Amazonas bliver tykkere

At atmosfærens stigende CO₂-indhold skulle gavne plantevæksten, er noget, man i klimakredse har meget svært ved at acceptere. Satellitmålinger fremlagt af NASA viser ellers generelt, at bladdækket – andelen af ”grønt” – på Kloden er voksende og har været det de seneste ca. 40 år.

Klimavidenskaben ynder at bruge begrebet ”fortællingen”, hvor man, hvis noget forekommer indlysende, ikke behøver nærmere videnskabelige beviser. Det stående eksempel er orkanerne, hvor varmere havvand giver mere energi og derfor nødvendigvis må medføre flere og kraftigere orkaner. Hvor svært kan det være?

Men tilsvarende forekommer det også indlysende, at mere CO₂ i luften gør det lettere for planterne at optage deres livsnødvendige føde – og man har endda konstateret, at planterne reagerer ved at gøre deres porer i bladene – de ”huller” som CO₂-en optages igennem – mindre, hvorved der tabes mindre vanddamp, og planterne derved bedre kan klare sig i tørre omgivelser.

Lige netop den ”fortælling” kan man dog ikke acceptere, fordi den vil medføre, at der er noget positivt ved CO₂ – og det duer jo ikke, når der skal gennemtvinges en hurtig grøn omstilling. Det påpeges derfor bl.a., at f.eks. Indien og Kina har været meget aktive med skovrejsning, og det har bidraget til NASA’s ”grønnere Jord”. Hertil kommer, at de forventede temperaturstigninger i fremtiden vil spolere billedet totalt, planterne vil blive udsat for både tørke og mere regn, og det vil ødelægge deres vækstbetingelser. Så vi har værsgo’ at komme i gang med at bygge flere vindmøller.

Men man er alligevel modvilligt tvunget til at erkende, at lige nu fører CO₂-en til mere plantevækst, det kan jo bl.a. observeres i områder som Sibirien eller store dele af Canada, hvor der ikke er noget landbrug og ikke nogen, der farer ud og planter træer.

Heldigvis er der stadigvæk forskere, der hellere vil foretage målinger ude i naturen og derefter fremlægge deres resultater, uden at de skal farves af politiske dagsordener eller en tro på en klimakrise.

Et eksempel herpå er et større projekt med opmåling af træstammer i Amazonjunglen. Man har samlet målinger sammen fra hele 188 små udsnit fordelt over en stor del af junglen jfr. fig. 1. Målingerne er primært af omkredsen af træernes stammer ved jordoverfladen, hvorved man kan beregne stammernes areal her. Man begyndte at måle i 1971 og programmet sluttede i 2015. Ikke alle træerne blev målt i alle årene, de længste serier dækker ca. 30 år.

Konklusionen af arbejdet er er helt klart, at træerne generelt er blevet tykkere over årene, deres omkreds er vokset med ca. 3% pr. årti, (fig. 1). Derved har skoven optaget store mængder af ekstra CO₂. Det ser ud til, at både små og store træer har haft gavn af det højere CO₂-indhold. De store træer har generelt de letteste betingelser, fordi deres toppe rager op i lyset fra Solen, så de har masser af energi til rådighed. Men de mindre træer, der er mere i skyggen, har også fordele, fordi deres vækst er lettere med det højere CO₂-indhold i luften. Så alle størrelser af træer vokser i tykkelse og bevirker derfor det store optag af CO₂. I deres sammendrag skriver forskerne:

Disse resultater, specielt vedr. den vedholdende og ensartede forøgelse af træernes størrelse over hele Amazonjunglen, viser, at mulige negative følger af klimaforandringerne for skove og store træer indtil videre er blevet modvirket af de positive effekter af flere ressourcer [dvs. CO₂, red.].

Amazonjunglen er ikke på nogen måde akut truet af ”klimaforandringer”, tværtimod ser den ud til at være mere modstandsdygtig, end man gerne vil tro. Den største trussel p.t. er, når menneskene griber til omfattende fældninger – som det f.eks. er sket i forbindelse med forberedelserne til det tilstundende COP30 klimamøde…