen fortæller, at ekstraordinære store snemængder har været årsag til, at isen i Antarktis ikke er gået tabt som forventet, og her er vi ved sagens kerne. Også i Grønland har øgede snemængder reduceret netto-tabet.
Havene er blevet varmere, og det har ført til øget fordampning og øgede regnmængder. I Grønland og i Antarktis er det vinter en stor del af året, og her falder de stigende nedbørsmængder som sne, som så bliver til is.
Et norsk klimastudie dokumenterer, at Svalbards største gletsjer selv i Jordens tidligere varmeperioder aldrig helt forsvandt. Årsagen er øgede snemængder på grund af et varmere hav. Det, vi ser i disse år med øgede snemængder i Grønland og i Arktis, har åbenbart altid fundet sted i varme perioder i Jordens historie.
I 2019 udgav DMI sit Klimaatlas som et værktøj til, at man kunne lave kystsikring i mod forventede accelererende havvandstigninger. Jeg tror, at DMI har overdrevet vandstandsstigningerne. Derfor bør DMI snarest undersøge, om konstaterede vandstandsstigninger siden 2019 svarer til de vandstandsstigninger, som DMI har forudsagt. Samfundet bør selvfølgelig ikke bruge flere penge på kystsikring, end hvad der er nødvendigt.
Der er penge i kystsikring. I en ny rapport fra Alm. Brand Group og forskernetværket Navigating 360 og SDU’s forskningsenhed Climate Cluster konstateres det, at Danmark er blandt de lande i Europa, som er mest sårbare over for stigende vandmasser, men samtidig er dårligst forberedt.
Jyllands-Posten har omtalt rapporten og skriver i overskriften: Danske boligejere lades i stikken under fremtidens oversvømmelser.
Hvilken politiker tør stå i mod et sådant pres? Kystsikring koster mange milliarder, og der bør derfor nedsættes en kommission af uafhængige fagfolk til at vurdere behovet for kystsikring. Til brug for en sådan kommission bør DMI selvfølgelig ryste op med data på faktiske konstaterede vandstandsstigninger siden 2019 i Danmark.
Danish
Stole på DMI? Dem som ikke kan forudsige vejret en dag ud i fremtiden? De er kun en parasit på skatteyderne
Universitetet Utrecht spåede for nogle år siden, at havniveauet globalt set vil stige med 330 mm frem til år 2100.
Et nyttigt link til den danske professor Morten Pejrup (1951-2023) findes her: https://www.researchgate.net/profile/Morten-Pejrup
Særlig relevant for diskussionen er forskningen i de danske farvande udgivet 2011. Pejrup var ikke alarmist, men realist. I 2020 fortalte han i et interview, at den gennemsnitlige havniveaustigning i de danske farvand også skyldtes den isostatiske udligning efter den seneste istid.
Klimaalarmisterne ynder at fordreje historiske klimafakta: Klodens klimahistorie fortæller om istider og varmeperioder, men på det seneste har vi kunne læse, at middelalderens varmeperiode aldrig har fundet sted. Så er vi altså meget langt ude. Befolkningstilvæksten og følgerne heraf har naturligvis indflydelse på miljøet og noget af klimaændringerne. Derfor er målet om en nuludledning af CO2 ren utopi. Ved slutningen af den seneste istid lå havniveauet ca. 120 m lavere end i dag; man kunne gå tørskoet fra Australien til New Zealand og de britiske øer var landfaste med kontinentet. Om få millisekunder målt på Verdensuret vil den næste istid begynde og da vil menneskeheden for alvor vil kunne tale om en klimaforandring, der sætter præg på alt liv på Kloden.
Det kan være jordoverfladen synker mere i New York end i Californien.
Det hører med til historien, at dine havdata stammer fra tidevandsmålere og sikkert er tæt på sandheden. DMI anvender vel satellitdata, der viser tæt på det dobbelte.
At Antarktis modtager mere nedbør samtidigt med at havet æder sig ind på gletcherkanten er jo et bevis for, at situationen på Antarktis er en ude i en ændringsproces, som pt bringer stor usikkerhed om fremtiden. Vægten og højden af ismasserne midt på kontinentet øges, mens kanterne barberes af. Det er sikkert, denne proces vil fortsætte i årtier eller århundreder, afhængigt af fremtidens udledninger. Undersøgelser af tidlige tider med 4-500 ppm CO2 i atmosfæren viser en vandstand, der er 5-7 meter højere. Det tager meget lang tid før nogen bliver i stand til at beregne en ny ligevægtstilstand, men det er da sikkert, at det afstedkommer problemer for utroligt mange mennesker.
Antarktis har altid været i en balance mellem snevejr og tab fra gletsjerne. Det er ikke noget nyt. Samtidigt kan vi konstatere, at kontinentet ikke har oplevet nogen temperaturstigning de seneste 60-80 år, så nogen sammenhæng med CO₂-indholdet er ikke lige til at få øje på. Vi ved ikke nok til at kunne udtale os om fremtiden – og derfor bør man nok holde sig fra at trutte i dommedagsbasunerne i tide og utide.
Det er vist noget med forskellige kilder.
Antarktis som helhed viser en kompleks temperaturudvikling, men der er stærk evidens for betydelig opvarmning i Vestantarktis og den Antarktiske halvø, som driver ismassetab og havniveaustigning.
Der er masser af videnskabelig litteratur om dette emne på internettet, så ingen dommedagsprofetier herfra.
Man skal dog lige huske på, at en væsentlig del af opvarmningen i Vestantarktis faktisk kommer fra vulkansk aktivitet under gletsjerne. Sådan er der så meget…
Hvor er evidensen for hvad er øget vulkansk aktivitet og hvad er øgede temperaturer i oceanerne?
Begge dele afstedkommer afsmeltning af kontinentet.
Oceanerne opvarmes, men har ingen undersøgelser set der påviser øget vulkansk aktivitet??
Videnskaben anser den vulkanske aktivitet som sekundær.
Nu er der jo reelt ikke tale om nogen “øget” afsmeltning, og historien med havtemperaturerne er meget spekulativ. Men det er klar, at modelfremskrivningerne spår om al landsens ulykker i nær fremtid. Fred være med dem. Du kan læse mere om vulkanismen her:
https://klimarealisme.dk/2023/11/30/antarktis-stritter-imod/
Det fremgår af rapporten at ”for havniveaustigninger i Danmark er Antarktis afgørende”.
Jeg forstår stadigt ikke, hvorfor naturloven om forbundne kar ikke gælder for havet.
Havniveauet “buler” faktisk meget rundt omkring, bl.a. afhængigt af hvor meget tyngdekraft, der påvirker det. Det viser sig, at Grønlands indlandsis er en meget stor masse (vægt), der tiltrækker havvand fra et stort område i Atlanterhavet m.v., inkl. de danske farvande. Derfor har vi p.t. et relativt højt havniveau i forhold til landene længere sydpå. Hvis nu indlandsisen smelter i stort omfang, vil det i første omgang faktisk medføre et faldende havniveau her i Norden, tro det eller lad være.
Hvis Antarktis derimod smelter, kommer vandet direkte her op som et bidrag til niveauet.
Den uafhængige gruppe bør ikke indbefatte Sebastian Mernild.
I et foredrag lørdag 15-10 på Askov Højskole brugte han DMI-klimaatlasset som kilde til at spå om fremtidige vandstandsniveauer. Han spåede stigninger på 1100 mm frem til år 2100, det er 15 mm/år. De stigniger lader vente på sig, så hvis gennemsnittet på 15 mm holder, så vil stigningen i år 2100 være i omegnen af 40 mm/år.
DMI Report 18-16 er en oversigt over niveauer i 14 danske havne, 11 fra 1889 til 2017, 3 fra 1954, 1968 og 1993 til 2017, med en gennemsnitlig årlig stigning på 0,8 mm. De senere stigninger er lidt større end de tidlige.
De sydlige har en større stigning end de nordlige grundet i større landhævning efter sidste istid.
Fynshav, start 1968, 1,8 mm/år, Tejn, start 1993, 2,0 mm/år.
På Klimafolkemødet i Middelfart var Sebastian Mernild på scenen sammen med en sommerhusejer fra Vemmingbund (ved Dybbøl), der fortalte om skaderne på hans hus. Jeg spurgte om niveauet i forhold til 1872, det var 0,5 m lavere i 2023. Jeg gjorde så opmærksom på at historien var irrelevant, da det var en vejrhændelse og ikke en klimahændelse.
Man kan jo også se det som en vej mod realisme. Omkring 1995 fortalte Al Gore, at havet ville stige 10 m inden for de næste 10 år. Så det går da den rigtige vej.
Som Erling foretrækker jeg også at se, at prognoserne for en udviklingen mod en moderne “syndflod” heldigvis er for nedadgående. Glædeligt er også at den virkelige verdens registreringer af den faktuelle vandstandsstigning, her præsenteret af Keinicke, ikke endnu viser tegn til at stikke af. Så mon ikke vi mennesker atter engang formår at foretage de nødvendige ingeniørmæssige foranstaltninger i tide inden vandmasserne for alvor vælter ind over os.
Vi må også huske på, at allerede om 2 uger mødes verdens klimaelite i Belém. COP 30 er udråbt til et afgørende møde, hvor verdens bedste hjerner indenfor klimaet skal drøfte hvordan klimaindsatsen skal koordineres således at verdens ledere kan tage de nødvendige initiativer for at afværge katastrofen.
“COP 30 er udråbt til et afgørende møde, hvor verdens bedste hjerner indenfor klimaet skal drøfte…”
– arrangementet ser denne gang ud til at få mindre ‘medieforskræp’ end vanligt(?):
https://wattsupwiththat.com/2025/10/27/is-subdued-cop-30-a-trump-effect/
Tja – klimaivrige medier er nok lidt nervøse for hvad der kommer til at ske. Det siges at USA måske vil lave benspænd og Kina og Indien må forventes at hyppe egne kartofler. Vi skal nok ikke forvente det store.