Menneskeheden har til alle tider været plaget af totalitære tendenser blandt folk, der anser sig selv for at have en indsigt, der overgår, hvad folkedybet råder over. Indsigten berettiger, at man kan indskrænke folks muligheder og frihed til selv at bestemme. Herregud, det er jo til deres eget bedste, og da de ikke ved bedre, må de ledes på rette vej, om nødvendigt med alle former for tvang. Selv i vores oplyste nutid er vi i høj grad plaget af fænomenet, med bl.a. EU’s altomfattende regulering af stort og småt som et af de mere grelle eksempler.
Men herhjemme kan vi også være med, alt, hvad det kræver, er blot et passende påskud. Folks sundhed er et oplagt tilfælde, vi skal spise rigtigt, sove rigtigt, dyrke den rigtige motion, holde os fra alle tænkelige fornøjelser (f,eks, vin og chokolade) osv. Helst skal det hele reguleres med lovgivning – så kan der vanke bøder eller anden straf til de formastelige, der vover alligevel at have det sjovt.
Folkesundheden er ét område, men klimasagen er jo et andet oplagt eksempel. Her skal vi jo ikke bare redde os selv, men hele Planeten! Og vi har allerede set masser af eksempler på, hvordan det kan ske. Mindre bilkørsel, færre ferierejser med fly, mindre kød og flere bælgfrugter på middagsbordet osv.
På forunderlig vis er det nu blevet en kommunal opgave i forbindelse med de lokale klimaplaner at beskæftige sig med folks personlige vaner og valg i tilværelsen. Her kunne man indvende, at en gennemsnitlig papirnusser på kommunekontoret næppe er den bedst kvalificerede person til den opgave, men hjælpen ligger lige for.
I mediet Klimamonitor var der for nyligt en artikel skrevet af hhv. en kommunal klimachef og en ”Ph.d. i bæredygtige hverdagspraksisser”. Det var et ganske bemærkelsesværdigt skrift.
”Bæredygtig” er jo branchens sesam-sesam-trylleord. Alting i vore dage skal være ”bæredygtigt”, og det er ikke noget, du selv kan afgøre, der skal en Ph.d. til. Og hvis det viser sig, at du er i gang med noget, der ikke er ”bæredygtigt”, så Gud nåde og trøste dig!
De to eksperters artikel i Klimamonitor er tænkt som en vejledning til kommunerne, når de nu skal til at gøre deres borgere mere ”klimavenlige”. Hele indlægget er præget af en grundlæggende totalitær tankegang, som det vil fremgå af følgende smagsprøver:
Man opnår som hovedregel den største CO2-reduktion med tiltag, der sigter mod at reducere eller undgå et forbrug. Fx at reducere transportbehovet i hverdagen (med hjemmearbejde, byfortætning m.v.) eller at undgå kød og mejeriprodukter.
Forbruget kan her som nævnt være spisning af kød. Det er bedst at det undgås helt, men som næstbedste løsning kan man skifte oksekødet ud med kylling.
Skribenterne advarer til gengæld kraftigt imod forbedringer af eksisterende forhold, f.eks. mere klimavenlige biler. Overgangen til elbiler er problematisk, fordi den meget let kan føre til, at der køres flere kilometer. Så er det bedre at indskrænke antallet af biler og lade folk gå eller cykle.
Det [er] ekstremt vigtigt, at kommunen først og fremmest tænker i, hvordan antallet af køretøjer og kørte km kan reduceres.
Energieffektiviseringer af boliger er heller ikke ubetinget et gode, fordi det kunne lokke folk til at vælge mere behagelige temperaturer i det lille hjem, når det nu er blevet billigere at varme op. Her skal der påvirkning til, så folk får den rette holdning:
Det kunne også være opfattelsen af, at det faktisk ikke er så besværligt at trække i en tyk sweater i vinterhalvåret, frem for at skrue op for radiatoren.
Generelt bør man ikke gennemføre tiltag, hvor folk kan spare penge på grundlæggende fornødenheder, f.eks. transport eller varme. De sparede penge kunne jo så f.eks. blive brugt på en ferierejse med fly (gys)!
Borgerne skal ”omprogrammeres” til de nye tider. Bilkørslen skal reduceres, men det er alt for dyrt og klimabelastende at udbygge den kollektive trafik, f.eks. med flere toglinjer. Det er ikke ”bæredygtigt”. Opgaven skal derfor løses på anden vis:
Vi skal i stedet finde måder at ’omprogrammere’ alt det, der allerede er bygget og produceret – det vil sige indrette det til en ændret, mindre klimabelastende brug. Vi kan fx transformere gammelt industribyggeri til boliger eller opdele store boliger i mindre boliger. Vi kan ændre bil-veje til cykel- eller bus-veje. Og vænne os til at have langt færre biler – til deling – som over tid udskiftes eller ombygges til elbiler.
Vi skal på den vis fremme en bedre udnyttelse og fordeling, så alle får opfyldt deres behov, så vidt muligt uden at vi skal producere nyt.
Forfatterne kommer ind på valget af metoder, når man skal få borgerne til at ændre adfærd. Men kan enten gøre det lettere for dem, f.eks. ved at overgang fra bil til cykel gøres attraktiv gennem anlæggelse af flere og bedre cykelstier. Men den metode er normalt ikke så effektiv, så det er bedre at tvinge folk ud af bilerne og over på jernhesten. Tvangen kan bestå i forringede muligheder for f.eks. parkering eller kørsel i det hele taget (var der nogen, der nævnte politikken i København?), men ellers må der forbud til.
Ved gradvist at påvirke borgernes indstilling i den ønskede retning, kommer det til at gå lettere, når tiltagene på et tidspunkt skal gennemtvinges ved love og regler. Det gælder f.eks. vores madvaner:
Et oplagt eksempel er, hvis en kommune beslutter primært at servere vegetariske måltider. Her er reduktionseffekten per indtaget måltid ganske sikker, men der er samtidig god sandsynlighed for, at den medarbejder, der over tid har erfaret, at vegetariske retter kan være aldeles velsmagende, også begynder at prøve sig frem med at servere dem hjemme for familie og venner.
Hvis klimamålene skal opfyldes, må der ikke være nogen slinger i valsen:
.. det er nødvendigt at reducere forbruget inden for alle de klimatunge forbrugsområder, hvis vi skal reducere forbrugets samlede klimaaftryk.
Så vidt artiklen i Klimamonitor. Man spekulerer på, om de to skribenter på noget som helst tidspunkt har forsøgt at sætte sig selvstændigt ind i klimasagen – eller om de bare bevidstløst følger med strømmen, hvor man tror på en ”klimakatastrofe” medmindre kommunen gennemfører ”netto-nul” – og helst hurtigst muligt. Resten af Verden har en mere pragmatisk tilgang og vil se på med undren, når danske kommuner forvandler deres borgeres livsbetingelser til dem, man havde i Albanien under kommunismen i 1980-erne.
Er der slet ingen af politikerne, der vil forsøge at stoppe denne galskab?
Danish
Det hele beviser bare at der er tale om en grøn religiøs bevægelse. Andre religioner har også spise- og leveregler for eksempel kosher, halal, etc. Og mange buddhister er vegetarer.
For at stoppe det grønne vanvid skal vi derfor dele den grønne kirke i to dele ved at gennemføre en grøn reformation. På den ene side har vi den ortodokse grønne kirke, der betragter CO2 som forurening og som driver afladshandel med CO2 og som kan lide kulde, fattigdom og tilbagegang.
Og på den anden side har vi den reformerte grønne kirke, som elsker varmen, livet, friheden og den guddommelige luftart kultveilte, som har skabt livet på jorden. Den reformerte grønne kirke ønsker at afskaffe enhver form for afladshandel med kultveilte.
Hvis man tager de historiske briller på, minder vore dages klimareligiøse slående om de puritanske kristne bevægelser, som hærgede Europa i 1500-tallet. Dengang prækede man også streng asketisk livsførelse kombineret med en livsfornægtende dydsetik. Til sidst blev disse calvinister, i hvert fald for en dels vedkommende, lempet ud af kontinentet hvorfra de via det gode skib Mayflower grundlagde Amerikas forenede stater. Nu er deres efterkommere så vendt tilbage, denne gang med “Net Zero” på programmet. Mon ikke flere og flere får øjnene op for det irrationelle og neurotiske i disse klimahelliges behov for at afkræve sig selv og andre helt unødvendige personlige afsavn for at sone en påstået synd – ikke mod Gud som i 1500-tallet, men nu mod Klimaet. Efterhånden som dommedagsscenarierne alligevel viser sig ikke at indtræde …
Som økonomen og forskeren Patrick Wood har sagt og skrevet mange gange: FNs “Sustainable development” er en implementering af det gamle Technocracy Inc fra 30’erne.
Og så disse mennesker selv skrev i deres blad “The Technocrat”: Technocracy is the science of social engineering.
Tak for kaffe. Nåeh nej, den er nok heller ikke “bæredygtig”
I skrivende stund, lørdag 18/10 formiddag, er Jens Olaf Pepke Pedersens artikel til fri læsning hos WA. I hvert tilfælde på min PC. Om det gælder alle og hele tiden er uklart.
Du spørger, om skribenterne bare bevidstløst følger med. Ja, det gør de. Og det gør en stor del af befolkningen også. De har jo ikke skrevet og talt om meget andet i 30 år.
Jeg havde engang en professor, som blev spurgt, hvad det var at ”forstå”. Dertil svarede han, at det var, når man havde hørt det så mange gange, at det ikke generede længere. Det er desværre de færreste der bliver generet af at høre om klimakrisen. Det ændre sig næppe, før det går op for dem, at EU-borgerne er de eneste, som frivilligt lader sig piske.
Er kvinder generelt mere modtagelige for hjernevask?
https://www.compactmag.com/article/the-great-feminization/
I denne artikel argumenteres for at de følelsesmæssige argumenter, og det at undgå udsagn og fakta som kan være følelsesmæssigt provokerende, for kvinder er vigtigere end logiske og rationelle argumenter. Artiklens forfatter (kvinde) er især bekymret for betydningen for jura, at der nu er et flertal af kvinder.
Og ja, med en grov forsimpling kan man godt konkludere, at kvinder er nemmere at hjernevaske.
“Hele indlægget er præget af en grundlæggende totalitær tankegang, som det vil fremgå af følgende smagsprøver”
– Jens Olaf Pepke Pedersen skrev i sommer en ganske interessant artikel i Weekendavisen: “Den lukkede lobby”:
https://www.weekendavisen.dk/samfund/den-lukkede-lobby
(adgang kræver måske abonnement?)