Koralrev kollapser ikke – her er de nøgne fakta bag DR’s alarm

DR’s klimadækning er oftest overdrevent alarmistisk og helt ukritisk over for klimaaktivister forklædt som forskere. Et frisk eksempel er historien forleden om et såkaldt “kollaps” af verdens koralrev, hvor centerchef Adrian Lema, (DMI) – som ikke er fagkyndig om koraller – blev brugt som autoritetsstempel for alarmen.

Her er et nøgternt syn på, hvordan det faktisk hænger sammen

Pointen kort

• Der er udbredte varme- og blegningshændelser, ja.
• Men blegning er ikke det samme som død. Revene gør comeback.
• Billedet er regionalt forskelligt: nogle steder taber, andre steder går det frem.
• Tal som “1,2 °C” er ubrugelige og misvisende som “tipping point” for hele kloden.

Hvad gik galt i DR’s indslag?

1. Der blev talt om “uundgåeligt globalt kollaps”, som om det var et observeret faktum. Det er det ikke.
2. Der blev ikke skelnet mellem modeller/ekspertvurderinger og faktiske observationer.
3. Det blev overset, at blegning ikke er lig med død, og at naturen rummer biologiske modtræk.

Hvad siger data?

• Store udsving er normalen: Rev går ned efter varme og cykloner – og kommer altid igen. Australien har vist høj dækning, efterfulgt af skarpe fald, og senere genvækst.

  

• Regionalt billede: Caribien og visse varme bassiner er hårdere ramt; andre områder klarer sig bedre. Én overskrift fanger ikke hele virkeligheden.
• Tilpasning findes: De mikroskopiske alger i korallerne kan skifte sammensætning efter varmeepisoder og øge varmetolerancen. Det er set i naturen og i kontrollerede forsøg.

Hvorfor 1,2 °C er vildledende

Tallet 1,2 °C bliver brugt, som om der fandtes én global grænse, hvor rev “knækker”. Sådan fungerer naturen ikke. Der er ikke et dokumenteret, universelt tipping point. Responsen afhænger af art, sted, varighed og lokale forhold. At gøre 1,2 °C til klodens skæbneline er videnskabeligt fusk.

Tipping points (væltepunkter) er i øvrigt og generelt noget slemt snak, som bare bruges til at skræmme folk. Væltepunkter | Klimarealisme.dk

Den alarmistiske rapport er lavet af en organisation, som er oprettet med det formål at arbejde med ”tipping points”. Global Tipping Points | understanding risks & their potential impact. Så det er jo ikke så underligt, at de finder dem alle vegne.

Historisk perspektiv: koraller overlever bare

Koraller er gamle i bogstavelig forstand. Moderne stenkoraller har eksisteret siden dinosaurernes tid, og koraløkosystemer endnu længere. De har overlevet perioder, hvor både temperatur og CO₂ lå langt højere end i dag. Arter skifter, lokale rev kan gå til og nye opstår – men økosystemtypen består. Derfor er idéen om én skarp, global tærskel ved 1,2 °C ganske enkelt uden fagligt belæg. Koraller er robuste, bl.a. fordi deres symbiont-alger kan ændre sammensætning hurtigt. Det betyder ikke, at lokale belastninger er ligegyldige; overfiskeri, forurening og fysisk ødelæggelse kan stadig slå rev ihjel. Men historien viser en bemærkelsesværdig sejlivet natur.

Supplerende pointer

Under perioder som PETM (Et kort “hypervarmt” afsnit for ~56 mio. år siden, hvor Jordens middeltemperatur steg ca. 5–8 °C, oven på i forvejen varme forhold) og i store dele af kridttiden fandtes rige koraløkosystemer.

Asteroiden, som udslettede dinosaurerne, udslettede ikke korallerne – så idéen om, at et par tiendedele grad nu skulle være enden på dem, er uholdbar.

• Great Barrier Reef (GBR) svinger: meget høj/rekordnær hårdkoraldækning i 2022–23, derefter kraftige fald i 2024–25 – og igen potentiale for genvækst. Det er pendul, ikke lineært kollaps.
• Larver er mobile: Koralgydning sender milliarder af larver ud, som kan drive og kolonisere nye, ofte køligere områder.
• Revene flytter sig: I Holocæn har rev gentagne gange rykket med havniveau og lokale forhold; mange rev startede offshore og voksede indad/udad med tiden.
• Stor klimagradient (dvs. temperaturforskel) langs f.eks. GBR (tropisk → subtropisk). Hvis nordlige dele bliver for varme, kan sydligere strækninger blive relativt gunstigere – med naturlig forskydning i artssammensætning.

Hvad bør du holde øje med?

1. Konkrete observationer (hvad viser virkeligheden?) fremfor besværgelser og computermodeller.
2. Spørg efter regionalt overblik: hvor er tabene størst, hvor går det frem?
3. Husk tilpasningens rolle – naturen er ikke statisk.
4. Vær skeptisk, når medier taler om “tipping points” uden solide data.

Bundlinjen

Historien om et “uundgåeligt globalt kollaps” af koralrev er elendig videnskab og formidling. Der er problemer, ja – men også genvækst, variation og tilpasning. Hvis vi vil have oplysning i stedet for alarm, skal vi starte med data, ikke med tal som 1,2 °C.