Klimaets tilstand 2024

Ole Humlum har netop fået udsendt sin seneste rapport om klimaets tilstand, denne gang for 2024. Det er som sædvanligt meget læseværdigt, men emnerne og budskaberne minder meget om dem fra de forrige år.

Rapporten udkommer sent i år, det meste af 2025 er gået, og man sidder og bliver nysgerrig efter, hvad Humlum f.eks. mener om udviklingen af den globale temperatur. I slutningen af 2024 var den store El Niño jo overstået, og det så ud til, at temperaturen i lighed med de tidligere tilfælde ville falde igen. Det så endda ud til, at vi var på vej til en kølende La Niña. Den er imidlertid ind til videre udeblevet, vi har i år befundet os i den tredje fase, den neutrale, og temperaturen er forblevet på et relativt højt niveau.

Ikke fordi det på nogen måde giver anledning til frygt for en ”kogende” planet, men snarere er et nyt udslag af vejrets luner.

Og netop det er hovedtemaet i Humlums rapport. Han gennemgår udviklingen i de forskellige aspekter af klimaet, havtemperatur, nedbør, storme, is ved polerne, havstigninger osv., og finder reelt ikke, at der er et eneste af dem, der ændrer sig i et omfang, så det rækker ud over de naturlige udsving, der er og altid har været i Jordens klima.

I den forbindelse lægger Humlum meget vægt på de periodiske svingninger, vi f.eks. ser med de store havstrømme, hvor en cyklus kan tage 60-70 år eller mere. Derfor er det videnskabeligt tvivlsomt at bruge 30-års perioder som grundlag for en sammenligning, fordi de 30 år f.eks. kunne strække sig hen over en top eller en bund i svingningerne. De 30 år anses ellers for at være et klimavidenskabeligt grundbegreb, men Humlum påpeger, at det nok er en fejl.

Budskabet er ellers klart nok, uden at blive nævnt direkte af Humlum. Hele sammenkædnings-videnskaben, hvor begivenheder med ekstremt vejr menes at være negativt påvirket af den globale opvarmning, hviler på et ikke-eksisterende grundlag.

Humlum skriver således:

Det globale klima er forblevet i en stabil tilstand inden for visse rammer i millioner af år, om end der har været betydelige ændringer i løbet af perioder fra få år til århundreder eller mere, men klimaet har aldrig været i en helt stabil tilstand uden ændringer. Moderne observationer viser, at de seneste år også er karakteriseret ved denne normale tilstand, og der er ingen observationer, der underbygger, at der skulle være nogen global klimakrise.

Om CO₂-en skriver Humlum:

Menneskelige CO₂-udledninger har efter al sandsynlighed kun bidraget lidt til den nuværende opvarmning. At tro, at en lille bestanddel af atmosfæren (CO₂) styrer næsten alle elementer af klimaet, er utroligt naivt og totalt urealistisk.

Rapporten er en guldgrube af figurer og oplysninger for folk, som er interesseret i redelig information om de forskellige aspekter af klimaet. Her skal kun gives et par smagsprøver. F.eks. er det velkendt, at de to udbydere af satellitbaserede temperaturkurver, UAH og RSS, fulgtes ad og var meget enige frem til 2017. Så bøjede RSS sig for presset til at ”justere” på kurven, så den bedre følger atmosfærens CO₂-indhold. De to kurver er vist på fig. 1, og man ser hvordan RSS fik udjævnet ”varmepausen” 1998-2014 og sat lidt mere skub på opvarmningen i de senere år.

Humlum har en figur, hvor han viser en sammenstilling af temperaturudviklingen over havet og over land. Her ser man, at sidstnævntes stigning har været betydeligt større, og det er jo det, der bl.a. gør, at alle Verdens lande kan hævdes at have en hurtigere temperaturstigning end ”resten af Verden”, se fig. 2.

Et nøglepunkt for klimafolket er vanddampens ”forstærkning” af CO₂’s drivhuseffekt. På egen hånd giver CO₂ ikke nok opvarmning til, at det overhovedet kan udgøre nogen fare, og derfor lyder teorien, at den varmere luft kan rumme mere vanddamp, og det giver anledning til en hel masse ekstra drivhuseffekt. Det skulle man så kunne konstatere ved målinger af vanddampindholdet i atmosfæren gennem de seneste knap 80 år. Imidlertid viser det sig, at indholdet i ca. 9 km’s højde – hvor størstedelen af drivhuseffekten virker – ikke har været stigende gennem tiden, tvært imod, det har været faldende, jfr. fig. 3, og dermed er den ønskede forstærkning udeblevet.

Ja, som Humlum skriver flere gange, de faktiske målte data understøtter på ingen måde forestillingerne om en ”klimakrise” eller en ”farlig” global opvarmning. Gid politikerne og medierne ville lytte til ham.