Fra klima-alarmistisk side hedder det sig altid, at den globale opvarmning medfører flere og flere dødsfald pga. varmen, især under de hedebølger der påstås at være blevet hyppigere og med højere temperaturer.
Nu er følgerne af en global opvarmning på godt en grad trods alt nok begrænsede, taget i betragtning hvor meget temperaturen svinger over døgnet eller med årstiderne. Men Europa hævdes altid at være det kontinent, der varmes hurtigst, måske med to grader siden førindustriel tid, og her mener man at kunne konstatere en øget dødelighed pga. hedebølgerne.
Det lyder jo indlysende rigtigt, men i praksis er det svært at eftervise. For det første skal man kunne henføre de konkrete dødsfald til varmen og ikke alle mulige andre årsager. Det er ikke så let, fordi antallet af dødsfald svinger meget over året, der dør mange flere mennesker om vinteren end om sommeren. For det andet skal man kunne påvise en forskel fra tidligere til senere år, som kan henføres til temperaturstigningen.
Nu har et hold forskere, Walkowiak et al., 2025, gjort et nyt forsøg. De har valgt at kigge på en lang række regioner i Europa i gennem 23 år, og derefter tjekke om dødeligheden har været midlertidigt højere i perioder, hvor døgn-temperaturen i gennemsnit oversteg 22 grader celsius. Fig. 1 viser de områder, der er med i undersøgelsen, Storbritannien er ikke med, fordi data herfra ikke vurderedes at være pålidelige nok. I alt endte man med 85 regioner, fordelt på 25 lande.
Fidusen ved undersøgelsen er, at den undervejs ikke bare viser udviklingen i dødsfald som følge af temperaturudviklingen, men man får også et billede af, hvor effektivt befolkningerne har kunnet tilpasse sig det varmere vejr. Det kan typisk være ved ændret adfærd eller installation af isolation eller mere aircondition. Man får også belyst, om tilpasningen er bedst i koldere eller i varmere omgivelser.
Det viser sig generelt, at befolkningerne i de varmere egne bliver mindre hårdt ramt af hedebølger, formentligt fordi de er vant til varmen. Fig. 2 viser nogle udvalgte resultater, hvor man ser, hvad der skete under en hedebølge i 2018. Her er dødeligheden optegnet uge for uge, og man ser, hvordan f.eks. Stockholm og Berlin viser en tydelig overdødelighed under hedebølger, mens udsvingene længere sydpå er meget beherskede og næsten ikke kan skelnes fra de variationer, der hele tiden optræder.
Forskerne har derefter kigget på udviklingen igennem perioden, og her har de konstateret, at der ikke er nogen forøget dødelighed. Perioden har set en kraftig økonomisk fremgang, og netop denne har muliggjort, at folk kunne beskytte sig selv bedre. Forskerne når frem til, at en tilpasning til én grads temperaturstigning tager ca. 18 år, og kræver en økonomisk fremgang på knap 20.000 EUR pr. person.
Man har også kigget på strømforbruget i udvalgte lande, hvor der specielt i Østeuropa er en tydelig tendens i retning af et større forbrug om sommeren pga. aircondition, se fig. 3.
Ideen med, at varme er dårligt, harmonerer generelt ikke med virkeligheden efter forskernes mening. Årsagen er naturligvis den nødvendige tilpasning:
I mange tilfælde sker tilpasningen så naturligt, at den tages for givet. Studier af pensionister, der flytter fra en region til en anden viser, at der tages meget lidt hensyn til de påståede udfordringer med at tilpasse sig til et varmere klima, på trods af, at langt størstedelen af pensionisterne vælger varmere opholdslande at flytte til. Sådanne flytninger foretages endda helt åbenlyst pga. klimaet og hensyn til helbredet.
At vi skulle frygte en opvarmning på en grad eller to, er således en myte. Skaderne er yderst begrænsede, men det kræver dog, at vi opretholder en fornuftig energiforsyning og ikke smadrer vores økonomiske udvikling – af frygt for varmen….
Danish