COP30-klimamødet løber snart af stablen midt i en fældet regnskov i Brasilien. Det er et meget vigtigt møde, fordi det er her, at Verden skal ”reddes” fra klimaforandringerne. Inden mødet skal alle Verdens nationer have indleveret deres såkaldte NDC-er, ”Nationalt fastsatte bidrag”. Her opstilles forpligtende mål for hvor meget, hvert land vil reducere sine CO2-udledninger med inden 2035.
Kloge mennesker tæller så alle bidragene sammen og beregner, hvor meget den globale temperatur vil stige som følge af de fortsatte udledninger. Der skal meget store og drastiske bidrag til, hvis den globale temperaturstigning skal holdes i det ”sikre” område, dvs. under 2 eller helst 1,5 grader celsius.
Sammentællinger af alle de tidligere udsendte NDC-er bringer os ikke i nærheden af disse paradisiske tilstande, der skal meget mere til. Det skulle der rettes op på i år, allerede i februar var der tidsfrist for indlevering af nye mål, men der kom kun bidrag fra få og ubetydelige lande. USA havde indleveret, men det var i den klimafanatiske Joe Bidens regeringstid (måske vidste Biden selv ikke så meget om sagen, men han var omgivet af alarmister, der satte deres fingeraftryk solidt på hans politik). Donald Trump har nu trukket USA ud af Paris-aftalen og ingen regner vist med, at han føler sig forpligtet af Bidens NDC.
Og nu, hvor vi er meget tættere på, er det stadigvæk småt med tilsagn. Selv EU har ikke kunnet præsentere noget, primært fordi medlemslandene ikke kan blive enige om, hvor vanvittige reduktionsmålene skal være. Kina, der suverænt er Verdens største udleder, er ikke kommet med noget, andet end at præsident Xi Jinping for nyligt har udtalt noget om en 7-10% reduktion fra toppen af udledningerne, som landet vel at mærke ikke er nået endnu.
Og her gik COP-arrangørerne og drømte om reduktioner globalt på mere end 50% i løbet af få år – det eneste, der kan ”redde” Kloden fra katastrofal opvarmning!
En anden klima-”synder” er selvfølgeligt Rusland, storforbruger af energi og stor-eksportør af olie og gas, samt krig. Her var der vist ikke mange, der forventede et NDC-bidrag, men sandelig om ikke der er blevet offentliggjort ét! Inden vi ånder lettet op på Planetens vegne, må vi lige kigge nærmere på sagen, som Mark Hodgson fra Climate Scepticism har gjort her.
I deres officielle meddelelse skriver russerne:
Som en del af Paris-aftalen kundgør Rusland hermed et mål for begrænsning af drivhusgas-udledningerne frem mod 2035 til 65-67% sammenlignet med niveauet i 1990, hvilket inkluderer den maksimale kapacitet af skove og anden natur til at lagre CO2, og under forudsætning af en afbalanceret økonomisk og social udvikling af Rusland – samt landets frie adgang til udstyr og teknologi, der er nødvendig til at reducere udledningerne og/eller medvirke til deres bortskaffelse.
Hodgson er ikke imponeret. Han påpeger, at 1990 er et meget favorabelt udgangspunkt for Rusland, fordi det netop var i den periode, at Sovjetunionen brød sammen og den enorme og meget energikrævende industri blev kraftigt reduceret eller moderniseret. Effekten var dramatisk. I 1990 udledte Rusland 3056 mio. ton CO2, det var i år 2000 faldet til 2088 mio. ton. For 2024 er tallet 2576 mio. ton.
65% af de 3056 mio. ton svarer til 2047 mio. ton, dvs. samme niveau som i år 2000.
Ovenikøbet er der alle forbeholdene. Ruslands fortsatte økonomiske og sociale udvikling må ikke blive ramt, og man ser tydeligvis også gerne, at alle sanktionerne som følge af Ukraine-eventyret bliver ophævet, så landet kan importere al den teknologi, som man gerne vil have.
Det bliver nævnt ligeud senere i skriftet, at sanktionerne må ophæves. I øvrigt agter Rusland naturligvis at fortsætte med sin eksport af olie og gas – og forsvarer sin ret til en rigelig energiforsyning. Man refererer også til det første NDC, hvor der blev lovet en reduktion til 70% af 1990-udledningerne i 2030 – det mål er nu blevet skærpet med 3-5 % – til fem år senere. Det er vist ikke noget, der ”redder” Verden.
Hodgson nævner flere detaljer, bl.a. at Rusland ifølge skriftet i dag producerer 37% af sin elektricitet med lave udledninger, men det viser sig primært at være vand- og kernekraft, hvorimod sol og vind kun tegner sig for 3%. Til gengæld foretager russerne allerede nu deponering af CO2 i undergrunden – dog i forbindelse med yderligere udvinding af gas og olie, hvor CO2-en er med til at drive større mængder af de eftertragtede brændstoffer ud. Det er næppe noget, der vil imponere grønne sjæle her i Vesten.
Russerne omtaler også den påtænkte klima-støtte til 3.-verdens lande, den løber op i hele 27 mio. dollars i alt over de kommende år. Hodgson spørger tørt om, hvor mange timers krig i Ukraine de penge mon kunne finansiere?
I øvrigt har Hodgson også fundet tal for CO2-udledningerne fra netop denne krig. De første to år har ført til udledninger af i alt 175 mio. tons, hvilket overstiger de årlige udledninger fra hver af de fleste af Jordens nationer, det er jo f.eks. omkring 4 gange Danmarks årlige præstation.
Det seneste år af krigen har sikkert medført endnu højere udledninger – ikke mindst fra ukrainernes succes med at ramme den russiske olieforsyning, der har medført nogle omfattende brande.
Men efterhånden imødeser vi COP30-mødet med betydelig interesse. Hvordan vil man snakke og skrive sig ud af, at Paris-aftalen endegyldigt er afgået ved døden?
Danish
I øvrigt undre jeg mig over, at der bliver talt så meget om, hvilke lande som overholder Paris-aftalen, og hvilke som ikke gør.
Mig bekendt, så er aftalen kun et håndslag på, hvad man vil arbejde for. Ingen eksakte krav til landene. Derfor har det ingen mening at tale om, hvem der overholder den, og hvem der ikke gør.
Ret mig venligst, hvis jeg tager fejl.
Bl.a. Klimarådet har regnet nidkært på de danske klimamål og “oversat” dem til global opvarmning. Dvs. hvis hele Verdens befolkning gjorde nøjagtigt lige som de 6 mio. danskere planlægger at gøre i gennemsnit, så kan man se, hvor meget den globale temperatur vil stige. Det høje Råd var ikke helt tilfredst med resultatet.
Tingene er som regel ikke så indviklede, hvis man tænker sig godt om.
I begyndelsen af 1990’erne oplyste Rusland, at de ikke troede på historien om klimaet, og ville derfor ikke deltage i Kyoto, med mindre at de fik så store kvoter (inklusiv kompensation for skovrejsning), at de kunne forvente, at tjene store penge på salg af kvoter i mange år. Det fik de så. For hvis Rusland ikke var med, så ville Kyoto-aftalen ikke indeholde 50% af det globale CO2, og så var der ikke blevet nogen Kyoto-aftale.
Man kan ikke undre sig over Kinas verbale støtte til Klimaet. Hvis de ikke gjorde, kunne det jo være, at vi andre også mistede interessen, og så kunne Kina ikke sælge sine elbiler, vindmøller og solceller til os.
Graver man lidt i sagerne, har de som regel en logisk forklaring.
Jeg synes også det bliver spændende at se hvad verdens lande kan blive enige om at skrive i slutteksten. Men jeg tror altså Søren Hansen bliver skuffet, hvis han forventer en form for afskrivelse af Paris-aftalen.
Scenariet omkring IPCC og COP samt den vestlige forskerverden vedr. klima er meget massivt. Ligeledes er den politiske kapital specielt vestlige politikere hidtil har satset.
Jeg tænker at COP igen vil ende med noget diffust ligesom de tidligere møder. Kina og Indien vil kører deres eget løb, USA har pt. Trump som præsident og for EU har vi for nyligt set, at kommissionen begynder at trække i land med ønske om at udsætte klimamålene. EU er den stærkeste fortaler for klimasagen, men er pt. stærkt optaget af oprustning, hvilket næppe kan forenes med god klimaopførsel.