Tippe-tjenesten

Op til COP30-mødet bliver der skruet op for klima-propagandaen. Pudsigt nok er det netop nu, at der udsendes den ene ”videnskabelige” rapport efter den anden, og alle har de det samme budskab: Enden er nær, med mindre vi straks nedbringer forbruget af kul, olie og gas og gennemfører den grønne omstilling.

Om en af disse rapporter skriver DR.dk:

Ifølge en ny klimarapport er det nu 99 procent sikkert, at verdens koralrev kommer til at kollapse.

Videre hedder det:

– Selv under de mest optimistiske udledningsscenarier, hvor den globale opvarmning holdes på 1,5 grader, er rev med varmtvandskoraller så godt som sikre (>99 procents sandsynlighed) på at kollapse, da deres øvre temperaturgrænse er 1,5 grader, lyder konklusionen.

DR interviewer et par af the usual suspects, der altid er klar til at male situationen sort op. Vi må og skal i gang med den grønne omstilling – og vi skal holde den globale opvarmning under de 1,5 grader – og det selvom alle med bare en gnist af indsigt er klar over, at den mulighed er forpasset for længst.

Pludseligt nævner den ene af de to interviewede noget om AMOC, den store atlantiske havstrøm. Den er også omtalt i rapporten – og er selvfølgeligt lige ved at gå i stå.

Nu bliver man jo nysgerrig efter, hvad det er for en rapport, der efter DR’s udsagn er skrevet af ”flere end 100 forskere fra 60 lande under ledelse af University of Exeter i England.”

Rapporten hedder Global Tipping Points Report 2025 (”2025-rapporten om globale væltepunkter”) og er en diger sag på hele 379 sider. Kigger man i listen over redaktører og ledende forfattere, vil man konstatere, at mange af dem er med samfundsvidenskabelig baggrund, der er betydeligt færre klimaforskere eller andre naturvidenskabeligt uddannede folk.

Men opgaven for forfatterne har heller ikke krævet den store sagkundskab. Alt, hvad der behøvedes, var at støve alle de alarmistiske artikler op, som man kunne finde, og så ukritisk referere deres dystre konklusioner fra en ende af. Heldigvis er der jo bjerge af den slags ”videnskabelige” litteratur, så opgaven var nem nok.

Rapporten går nu i gang med at referere væltepunkter fra en ende af. Alt er med, og det ser forfærdeligt ud:

• Antarktis’ og Grønlands iskapper har allerede været i fare, siden temperaturstigningen nåede 1 grad celsius, og nu har vi måske allerede passeret væltepunktet.
• Antarktis’ havis har formentligt allerede passeret et væltepunkt.
• Korallerne har en kritisk temperatur helt nede ved 1,2 grader, og de er allerede ”væltet”.
• Amazonjunglen er stærkt truet af to års tørke som følge af El Niño-tilstanden, og allerede ved under 2 graders opvarmning er det slut med den.
• AMOC vælter naturligvis.
• Den indiske monsunregn er ifølge visse modelberegninger også tæt på et væltepunkt.

Risikoen for alle disse ulykker kan kun fjernes ved, at vi holder os under de 1,5 graders temperaturstigning her og nu, og senere bringer den ned til maks. 1 grad.

Korallerne er så absolut de mest udsatte, herom hedder det:

Selv under det mest optimistiske udlednings-scenarie, hvor opvarmningen stabiliseres ved 1,5 grader celsius – uden at vi midlertidigt overskrider den grænse (overshoot), betragtes det som stort set helt sikkert (>99% sandsynlighed) at koralrevene vil vælte, da den øvre grænse for væltepunktet netop er 1,5 grader.

Målet med Paris-aftalen om, at global opvarmning skal holdes pænt under 2^oC (dvs. 1,5^oC), vil ikke forhindre korallerne i at passere deres væltepunkt uden mulighed for at komme tilbage.

Korallerne er indgående behandlet i et særligt kapitel langt inde i rapporten. Her nævner man igen grænsen på de 1,2 grader, men får dog også påpeget, at de blegninger, vi ser, som oftest er en følge af hedebølger eller forurening og anden menneskelig aktivitet. Det gør sig især gældende i Caribien, hvor forurening og angreb af alger har betydet en kraftig reduktion i koraldækket.

Hedebølger er jo imidlertid noget andet end en stabil lidt højere temperatur. Hedebølger vil være kortvarige – nogle få dage eller maks. uger, som regel, og når de medfører blegning, bliver det meget midlertidigt, og korallerne kommer sig hurtigt igen. AIMS-rapporten, som vi kiggede på for nyligt, bruger mange ord på at male situationen sort op, mens dens data viser, at forholdene slet ikke er alarmerende på nogen måde. Væltepunkt-rapporten citerer den da også blot for nogle tilfælde af ”katastrofal” blegning hist og her.

Generelt synes grænsen på de 1,2 grader at være trukket op af en høj hat. Situationen beskrives så dystert som muligt med talløse referencer til artikler af kendte alarmister som Terry Hughes og Ove Hoeg-Guldberg.

Væltepunkt-rapporten er naturligvis også passende ”woke” og nævner flere gange ”retfærdighed”, det skal man jo nu om dage, medmindre man befinder sig i Donald Trumps USA. Det nævnes naturligvis også, at der er brug for meget mere forskning i væltepunkter. Tænk dog, her gik vi og troede, at videnskaben var ”afgjort”.

Meget overraskende følger der nu et afsnit om ”positive” væltepunkter. Der er jo intet positivt ved CO₂ og klimaet, og det viser sig da også, at det her drejer sig om den grønne omstilling, hvor der gentages de sædvanlige drømmende påstande om solceller, vindmøller, batterier, brint og plantebaseret kød. Her skinner det tydeligt igennem, at rapportens forfattere ikke besidder den mindste indsigt, men blot efterplaprer den propaganda, der flyder rundt i æteren. Kilderne til mange af oplysningerne er således tænketanken Ember, der er kendt for at løbe med halve sandheder om stort og småt.

Om grøn brint, fremstillet ved elektrolyse, hedder det f.eks., at den p.t. er 3 gange dyrere pr. kg end såkaldt ”grå” brint fremstillet ud fra naturgas, men fortsat teknologisk udvikling forventes at bringe prisen ned på samme niveau inden for få år. Det gør den jo ikke, fordi elforbruget er så stort ved elektrolysen, og det kan ny teknologi ikke lave om på. Rapporten skriver da også:

Selvom grøn brint p.t. er dyrere end grå … kan den ende med at være den billigste type brint med fortsat statsstøtte.

Nemlig, statsstøtte i al evighed til produktion og/eller forbrug af grøn brint.

Rapporten kommer langt omkring, vi hører også om omlægninger af landbruget, hvor den danske treparts-aftale roses som et godt eksempel. Og så skal vi naturligvis alle sammen spise mindre kød.

Alt i alt en bemærkelsesværdig udgivelse. Man tror fuldt og fast på, at menneskeheden kan ”styre” den globale temperatur, og endda finjustere den ved hurtigere eller langsommere grøn omstilling. At hele argumentationen ville falde til jorden, hvis nu en del af den nuværende opvarmning er naturlig (hvad den jo helt givet er), bliver ikke overvejet et sekund. Men da vi netop ikke kan ”styre” temperaturen, kan vi i praksis heller ikke ”forhindre” væltepunkterne, hvis de er på vej. Det er de til gengæld så nok slet ikke, naturen og klimaet er mere stabile, end man vil gøre dem til.

Ligeledes er der heller ingen tanker om konsekvenserne af en vidtgående udfasning af kul, olie og gas, som menneskehedens velstand og velfærd ellers er afhængig af i en grad, så den grønne omstilling hurtigt kunne frembyde langt større problemer end klimaforandringer og væltepunkter. Her kunne man med rette tale om ”retfærdighed”, især over for de fattige, som er dem, der bliver hårdest ramt, hvis vi kommer til at mangle adgang til rigelig og billig energi.

Propaganda, ja, men ikke videnskab.