Energinets kvaler

Energinet er det statslige selskab, der i sidste ende er ansvarlige for, at vi uden afbrydelser har strøm i stikkontakterne og gas i hanerne. Energinet skal således koordinere indkøbet af strøm fra diverse producenter, herunder solcelleparker og vindmøller, og ved supplering fra kørende kraftværker og import/eksport af strøm over landegrænserne hele tiden sørge for, at der netop er den mængde strøm til rådighed, som forbrugerne aftager. De to skal matche hinanden sekund for sekund.

Opgaven er med årene blevet sværere og sværere, i takt med at mere og mere variabel strøm fra solceller og vindmøller skal indpasses. Deres produktion er jo som bekendt helt uafhængig af elforbruget og kan ikke på meningsfyldt måde styres – andet end ved tvangslukninger, når systemet har alt for meget strøm. Omvendt, hvis sol og vind leverer for lidt, kan man ikke bare ”skrue op” for dem, eller finjustere deres produktion.

Energinet skal dagligt få puslespillet til at gå op, men hertil kommer, at de skal forberede den kraftige udbygning af det elektriske ledningsnet som følge af alle de mange planlagte tilføjelser af solcelle- og vindmølleparker. De bliver opført på tilfældige steder i landet – og derefter skal Energinet komme løbende med nogle kabler, så de nye anlæg kan blive sluttet til.

Processen er langt fra smertefri, og man taler meget om store forsinkelser i udførelsen af forbindelserne. Grundene er mange, men bl.a. er der tale om en sendrægtig myndighedsbehandling, hvor en ny kabelføring jo skal have en masse tilladelser. Men det er selvfølgeligt Energinet, der får kritik for situationen.

Energinet har nu udsendt en såkaldt strategi for 2025, hvor man med mange ord og få fakta forsøger at beskrive situationen. Tydeligvis trippes der rundt om den varme grød, man tør ikke melde klart ud om de stort set uoverstigelige vanskeligheder, der tårner sig op forude. I stedet kan man finde masser af tomgang som følgende:

For at levere på vores ambitioner vil vi være en handlekraftig organisation med engagerede medarbejdere, der løfter det ansvar, som samfundet har givet os. Vi vil sikre økonomisk balance gennem effektiv drift og stabile tariffer. Vi vil stå på et styrket fundament af data og digitalisering.
Samtidig skal vi turde tænke nyt og innovativt for at løse de udfordringer, der følger med omstillingen til vedvarende energi.

Men ind imellem kan man få et indtryk af de faktiske problemer. En illustration viser således Energistyrelsens forrykte vision om en drastisk nedskæring af de kørende kraftværker, således at Danmark allerede i 2035 slet ikke vil kunne klare sig selv i perioder med vindstille og ingen sol, se fig. 1. Energinet forudser da også, at vores muligheder for import af strøm vil skulle udnyttes maksimalt, for at redde situationen.

Det antydes ligeledes, at udbygningen med solceller og vindmøller vil give problemer:

Stabiliteten og kvaliteten af den energi, vi leverer gennem Energinets infrastruktur, udfordres i stigende grad af nye produktionsteknologier, nye typer af forbrugere, samt flere og større aktører, som tilsluttes el- og gasnettet.
Det øger ikke alene risikoen for fejl og nedbrud hos forbrugere og i kritiske installationer, men kan sætte forsyningssikkerheden under pres og svække tilliden til systemet.

De nye typer af forbrugere er givetvis primært de store datacentre, der skal have en stabil produktion uden stop, året rundt. De ”større aktører” er nye solcelle- og vindmølleparker, hvor især førstnævnte kan levere en meget svingende produktion over dagen, især når der er vekslende skydække. Og hver aften falder leverancen uvægerligt til nul. Mere af den slags gør gradvist Energinets opgave mere og mere vanskelig.

Vi vil sikre, at omstillingen til vedvarende energi sker uden at gå på kompromis med energisystemets stabilitet og kvalitet. Derfor vil vi:

• Fastholde klare vilkår for tilslutning til transmissionsnettene, der styrker det overordnede energisystem.
• Give nye forbrugs- og produktionsteknologier bedre muligheder for at understøtte stabil drift og balancering.
• Nytænke ansvarsdelingen mellem Energinet og aktørerne for at sikre effektiv drift, styrke markedsintegration og placere risici dér, hvor de teknisk og operationelt bedst imødegås.

Men Energinet er godt klar over, at opgaven reelt bliver umulig, med mindre at kunderne for alvor begynder at indrette deres elforbrug efter produktionen. At det er et fundamentalt opgør med hele filosofien i en elforsyning og i praksis vil frembyde stærkt forringede vilkår i samfundet, kommer man ikke ind på. I stedet nøjes Energinet med følgende:

Samtidig skal stærke prissignaler og klare markedsrammer tilskynde til den fleksible adfærd, som er central i fremtidens grønne energisystem. For at kunne balancere systemet stabilt og omkostningseffektivt er det nødvendigt at frisætte både eksisterende og nye fleksibilitetspotentialer. Det skal være en sund forretning at agere fleksibelt for både små og store aktører – og på tværs af el, gas og brint.
Vi vil skabe forudsætningerne for at gøre fleksibilitet skalérbar og attraktiv for det samlede energisystem og herigennem indfri det fulde fleksibilitetspotentiale. Det vil reducere omkostningerne til de tiltag, der er nødvendige for at drive og udvikle et grønt energisystem – og styrke danske virksomheders konkurrenceevne.

Det, som Energinet kalder en ”sund forretning” er udtryk for desperation. Hvordan skulle en fremstillingsvirksomhed f.eks. kunne indrette sit strømforbrug efter udefra kommende svingninger? At stoppe og starte produktionen i takt hermed vil være økonomisk alt for kostbart og gøre virksomheden ineffektiv og ukonkurrencedygtig. Det kan aldrig være i samfundets interesse.

Energinet har en interessant kurve, vist her som fig. 2. Man ser hvordan der har været en voldsom udbygning af kapaciteten af vind og sol i Danmark, men det samlede elforbrug er ikke steget overhovedet. Det betyder, at hele den ”elektrificering” af samfundet, som den grønne omstilling fordrer, slet ikke rigtigt er kommet i gang endnu. Det er jo mindre godt, set fra et klimamål-synspunkt. Energinet skriver:

100% flere timer med nul eller negativ elpris fra 2020 til 2024 viser, at elforbruget ikke er fulgt med den stigende elproduktion fra vind og sol.
Øget forbrugsfleksibilitet er nøglen til at udnytte den grønne strøm bedre og reducere omkostningerne til at balancere energisystemet.

Der var den igen, mirakelkuren med fleksibelt forbrug.

Energinet bruger uhyggeligt mange penge på investeringerne i kabelforbindelser påtvunget af den grønne omstilling.

Fra 2021 til 2024 blev der investeret 19,4 milliarder kroner i elnettet. Frem mod 2028 skal det tal mere end fordobles. Dermed udgør de planlagte investeringer i elnettet langt størstedelen af Energinets samlede investeringer i energiinfrastrukturen.

Tallene er illustreret på fig. 3. Det er mange penge, og på den ene eller den anden måde vil de skulle betales af elkunderne, der vil se deres udgifter vokse år for år – og det uagtet al snak om, at sol og vind bare er de billigste energikilder.

Energinet må grue for fremtiden – og vi bør grue med dem.