Tænketanken Concito har udsendt en rapport, hvor man kigger på løsninger for (især) luftfarten, når den skal gøres ”klimaneutral”. Jetbrændstof udleder jo en masse CO2, således tegner luftfarten sig for 4% af de samlede udledninger i EU. Det må der selvfølgeligt gøres noget ved. Bl.a. EU har derfor spillet ud med, at frem mod 2050 skal en stigende andel af det brugte brændstof være ”grøn”.
Concitos rapport er kun på 27 sider, men føles meget længere at læse, da der ikke er meget konkret indhold i den, men i stedet gentagelser af almindeligheder. ”Grønt”” brændstof kan i princippet produceres på basis af biomasse (her talte man bl.a. om brugt fritureolie), men da ressourcerne her er begrænsede, vil det ikke være vejen frem. Vi er derfor nødt til at satse på brint fremstillet ved elektrolyse på basis af ren [sic.] elektricitet. Brinten skal derefter reagere med CO2, fra én eller anden opsamling, og derved kan man fremstille sit flydende brændstof, også kendt som Power to X, jfr. fig. 1.
Opsamlingen af CO2 kan foregå fra en skorsten, men i fremtiden bliver det nok mere relevant med opsamling fra luften, den såkaldte DAC. Det er indtil videre en meget dyr proces.
Alt i alt bliver løsningen med det brintbaserede brændstof ganske kostbar, målt pr. ton CO2, der er bortskaffet. Rapporten når frem til den konklusion, at udgiften bliver meget mindre, hvis man fortsætter med at bruge råolie-baserede brændstoffer til flyvemaskinerne og så opsamler, hvad der svarer til den udledte mængde CO2 fra en skorsten eller direkte fra luften, og begraver den i undergrunden. Førstnævnte løsning forventes at være op til dobbelt så dyr pr. ton CO2 bortskaffet, se fig. 2.
Hertil kommer, at det formentligt bliver nødvendigt at prioritere anvendelse af den ”rene” elektricitet og her får man meget mere energi ud ved direkte anvendelse og endda f.eks. ved stålfremstilling, hvor man drømmer om, at brint kan afløse kul i processen.
Derfor vil luftfarten fortsætte med at bruge fossile brændstoffer i mange år endnu. Muligheden for batteridrevne flyvemaskiner nævnes, men dertil skal der megen teknisk udvikling, anføres det.
Eller nok snarere: Vi kan roligt glemme alt om elfly, batterierne vil altid være alt for tunge til formålet.
Meget mere står der sådan set ikke i rapporten, den har selvfølgeligt som forudsætning, at vi pinedød skal gennemføre den grønne omstilling og nå ”netto-nul”. Man ser det også ved ordvalget, ”grøn” strøm er her ”ren” strøm.
Hist og her kan man dog finde små antydninger af, at tingene måske ikke er helt så simple. F.eks. nævnes det, at der er behov for megen teknologisk udvikling omkring den direkte opsamling af CO2 fra luften. Ja mon ikke? Men at opsamlingen p.t. er rasende dyr, gør til gengæld ingen forskel for rapportens konklusion, fordi det er de samme mængder, der skal opsamles i begge løsninger.
Rapporten indeholder også et finurligt regnestykke for hvor billig den ”rene” elektricitet skal være, før løsningen med Power to X er billigst. Hvis olieprisen ligger på det nuværende niveau, godt 60 dollars pr. tønde, så må strømmen ikke koste mere end 17 €/MWh. Det svarer til knap 13 øre pr. kWh. Dér når vi nok aldrig ned, hvad rapporten da også erkender, i hvert fald for Europas vedkommende.
Der er i øvrigt en ganske interessant fejl i rapporten. I en illustration anføres det, at hvis strømprisen er 40 €/MWh, så vil brinten fremstillet ved elektrolyse koste 2 €/kg. De 40 euro svarer til 30 øre/kWh. Der skal bruges omkring 50 kWh til at fremstille et kg brint, så vi ender med en udgift til strømmen på 15 kr./kg. Den svarer til de 2 euro, men så har man behændigt glemt alle de andre udgifter ved elektrolysen, investering, vand, drift og vedligehold m.v. Her vil man nok nå op i nærheden af 30 kr./kg ialt. Det er et lavt tal, men også baseret på en elpris, der ligger langt under, hvad vi har rundt omkring i Europa i dag.
Ret beset er der ikke meget nyt i rapporten her. De grønne brændstoffer er stjernedyre. Der skal udføres enorme mængder af CO2-opsamling i forbindelse med den grønne omstilling – men rapporten gør ikke noget forsøg på at vurdere realismen i omkostningerne hertil.
Concitos folk har fået noget tid til at gå med denne rapport, men meget mere positivt er der ikke at sige om den.
Danish
Vi ska vara sparsamma med att använda organiskt kol så själva principen med koldioxid/hydrogen till metanol är bra. Men innan dess så elda på så att atmosfären innehåller minst 550 ppm CO2. Gärna genom solenergi + kalksten. Metanol är utmärkt som drivmedel för motorer och lätt att hantera också i stora mängder. Utopia om ca 78 år!