Siden Den Lille Istids afslutning er den årlige middeltemperatur i Danmark steget med 1,7 grader C. Det er lidt mere end stigningen i den globale temperatur. I beregningen af den globale temperatur indgår temperaturen over oceanerne, hvor stigningen i temperaturen har været mindre end stigningen over land. Årsagen til den stigende temperatur i Danmark er ifølge forskere og medier menneskelig udledning af CO₂. Den forklaring har regeringen købt. Derfor har og vil regeringen bruge ufatteligt mange milliarder på at reducere de danske udledninger af CO₂. Det er den danske befolkning, som har fået regningen i form af klima-afgifter og højere priser på energi.

Temperaturudviklingen har et lidt mærkeligt forløb. Klimanormalen 1961-1990 viser faldende temperatur i forhold til perioden forud. Til gengæld stiger temperaturen kraftigt i perioden 1991-2020.
Det hænger sandsynligvis sammen med en svingning i Nordatlanten. Svingningen hedder AMO eller Atlantiske Multidekadale Oscillation (”atlantiske svingning over flere årtier”). I perioden, hvor middeltemperaturen faldt, gik AMO ind i sin kolde fase med lavere overfladevand-temperatur. Til gengæld da middeltemperaturen efterfølgende var kraftigt stigende, så faldt det sammen med, at AMO gik ind i den varme fase. Forskere fra GEUS fortæller, at AMO-svingningen kan spores helt tilbage til istiden.

Man forventer, at AMO snart igen vil gå ind i en kold fase. En sådan kold fase vil vare 25-30 år og vil påvirke klimaet ikke kun i Danmark, men i hele Nordeuropa, Nordamerika og Arktis.
Forskere og medier fortæller altid, at den arktiske havis smeltet på grund af stigende CO₂. I realiteten har AMO haft større indflydelse på havisarealet end CO₂. Siden 2007 har havisarealet været stabilt med udsving fra år til år. I 18 år har havisarealet været uforandret til trods for, at CO₂ indholdet i atmosfæren i samme periode har været stigende med accelererende hast.
Den store reduktion i havisarealet sker før 2007. Reduktionen sker samtidig med, at AMO går ind i en varm fase.

AMO har også påvirket afsmeltningen af Grønlands indlandsis. Et klimastudie fra Københavns Universitet fra 2012 dokumenterer, at gletsjerne i Østgrønland i 30’erne havde trukket sig lige så langt tilbage som i dag. Dengang, som i dag, var AMO i den varme fase.
Det er vigtigt at understrege, at middeltemperaturen i Danmark udviser en stigende trend uanset indflydelsen fra AMO. Stigende CO₂-indhold i atmosfæren kan være en forklaring på den stigende trend.
Det er også vigtigt at understrege, at stigende CO₂ indhold i atmosfæren har gjort Jorden mere grøn og frugtbar. Høstudbyttet stiger og ørknerne er på retur.
Det er ikke kun AMO og CO₂, som har haft indflydelse på temperaturudviklingen i Danmark. Det har de danske udledninger af SO2, svovldioxid også i en eller anden udstrækning haft. SO2 er en sundhedsskadelig luftforurening. SO2 udledes ved afbrænding af fossile brændstoffer og danner i atmosfæren aerosoler og skyer, som tilbagekaster Solens stråler. Det giver et køligere klima, så længe man udleder stadig mere SO2, men den modsatte effekt opstår, når man som i Danmark med filtre bekæmper de sundhedsskadelige udledninger af SO2. Det er for længst sket i Danmark. SO2 må ikke forveksles med CO₂.

Forskerne er enige om, at mere eller mindre luftforurening påvirker temperaturen, men er uenige om hvor meget. Det er det samme som med CO₂.
I den periode, hvor man i Danmark udledte stadig mere SO2, faldt temperaturen og i den efterfølgende periode steg temperaturen til gengæld.

Til sidst skal nævnes, at overfladevand-temperaturen i oceanerne for få år siden steg kraftigt. Det mener forskerne var forårsaget af, at der i 2020 kom ny lovgivning, som kraftigt reducerede skibenes udstødning af SO2. Det gav færre skyer og mere solskin. Da vi i Danmark har meget international skibstrafik igennem de danske stræder, må det også have bidraget til opvarmningen i Danmark.







Husk at de stigende temperaturer og færre skyer også kan skyldes de enorme skovrydninger i Brasilien og flere andre steder i verden. Amazonas regnskove er blevet mere tørre, og der er vandmangel i byerne, hvor der før i tiden kom masser af regn.
SO2 var kraftigt medvirkende, måske hovedårsag, til omfattende skovdød på den nordlige halvkugle. Søerne blev også ramt af forsuring. Selv om temperaturen faldt i perioder, var det ikke godt for naturen og miljøet. Højere temperatur skal ikke for alt i verden bekæmpes med ting, der laver andre skader. Den naturlige vegetation og dyrelivet kan tilpasse sig og modvirke ekstreme temperaturudsving og tørke, hvis den er uforstyrret af mennesker.
“Det er vigtigt at understrege, at middeltemperaturen i Danmark udviser en stigende trend uanset indflydelsen fra AMO. Stigende CO₂-indhold i atmosfæren kan være en forklaring på den stigende trend”
– såvidt jeg husker, beror stigningen især på højere NAT- og VINTERtemperaturer(?). Såfremt dette er tilfældet, kan ændringen (uanset årsagssammenhængen) vel i grunden blot tages ad notam…samt hilses velkommen! 🇩🇰
Interessant indlæg. Det viser nok engang, at hele fortællingen om klimaet ikke bunder i frygt for klimaet, men om magthavernes ønske om mere magt. Det har jeg tidligere skrevet om her på siden ”Rævekagen i 1992”