Koraller er en god forretning. De er smukke i sig selv og er hjemsted for et fabelagtigt dyreliv. Forretningen består selvfølgeligt bl.a. i at fragte turister ud til revene, hvor de så kan beundre synet enten ved at dykke eller snorkle, eller evt. bare fra både med glasbund i. Men der er en anden forretning, som man ikke skal kimse af. Det drejer sig om et lille hjørne af klimakirken, hvor man beskæftiger sig med korallernes overlevelse i en angiveligt varmere verden.
Og det ser naturligvis ikke godt ud, efter alle vores onde udledninger af CO2. Vi hører om blegning i tide og utide, og helst skal det være ”masseblegning”. Klimamodellerne er sat på arbejde, og alt tyder på, at ved en global temperatur, der stiger 1,5 grader i forhold til den bitterligt kolde Lille Istid, vil de være truet med total udryddelse.
En sådan trussel udløser naturligvis en syndflod af penge i form af bevillinger til forskning, hvor man skal opmåle omfanget af blegningerne, registrere, køre med computermodeller osv. Men der er en anden måde at få hænderne ind under ”brandslangen med penge” på, og det er ved aktivt at arbejde med at ”redde” korallerne. Grundtanken her er, at de små stakler allerede er dømt til uddøen, men rettidig menneskelig indblanding kan få dem tilbage på ret køl – måske.
I en artikel i ABS News er beskrevet nogle aktiviteter på øgruppen Palau i Stillehavet. Her har man nogle meget smukke koralrev, der ind til videre ikke er særligt hårdt ramt af de globale ”masseblegninger”. Men det kan jo hurtigt ændre sig, og forskerne er så kommet på den tanke at opdrætte koraller, der bedre kan tåle varmt vand. Det er akkurat som f.eks. hesteopdræt, hvor man søger at opnå dyr, der kan løbe hurtigere på galopbanen.
I laboratoriet har man nu ”opdrættet” nogle koraller, som man tror er særligt modstandsdygtige over for varme, og dem sætter man nu ud, én efter én i små stjerneformede ankre, eller ”vugger” som de så kært kaldes. Derefter venter forskerne spændt på, hvordan deres koraller klarer sig.
Palau har ellers klaret sig godt, revene har stort set ikke været berørt af de seneste mange års ”masseblegninger”. ABC skriver:
Faktisk har Palau ikke oplevet en masseblegning siden 1998, mens Great Barrier Reef [i Australien] har oplevet i hvert fald 7 i det tidsrum – og som har efterladt koraldækket på et 40-årigt minimum.
Når man skriver om koraller, skal der bare smøres tykt på. Vi har for nogen tid siden set, at koraldækket, trods en nedgang i 2025, stadigvæk er på sit højeste niveau i 40 år.
Eric Worrall på WUWT kommenterer, og gør høfligt opmærksom på, at det synes at være overflødigt at forsøge sig med at skabe nye varme-tolerante koraller. Normalt siger man, at ude på det åbne hav skal vandtemperaturen helst ikke overstige 29 grader, før der bliver risiko for blegning. Men oppe i Det Røde Hav findes der koralrev, der trives fint i op til 35 graders varme om sommeren – og ned til 13 grader om vinteren. Og det endda i et farvand med en kolossal skibstrafik og alle mulige andre menneskelige aktiviteter.
Hele koralsagen er primært politisk og ABC-artiklen får da også lige nævnt det obligatoriske:
Langtidsløsningen er stadigvæk en reduktion af CO2-udledningerne.
Men faktum er jo, at korallerne har været på Jorden i hundredvis af millioner år, og har overlevet lidt af hvert; kulde, varme, drastiske ændringer i havniveauet, voldsomme svingninger i atmosfærens CO2-indhold osv.
Påstanden om, at de ikke skulle kunne håndtere en temperaturstigning på 1,5 grader er totalt uvederhæftig. Ja, der vil ske blegninger undervejs, det har der altid gjort, de kommer og går, og koraldækket svinger meget fra år til år. Men dyrene tilpasser sig, de bedst egnede overlever og formerer sig, så koraldækket kan blive genoprettet.
Men hvad nu hvis havtemperaturerne stiger meget mere, 3, 4, 5 grader eller højere? Det gør de ikke, bl.a. fordi højere temperaturer automatisk udløser mere fordampning, der igen køler vandet. Reelt kommer havtemperaturen omkring Ækvator aldrig over ca. 30 grader.
Korallerne er en god forretning, men lad os skrue ned for al ”videnskaben”, der alligevel ikke gør nogen forskel. Vi skal acceptere svingningerne i koraldækket rundt omkring, lade være med at forurene revene – og så i øvrigt tage svømmebriller og snorkel på og flyde ud for at nyde synet.
Danish
Berlingske afviste et læserbrev, hvor jeg brokkede mig over DR’s knæfald for alarmisterne 13/10 (LINK): Ny rapport: Det er så godt som uundgåeligt, at verdens koralrev kollapser | Klima | DR . DR interviewede min gamle kollega Katherine Richardson, som indskibede sig i historien, ligesom den om ”Golfstrømmens snarlige kollaps”.
Jeg nævnte Faxe Kalkbruds koraller, som blev skabt for over 60 mio. år siden, hvor både havtemperatur og CO2-niveau var langt højere. Og at koraller er dyr, hvis farve skyldes de skiftende alger (zooxantheller), de lever i symbiose med, ved forskellige temperaturer.
DR bærer ved til et bål, som opflammer unge aktivister til, hvad de selv kalder ”civil ulydighed” (spærrer for trafikken, ødelægger kunstværker og private fødevarebutikker, truer fredelige borgere på livet.)
Almindeligvis har jeg stor respekt for vort statsbetalte medium DR. Men jeg har det ikke godt med, at det ukritisk kolporterer klima-alarmisme, ”Grønlands hvide guld” etc. Ind imellem skriver jeg det til dem, men får aldrig svar.
Med Google er det let at finde faktuel viden om great barriere reef og alle andre koralrev.
Da overflade temperaturen i oceanerne er stigende, vil omfattende koral blegning ske årligt i 2050.
https://www.bbc.com/news/articles/cvg3pp52m65o.amp
Om den viden så er “faktuel” eller bare udtryk for de fremherskende politiske strømme er nok ret uvist. Og situationen i 2050 ved vi ikke noget om – det gør kun klimaforskernes computermodeller, som man vist ikke skal tage alt for alvorligt.
BBC taler om den “værste” årlige nedgang for revet i 40 år, men glemmer at nævne, at det var fra et rekordhøjt niveau af udbredelse – og at der stadigvæk er flere koraller, end der har været lige siden 1986.
Nu er det jo ikke “bare” modeller eller politik der forudsiger øgede blegninger, det er tydeligt at frekvensen af blegninger går op i omfang og antal , som følge af øgede temperaturer i oceanerne.
Den udvikling vil fortsætte i mange årtier og kan ikke stoppes. Det samme om varmeudvidelsen af oceanerne: I 2300 bidrager alene varmeudvidelsen med yderligere 50 cm vandstandsstandsstigning.
Nu har vi jo kun reelle data for korallerne i de seneste ca. 40 år. Blegninger har formentligt altid forekommet, og de forårsages jo også af mange andre ting, cykloner, tornet søstjerne og ikke mindst forurening fra menneskelig side. Ideen med at en beskeden temperaturstigning skulle medføre en global katastrofe for dyr, der trives i havvand mellem 20 og 35 grader er naturligvis absurd. Men koraller er smukke og derfor gode i propagandaen for en tvivlsom sag.
Og alle forudsigelser om fremtiden (år 2300! Alvorligt?) er selvfølgeligt rene spekulationer.
Godt skrevet. Det er snart mange år siden jeg begyndte at indse, at klimareligionen først og fremmest drejer sig om penge (se f.eks. Peter Skeel Hjorths bog “En skjult magt”) og slet ikke om klimaet, hvilket let kan ses ud fra talrige ulogiske udsagn fra klimaalarmisterne. De smarte snyder de mindre smarte. Og tjener groft på det.
Angående korallerne: Det er tiltrængt at få fakta om korallernes blegning formidlet. Jeg manglede i dit indlæg en henvisning til Peter Riids udmærkede og meget informative bog “Reef Heresy”. Han har ovenikøbet holdt foredrag i klimarealismes arrangement i Oslo for nogle år siden, og jeg synes, hans bog burde stå på jeres lange bogliste over informative bøger. I den kan man blandt andet læse forklaringen på korallernes farveskift.
Claus Beyer,
Vi har gennem tiderne skrevet mange indlæg om korallerne og ofte henvist (med fornøjelse) til Peter Ridd – og i øvrigt også til Jennifer Marohasy. https://klimarealisme.dk/2025/04/03/koral-alarmisme/
Men ingen af de to har mig bekendt udtalt sig om situationen i Palau.
Peter Villadsen. Lige et enkelt spørgsmål: Ved du, hvad der giver korallerne farve og hvorfor de nogle gange mister farven?
“Det samme om varmeudvidelsen af oceanerne: I 2300 bidrager alene varmeudvidelsen med yderligere 50 cm vandstandsstandsstigning.” Hvem er kilden til dette vrøvl? Det er jo kun den allerøverste del af havvandet, der er blevet varmere. Hovedparten af havvandet er jo ikke påvirket af opvarmningen ved overfladen.
Bortset fra Vorherre er der i øvrigt ingen der ved, hvad der sker med klimaet i de næste 275 år. De seneste 275 år har skiftet mellem kolde og varme perioder. Hvorfor skulle klimaet ikke også i fremtiden variere? Måske har opvarmningen kulmineret for denne gang, så det allerede i de kommende år bliver koldere igen? Hvem ved? Måske en isvinter allerede i januar- februar 2026?
Godt skrevet Søren Hansen. Og hvis nogen skulle være interesseret i Great Barrier Reef så Google Peter Ridd eller Jennifer Marohasey.
Ja, det undrer mig faktisk, at Søren ikke nævner Peter Ridd, som holdt foredrag i klimarealismes møde i Oslo for nogle år siden. I kapitel 7 i hans bog “Reef Heresy” forklarer han årsagen til farveskift i korallerne. Det skyldes samarbejdet mellem korallerne og mikroskopiske algelignende planter kaldet zooxanthella. Disse vokser inde i koral polyppen. De giver farven til korallen ligesom til andre marine organismer f.eks. søanemoner. Denne symbiose er til gavn for begge parter, både dyret og planten (som kan bidrage med energi fra solen via fotosyntese, hvilket korallen ikke kan). Imidlertid kan stress bevirke, at korallerne udstøder disse zooxanthellaer. Stresset kan skyldes temperaturskift, ændring i salinitet eller andre ændringer i miljøet. Udstødningen af zooxanthella skyldes, at de blivergiftige eller upraktiske for korallen. Da det er zooxthellaenre, der giver korallen farve, bevirker udstødningen, at de “bleges”. Senere optager de igen zooxthellaer evt. af en anden farve. Udstødningen (“blegningen”) er altså iflg. Peter Riid en overlevelsesstrategi for korallen i en krisesituation. Dette og meget mere er beskrevet i Peter Ridds bog, som bør læses af enhver, som er seriøst interesseret i koraller.