Geir Hasnes er norsk universitetsforsker og medlem af de norske Klimarealister. For et par år siden udgav han en fyndig og meget læseværdig bog om hele klimasagen, Klimakunnskapskrisen, hvor han i stedet for at tale om klimakrise peger på, at menneskeheden er hjemsøgt af en klimakundskabskrise.
Hasnes tror grundlæggende slet ikke på, at der er nogen klimakrise. Han skriver:
”Klimakrisen” er et interessant fænomen, eftersom den hverken har basis i videnskab eller observationer.
Den globale temperatur er måske steget lidt, men der er ikke påvist nogen ”klimaforandringer” ud over de sædvanlige variationer i vejret, og f.eks. har det øgede CO2-indhold i atmosfæren ført til en grønnere Jord, større høstudbytter og mere velstand. Hele agitationen for grøn omstilling er på det nærmeste en sammensværgelse fra magt- og pengegale eliter, der rager til sig det bedste, de har lært.
Bogen består af en samling af artikler, som Hasnes har fået udgivet i årene 2016-2022. Her kommenterer han på stort og småt inden for klimaet og den grønne omstilling. Hans tilgang er humoristisk, og man får et godt indblik i, hvor farverigt og underholdende et sprog, norsk kan være. Bogen indeholder en lang række gode og præcise pointer; her følger nogle smagsprøver.
Hvis man møder en klima-alarmist, kan man tjekke om vedkommende har en rationel holdning til sin tro. Der er to spørgsmål og det første lyder:
Er du villig til at tage en test for at få afklaret, om du er klima-hysteriker?
Her vil de fleste ifølge Hasnes stå af og nægte at fortsætte. De er overbeviste om, at de ikke er hysterikere og derfor er testen ikke relevant. Men hvis de accepterer, kommer det andet spørgsmål:
Ville du blive glad, hvis det viste sig, at et øget CO2-udslip ikke fører til nogen temperaturstigning og heller ikke til alle katastroferne, som du læser om i medierne?
Hasnes påpeger nu, at langt de fleste klimahysterikerne ikke vil kunne få sig selv til at svare ja til det spørgsmål. De vil tale udenom og prøve med alle mulige bortforklaringer.
Hasnes tager fat i hele klimasagens grundlag med illustrationen gengivet her som fig. 1 og 2. Man vælger altid omhyggeligt sine skalaer således at temperaturudviklingen i grader celsius nøje følger stigningen i atmosfærens indhold af CO2, jfr. fig. 1.
Men man kunne også vælge at bruge kelvingrader og en skala for CO2, der går fra nul, så er begge tallene for ”førindustriel tid” omkring 300, se fig. 2, og herefter er CO2-indholdet steget til 400 mens temperaturen i kelvin kun er steget med 1. Den kurve er videnskabeligt set lige så korrekt som den på fig. 1, men som politisk propaganda er den naturligvis helt ubrugelig.
Her følger en (oversat) smagsprøve på Hasnes’ stil:
[Klimapolitikken i Norge] er sandsynligvis den mest overdådige totalitære plan i verdenshistorien til at føre et lands befolkning tilbage til tiden før forbrændings-motoren, som nogensinde er blevet udpønset af nogen regering. Samtidigt med, at ingen klimatiltag nogensinde har virket eller nogensinde vil virke. Klimatiltag handler ikke om klima men om et umætteligt magtbegær og en ufattelig hybris, et overmod beskrevet i de græske tragedier, om menneskets begær efter at kontrollere naturen og styre befolkningen til sin egen fordel. I de mindste detaljer.
Hasnes giver mange eksempler på mediernes overdrivelser for at fremme forståelsen for klimakrisen. Således fortæller norske Aftenposten om en hedebølge i Arktis, hvor temperaturerne oversteg det normale med hele 40 grader. Imidlertid var nyheden baseret på afskrift fra et amerikansk medie, og Aftenposten havde ikke lige fanget, at man her bruger grader fahrenheit og ikke celsius. De 40 grader er således 22 grader C., hvilket ikke på nogen måde er epokegørende.
IPCC havde også den skandaløse påstand om, at gletsjerne i Himalaya ville være smeltet allerede i 2035. Det viste sig at være en banal slåfejl, der skulle have stået 2350. Konfronteret med denne kendsgerning svarede IPCC at:
Vi vidste godt, at det var en trykfejl … men vi lod den stå, fordi vi syntes at det var så vigtigt at få budskabet frem…
Der er selvfølgeligt mange saftige historier fra norsk lands- og lokalpolitik, bl.a. den om ordførerne, der i Stortinget personligt fik tilsendt en klimarealistisk bog. Det fik et par medlemmer til i en avis at give deres kollegaer gode råd:
Denne gave bør du sige nej tak til.
Derefter følger en ”læsevejledning”, og for dem, der ikke helt forstår den, afsluttes brevet med følgende:
Vi opfordrer dig derfor til enten at sende den tilbage, eller at læse nøjagtigt, med forsigtighed og at tjekke kilderne.
Hasnes påpeger, at det jo er alletiders, hvis politikerne netop ville følge de råd…
Her er et sidste eksempel:
Vi kan bekymre os om meget. Jeg bekymrer mig mest over tilstanden i den norske skole, hvor læring nu er blevet erstattet af føleri, og hvor skolebøgernes kapitler har overskrifter som ”Kloden koger”, tilstanden blandt norske politikere som øser milliarder ud i bundløse sorte huller, tilstanden i den norske natur under en blitzkrieg fra vindbaroner, tilstanden i energihandelen, der forarmer norske virksomheder og de fleste nordmænd …
Norge er på mange måder et udviklet samfund, men man har åbenbart ikke nogen tiltro til, at udlændinge kan have den mindste interesse i at læse landets bøger. De store norske boghandlere leverer slet ikke uden for landets grænser, og de accepterer kun hjemmestrikkede ordninger til betalingen. Derfor er det desværre ikke muligt at bestille eksemplarer hjem til Danmark af ”Klimakunnskapskrisen”.
Imidlertid er det aftalt, at Forlaget Kolbein, vil være villigt til at hjemtage bestilte eksemplarer i et vist omfang. Interesserede læsere bedes derfor hurtigst muligt at kontakte Kolbein og give udtryk for deres interesse. Prisen på bogen kendes ikke præcist, men bliver formentligt omkring 300 danske kroner + forsendelse i Danmark.
Danish