Så er den gal igen. En større flok forskere (21 stk.) har fået udgivet en artikel i tidsskriftet Nature, hvor indholdet tydeligt nok var passende alarmistisk til den redaktionelle linje. Artiklen er et nyt bud på at male udviklingen i Antarktis sortest muligt op. Ingen af forfatterne har tilsyneladende besøgt det kolde kontinent, deres arbejde er baseret på andres artikler og så selvfølgeligt modelstudier. Deres sammendrag (Abstract) lyder som følger (man bemærker, hvordan banen kridtes op allerede i den første sætning):
Menneskeskabte klimaforandringer bliver værre for hvert trin af yderligere opvarmning, om end nogle følger kan udvikle sig pludseligt. Mulighederne for pludselige ændringer er meget mindre erkendt i Antarktis end i Arktis, men der fremkommer hurtigt flere og flere tegn på, at der kan komme hurtige, sammenhængende og i nogle tilfælde selvforstærkende ændringer i det antarktiske miljø. Et pludseligt skifte har reduceret udbredelsen af den antarktiske havis til langt under dens naturlige variationer i de seneste århundreder og er i nogle henseender mere pludselig, ikke gradvis og potentielt sværere at rette op på, end tilfældet er med det Arktiske tab af is.
Vi kan forvente en kraftig svækkelse af den Antarktiske Havcirkulation i dette århundrede og det kan gå hurtigere end den forventede nedgang i AMOC. Vi kan allerede have passeret væltepunktet (tipping point) for et ustoppeligt tab af is fra Vestantarktis, selv hvis det lykkes med de mest vidtgående reduktioner i CO2-udledningerne. Det kan så igen udløse globale væltepunkter.
Der sker ændringer i Antarktis’ og Sydhavets biologiske systemer, idet levevilkårene ændres og evt. passerer de grænser, hvortil dyrelivet kan tilpasse sig, og flere og flere problemer med ynglen kan forøge risikoen for uddøen af arter. Disse pludselige ændringer i Antarktis kan forstærke hinanden, og det er afgørende, at det lykkes at stabilisere den globale temperaturstigning ved de 1,5 grader celsius, og samtidigt skal der udføres tiltag for at minimere og forberede sig til de vidtgående konsekvenser for Antarktis.
Medierne greb historien med kyshånd, her det australske ABC-News, hvor man refererer som følger:
Forskere siger, at det er afgørende, at Verden nedbringer kulstof-udledningerne, men advarer om, at det måske er for sent til at forhindre visse forandringer.
Videnskabsfolk siger, at der er voksende grundlag for at tro, at der kan ske pludselige og ustoppelige ændringer i det antarktiske miljø.
Ændringerne forøger risikoen for betydelige stigninger i havniveauet og uddøen af arter, inkl. kejserpingvinen.
”Vi er begyndt at se virkeligt bekymrende forandringer, der begynder at udvikle sig vedrørende isen og havet og de biologiske systemer i Antarktis,” siger professor Abram… ”Vigtigt er det, at vi kan se, at alle disse ændringer hænger sammen.”
Rapporten tager det hele med i én omgang:
- Havis
- Havstrømme
- Isdække og ishylder
- Biologi
Tabet af is, skulle ifølge ABC’s referat af artiklen i Nature (den er bag betalingsmur) skyldes det varmere hav, og situationen bliver kun værre år for år, fordi den manglende is ikke beskytter havet mod yderligere opvarmning. Det er en ond cirkel, der måske endda ikke kan stoppes, selvom det lykkes menneskeheden at holde den globale temperaturstigning under 2 grader.
Havstrømme i området hjælper med at styre klimaet ved at transportere varme, ”kulstof”, næringsstoffer og ilt til andre områder. Men strømmene er ved at tabe fart, viser målinger og klimamodeller, og hastigheden vil falde yderligere i dette århundrede.
Det er den samme historie som med AMOC. Det er uhyggeligt svært at få brugbare målinger – og endnu sværere i de øde havområder omkring Antarktis. Men så har vi jo klimamodellerne, og dem kan man jo altid stole på, når man skal have nogle alarmerende resultater.
ABC fortsætter:
Professor Abram sagde, at ustabiliteten af ishylderne rundt om kontinentet især gav anledning til bekymring, når man tænker på deres rolle mht. til at beskytte gletsjerne mod havet.
”Hvor isen er i kontakt med havet, er den særlig sårbar, fordi den kan blive nedslidt af det varme vand og kan sætte processer i gang, der, når de først går i gang, bliver ustabile,” sagde hun.
Rapporten understreger truslen mod kejserpingvinerne. For at yngle skal de kunne opholde sig på stabil havis nær kysten, kendt som ”hurtig” is. Men dette afgørende yngleområde er ved at ændre sig hurtigt.
Nu tog den australske klima-vagthund Joanne Nova fat i sagen, og havde bl.a. følgende kommentarer:
For at sige det ligeud, så var det varmere i Antarktis for 1000 år siden og for 2000 år siden, og pingvinerne overlevede i fin stil. Faktisk var der noget, der hed pingvin-optimummet for 3-4 tusinde år siden, hvor det var endnu varmere. Det var den frygtelige kulde under Den Lille Istid, der udslettede tusinder af pingviner. Herren forbyde, at dyr, der kan overleve på Jordens koldeste steder, skulle ønske sig, at det bliver endnu koldere.
Men ingen af disse upassende pointer hjælper med til at puste luft i klimaballonen, så ABC spørger ikke, og forskerne siger ikke noget. I stedet taler de om havis og strømme, fordi det er det eneste, de har i øjeblikket.
Joanne Nova fortsætter med nogle mindre pæne bemærkninger om forskernes økonomiske interesser i at holde alarmismen i kog og fortsætter:
[Forskerne] opfinder en historie om besynderlige forandringer i den antarktiske havis. Ændringerne er rigtige nok, men forskerne har ikke ærlighed nok til at indrømme, at de ikke har den fjerneste idé om, hvorfor havisens areal voksede i mange år, for derefter pludseligt at falde som det gjorde, [jfr. fig. 1]. Deres modeller forudså det ikke, og det ser ikke ud til at have noget at gøre med CO2. En af forskerne sagde i 2013 at det støt voksende areal af havisen var et at de store uløste problemer i klimavidenskaben.
Joanne Nova gør opmærksom på, at temperaturen i Antarktis jo slet ikke er steget i de seneste 45 år, jfr. fig. 2, så ideen med ”global” opvarmning gælder ikke rigtigt Jordens sydligste endte. Nova afslutter med en bemærkning om pingvinerne:
Så vidt vi kan se, er pingvinerne ganske tilfredse med at slippe af med havisen. Da folk fulgte Adelie-pingviner fandt de, at når mere af havisen smelter, spiste pingvinerne mere, svømmede længere og fik flere unger. Glade dage.
Ja, lidt varmere temperaturer og mindre is vil medføre en opblomstring af dyrelivet i havet, hele vejen op til de fisk, som pingvinerne lever af. Spørgsmålet er jo åbenlyst, hvad der vejer tungest for dem, gigantiske isdækkede områder, eller adgang til rigelig mad? Noget kunne tyde på, at det er det sidste.
En anden pointe er selvfølgeligt, at da klimaforskerne ikke forstår, hvorfor tingene i Antarktis udvikler sig som de gør, så har de jo heller ikke noget belæg for, at det skulle hjælpe, hvis vi nedsætter vores CO₂-udledninger…
Danish