Klimaforandringer truer grøn omstilling

En hjemmeside, der kalder sig Renewable Energy Magazine, REM (”Vedvarende Energi-tidsskrift”), bragte for et stykke tid siden et opslag om truslerne mod den vedvarende energi fra – klimaet. Grundtanken er jo ikke helt ved siden af. Når man f.eks. opstiller solceller, så regner man vel med en passende mængde solskin, så cellerne kan producere strøm og tjene sig selv hjem på én eller anden måde. Men produktionen vil jo så afhænge af antallet af solskinstimer i løbet af året, da cellerne som bekendt producerer meget mindre, når det er overskyet.

Og antallet af solskinstimer svinger meget fra år til år. Det sammen gælder vinden, der skal sikre forrentningen af vindmøller. Her har man set i praksis, at produktionen af strøm fra vindmøller også varierer meget fra år til år. Nogle år er gode, andre år mindre gode.

Men det bliver værre endnu. For hvad sker der nu, når vi bliver ramt af ”klimaforandringerne”? De plejer jo altid at gøre alting værre, og sandelig om ikke også det er tilfældet i REM’s opslag:

Sol, vind og vandkraft er centrale i den grønne omstilling. Men klimaforandringerne gør dem mere udfordrende at bygge på. Solceller mister effektivitet under ekstreme hedebølger. Samtidigt blokeres sollyset af røgen fra massive naturbrande – der nu brænder dobbelt så meget areal af træer pr. år, sammenlignet med situationen for 20 år siden. Resultatet er mindre produktion fra solcellerne.

Vind-energi afhænger af konstante luftstrømme, men ændrede vejrmønstre giver uforudselige storme i nogle områder og svagere vind i andre. Samtidigt gør bymæssig bebyggelse sagen mere kompliceret fordi høje bygninger giver læ for kraftige vinde, og dermed nedsætter møllernes produktion.

Nu er det jo de færreste vindmøller, der opstilles i nærheden af storbyerne – politikerne er normalt enige om, at de skal langt ud i provinsen. REM fortsætter:

Vandkraft står over for stigende risici, da langvarige tørker begrænser vandforsyningen, og intense oversvømmelser lægger pres på dæmninger og turbiner.

Her spilles på både rødt og sort på rouletten, både meget eller lidt vand. Det virker imidlertid snarere som udslag af ganske normale variationer i vejret. I det følgende kommer REM, frivilligt eller ufrivilligt, betydeligt tættere på sandheden:

Uforudsigelig forsyning er hurtigt ved at blive et af de mest akutte problemer for den vedvarende energi, og truer både energisikkerheden og nettets stabilitet. I modsætning til kul- og gaskraftværker, der leverer stabil og konstant produktion, svinger sol og vind med vejret, og vandkraft afhænger af nedbøren og strømmen i floderne.

Mange eksisterende elnet kan ikke håndtere dette niveau af omskiftelighed, hvilket gør det svært at indpasse vedvarende energi uden problemer. I takt med at klimaforandringerne gør ekstreme vejrbegivenheder kraftigere, vil disse afbrydelser blive hyppigere, og sætte netværkerne under pres, når de skal levere en stabil forsyning i uforudsigelige omgivelser.

Mon REM forestiller sig, at vi overalt på Jorden snart dagligt vil opleve naturbrande, hedebølger, storme osv.? Der går jo stadigvæk år imellem, at et givent sted oplever noget ud over det sædvanlige, måske på nær de ”hedebølger”, der udskriges af medierne i tide og utide, men som i virkeligheden som oftest drejer sig om 2-3 dage med temperaturer ½ grad over de sædvanlige.

Men derimod har REM naturligvis fuldstændigt ret i, at vedvarende energi er svær at indpasse i forsyningen, men det er den jo pga. alle de daglige variationer i vejr og vind, så det er et problem, vi vil have, uanset om der er ”klimaforandringer” eller ej. Ved de ikke, at det forholder sig således, på REM’s redaktion?

Opslaget fortsætter med forslag til løsninger, og her trækkes batterierne endnu en gang ud af stalden. Der fremkommer de sædvanlige argumenter for, hvordan batterierne kan udjævne forsyningen, men ikke et ord om de prohibitive omkostninger ved den løsning i stor skala.

Til sidst drømmes der lidt hos REM:

Spredning ud til sol, vind, vand, geotermi og tidevandskraft fører ad en af de bedste veje til at reducere de risici, som klimaforandringerne indebærer for den vedvarende energi. Ved at bygge på et bredere miks kan energiforsyningen kompensere for svagheder i de enkelte kilder og opretholde en mere stabil forsyning, selv når ekstremvejret rammer.

Geotermi og tidevandskraft har meget begrænsede muligheder langt de fleste steder, ligesom store dele af Verden ikke har adgang til vandkraft af betydning. Så her er vi ikke tættere på en løsning.

Men REM gentager så endnu en gang, at vi skal have batterier og tilføjer Kunstig Intelligens til at drive energisystemet mere intelligent…

Eric Worrall fra WUWT kommenterer kort og påpeger, at solceller og vindmøller altid vil være sårbare over for ekstremvejr. Solceller kan blive smadret af haglvejr og vindmøllerne vælter i storme eller tornadoer. Det er jo så ikke bare et forbigående problem, som REM synes at mene, men vil medføre et langvarigt tab i produktionen.

Worrall fortsætter med at forestille sig et system, der producerer elektricitet, og som befinder sig i en lukket bygning, godt beskyttet mod vejr og vind, og placeret på steder, hvor der ikke er risiko for oversvømmelser. Systemet kunne placeres tæt på byer eller store forbrugere, hvorved man kunne spare på de lange forbindelser mellem produktion og forbrug. Man kunne endda forestille sig, at systemet ikke var afhængigt af hyppige forsyninger med brændstoffer, men kunne køre måske i flere år på et ganske lille lager på stedet. Så var man ikke sårbar over for veje, der var sneet til, eller på anden måde midlertidigt ubrugelige. Worrall:

Sådan et energisystem kunne klare enhver storm, fremtiden måtte byde på, dog med undtagelse af politiske storme.

Worrall har ret, og heldigvis ser det da ud til, at politikerne rundt omkring begynder at komme til fornuft og så småt slækker på deres berøringsangst overfor løsninger, der virker.