Hedebølgen i USA

Dr. Matthew Wielicki havde et interessant opslag på sin Substack vedrørende hedebølgen i USA i 1930’erne og sammenhængen med den globale temperatur. Vi hører som oftest, at ja, det var varmt i USA i 1930’erne, det var her, hvor Midtvesten var plaget af The Dust Bowl, hvor tørke og varme slog landbruget ud i enorme områder.

Når man ser bort fra byvarmen og de generelle manipulationer med temperaturdata i USA, så ser det vitterligt ud til, at temperaturen den gang faktisk var højere, end den er nu. Reelt er USA ikke blevet varmere de seneste 100 år. 

Det er naturligvis et budskab, som er svært at kapere i klimakredse, hvor man helst ser, at hele Kloden bare stiger og stiger i temperatur, indtil vi snart når en tilstand af ”global kogning”. Men til nød er der nogen, der kan acceptere, at temperaturen i 1930’erne nok var på niveau med dem i nutiden. Men så får vi straks at vide, at det naturligvis er et helt lokalt, amerikansk fænomen, resten af Verden var meget koldere dengang og har oplevet en jævnt stigende temperatur i de sidste 150 år.

Det er her, Wielicki kommer ind i billedet. Han fremlægger verdenskortet vist her som fig. 1, og her ser man tætheden af meteorologiske målestationer i perioden 1921-1950, dvs. de dækker 1930’erne, som vi taler om her. De grå skygger viser tætheden af stationer, jo mørkere desto flere stationer, og man ser straks, at netop Nordamerika og Europa er godt dækket ind, hvorimod det er meget beskedent i f.eks. Sydamerika, Afrika, Mellemøsten og størstedelen af Asien.

Hvordan kan man så vide, hvad den globale temperatur var den gang? En ”global” temperatur skal jo i princippet være gennemsnittet af et fintmasket og dækkende net af stationers målinger – lige som man havde i USA den gang. Men de stationer fandtes ikke, og de store udbydere af globale temperaturkurver, f.eks. HadCRUT, GISS, Berkeley Earth osv., måtte ty til forskellige metoder til at fylde de manglende data ind. En yndet metode er for en given vejrstation at sprede målingerne ud over et større område. GISS tillader således, at et måleresultat spredes ud over en cirkel op til 1200 km væk. Det svarer til, at et tal for temperaturen i København ville komme til at gælde for både Paris og Kyiv!

Hertil kommer selvfølgeligt alle målingerne ude på havet, som stort set indskrænkede sig til en spand vand i ny og næ, der blev trukket op fra et skib og derefter fik målt temperaturen. Igen fik man rigeligt brug for 1200 km’s-reglen.

Fig. 2 viser GISS-kortene for afvigelserne fra gennemsnittet af perioden 1951-1980, i hhv. 1936 og i 2022. Man ser klart, hvordan netop Nordamerika var gloende varmt i 1936, mens resten af Verden var kølig og lækker. I 2022 er den naturligvis helt gal, dér er stort set hele Jorden ”kogende”.

Men set i lyset af fig. 1, hvordan kan vi overhovedet udtale os om temperaturen uden for Europa og Nordamerika i 1936? Det ærlige svar er, at det kan vi heller ikke. At temperaturen f.eks. i Afrika stort set er uændret i forhold til sammenligningsperioden, er kun et udtryk for, at vi ikke har nogen idé om, hvad temperaturen rent faktisk var.

Så måske var der en global hedebølge i 1930’erne, vi ved det ikke, og klimaforskningen har gjort sit bedste for at undertrykke de vidnesbyrd, der måtte have været.