En venlig sjæl gjorde undertegnede opmærksom på en rapport udgivet af den svenske regering i fjor. Emnet er en meget teknisk gennemgang på hele 622 sider af, hvordan man kan udforme udbud og auktioner over nye havvind-koncessioner.
Rapporten er i den forbindelse allerede forældet, den udkom i november 2024, før det fejlslagne udbud i Nordsøen her i Danmark i december 2024. I mellemtiden har det svenske forsvar også nedlagt veto mod næsten alle havvindprojekterne i Østersøen – idet de snurrende vinger meget vel kan forstyrre sporingen af indkommende lavtflyvende missiler eller droner. Så der bliver ikke meget havvind ud af det her.
Når vi alligevel finder det værd at tage rapporten op, skyldes det et interessant Bilag 4, der beskæftiger sig med økonomien i havvind. Den har vi kigget på med tal primært fra Danmark, Storbritannien og USA og her er der så en ny vurdering, set med svenske briller.

Bilag 4 er en hel rapport i sig selv, og den foretager en meget grundig gennemregning af alle udgifterne i forbindelse med fremstilling og transport af elektriciteten fra havvindmøllerne. Der kigges på investeringer og driftsudgifter, og effekten af valg af vindmølle-type og størrelse. Man kigger også på usikkerhederne i tallene, afhængigt f.eks. af prisudviklingen på stål og andre materialer.
Resultatet er, at elektriciteten forventes at ville koste mellem 66 og 140 EUR/MWh, svarende til hhv. 49 og 104 øre/kWh. Hvis man er meget optimistisk mht. risici i markedet og med lovgivningen vil tallene falde lidt, til 60 og 125 EUR/MWh.
Prisen på elektriciteten afhænger først og fremmest af møllernes placering, og her er det vanddybden og afstanden til kysten, der er de tungestvejende faktorer. Fordelingen er vist på kortet på fig. 1.

Der er jo her ikke tale om specielt lave priser, 50-100 øre/kWh hvilket er langt over den danske Energistyrelses hidtidige tal på omkring 30 øre. Den svenske rapport kommer ind på de forventede elpriser, der især i Nordsverige er forholdsvis lave. Priserne ligger mellem 40 og 67 EUR/MWh, svarende til hhv. 30 og 50 øre/kWh, hvilket er lavere end de danske gennemsnitspriser.
Det medfører jo, at ny havvind i Sverige vil komme til at give underskud, og tabet afhængigt af geografisk placering er vist på fig. 2. Tabene ligger mellem 8 og 86 EUR/MWh, svarende til 6 og 64 øre/kWh. Så der skal åbenlyst statsstøtte på bordet.

Åbenbart fik Energistyrelsen i Danmark ikke tid til at læse rapporten her, fordi ellers ville man nok ikke være blevet så overrasket over, at ingen ville byde på de 3 GW havvind i Nordsøen i december i fjor. De svenske tal stemmer godt overens med, hvad vi har set i både Storbritannien og USA, priserne skal op omkring 80 øre, og hvis forholdene, hvor møllerne skal opføres, bare er det mindste ugunstige, taler vi let om en krone eller mere pr. kWh. Havvind er bare ikke billig og bliver det heller ikke.
Den svenske rapport kommer også ind på brint, som man forestiller sig fremstillet ude på en platform ved siden af havmøllerne. Her når man frem til forholdsvis lave priser pr. kg brint, men det ser ud til at bero på en regnefejl, hvor man dels har brugt et for lavt tal for at omregne fra kWh til kg og dels har glemt en del af de faktiske omkostninger til investering og drift af elektrolyseanlæggene. Men det er ret ligegyldigt her, da ingen vil kunne betale for brinten under nogen omstændigheder.







Skyldes den forringede økonomi i nye solceller og vindmøller ikke også, at for 10 år siden skulle de få anlæg konkurrere med kul og gas. I dag skal nye anlæg konkurrere med de mange gamle solceller og vindmøller?
Det er billigere at opsætte og producere med møller på land end på havet. Over 80 % af den globale vindkraftudbygning sker derfor med landmøller. Det bliver måske endnu mere udtalt – globalt – de kommende år. Vindkraft er jo i det hele tale en markant dansk udviklingshistorie. Det er den dansk-udviklede mølle, der er grundlag for hele den globale udbygning. Og havvind er en særlig dansk specialitet – logisk nok, fordi vi har så meget lavvandet havareal med rigtig god vind.
At strøm fra havmøller er dyrere end fra landmøller, det har vi vidst længe. Det overraskende var, at priserne på havmøller faldt så markant, som skete for en håndfuld år siden. Politikerne øjnene gevinst og satsede på, at havmøller kunne blive en pengemaskine for statskassen. Men de glemte at observere den turbulens m.h.t. renteudvikling, råvarepriser og forsyningskæder, som samtidig indtraf. Resultatet var fiasko for 3 GW udbuddet og tilsvarende udbud i en række andre lande. Nu er det reviderede udbud så sat i søen. Ministeriet oplyser: “For Nordsøen Midt og Hesselø forventes budfrist i foråret 2026, mens budfrist for Nordsøen Syd forventes i efteråret 2027”. Så i løbet af de næste 1-2 år får vi i praksis at se, hvad havmøllerne koster nu.
Hej Søren
Jeg er enormt glad for alle dine mange veldokumenterede indlæg. Men jeg vover mig alligevel ud med et forslag. Jeg har været inde på det før. Jeg savner de gamle ”CO2-skyggepriser”. Du skriver om mange tåbelige fantasiprojekter, som indlysende vil koste en masse penge. I gamle dage beregnede man en såkaldt ”CO2-skyggepris”. Hvor meget billigere kunne man have lavet strømmen, hvis man ikke havde taget hensyn til CO2? Hvor meget CO2 forventer man projektet vil reducere? Hvis man dividerer det ene med det andet, så har man prisen for at reducere et ton CO2. Dengang var tommelfingerreglen, at de projekter, hvor man kunne reducere et ton CO2 for under 600 kr., gennemførte man. Dem, der var dyrere, lod man ligge.
Hvad bliver CO2- skyggeprisen for de bedste havvindprojekter? Måske er det en lange og besværlig beregning, men den ville være rar at have.
Hej Erling
Superrelevant spørgsmål.
OpenAI siger dette baseret på rapportens tal:
Med de mest realistiske og konservative antagelser (omkostning ~100 €/MWh, marginaludledning ~0,2 kg CO₂/kWh) landes på en skyggepris på ~3.750 kr/ton CO₂. (i forhold til en realistisk pris på 750 kr. pr. ton.
Altså et megastort samfundsøkonomisk tab
hvor meget statsstøtte mon der skal gives til tilsvarende opførsel af atomkraftværker, kul kraftværker?
De nyeste tal fra england er at atomkraft koster 1,19 kr/kwh og at prisen skal inflations reguleres.
De nyeste kernekraftværker i Europa blev meget dyrere end forventet, primært fordi det partout skulle være ny teknologi, hvor myndighederne var ekstremt fodslæbende mht. godkendelser, vurderinger osv. Faktisk slugte papirnusseriet op til 60% af investeringsbeløbet – hertil kom renter pga. den meget lange byggetid.
Hvis man vælger en “hyldevare”, som f.eks. koreanerne kan levere, kommer vi ned i pris og langt ned i byggetid.
Et kulkraftværk vil være helt uproblematisk at opføre, det kræver ikke nogen statsstøtte, men til gengæld skal det have lov til at producere kontinuerligt på næsten fuld kapacitet. Tyskland planlægger at få opført 30 gaskraftværker, men ingen vil påtage sig opgaven, fordi der bliver tale om, at værkerne kun skal køre i ny og næ for at lappe hullerne i forsyningen fra sol og vind. Det vil give en alt for høj elpris, og det duer ikke. Det gælder naturligvis også for kernekraftens vedkommende.