Uden forsikring kører økonomien ikke. Det gælder også for klima og energi. Her er en nøgtern status – uden slogans, men med tal.
Af Lars Glade
Hvorfor forsikring er nøglen
I 2024 oversteg de globale forsikringspræmier 7,5 billioner USD – ca. 7,4 % af verdens BNP – og voksede næsten 9% på ét år. Forsikring er ikke længere bare en police til bilen; den er en bærende søjle i økonomien, fordi den:
- muliggør bankfinansiering af store projekter
- beskytter mod katastrofer, cybertrusler og klimavolatilitet
- stabiliserer hele økonomier
Uden forsikring låner banker ikke til energi, shipping eller infrastruktur. Forsikring er civilisationens sikkerhedsnet.
Klimarisiko i fakta
- Forsikrede naturkatastrofetab har de seneste 5 år konsekvent ligget > 100 mia. USD/år.
- 2024: Økonomiske tab ~318 mia. USD, hvoraf 57 % var uforsikrede (protection gap).
- Men: Tab som andel af præmier ligger stabilt på 1–2 %, højst 3 % i dårlige år.
- Dødsfald fra naturkatastrofer er faldet med en faktor 14 siden 1920’erne.
Pointen: Risikoen stiger i absolutte kroner – men samfund og forsikringssektor håndterer den markant bedre.
Net zero: Fra løfter til realisme
- 2015–2021: ESG-iver og net-zero-alliancer dominerede. Banker og forsikrere trak sig fra fossile projekter.
- 2022–2023: Energichok efter Ukraine-krigen. Gasskibe til Europa, blackout i Pakistan og Bangladesh.
- 2024–2025: Markedet nulstiller: NZIA opløses og afløses af FN’s FIT, banker som JPMorgan og HSBC forlader NZBA, og Lloyd’s signalerer, at de ikke længere modarbejder underwriting af fossile projekter.
Budskabet er klart: Forbudsstrategier og kartel-lignende aftaler er juridisk og økonomisk uholdbare.
Energi i virkeligheden – se på forbrug, ikke kapacitet
- Global el i 2024: Fossil 59,2% (kul 34,4%, gas 22%, olie 2,8%), Vedvarende 32% (hydro 14%, vind 7–8%, sol 5–6%, biomasse/geotermi 2%), Atom 8,9%.
- Vind + sol = ca. 13% af el.
- El er ~20% af det samlede energiforbrug → vind + sol dækker kun ~3% af al energi globalt.
Konklusion: Fortællingen om “40% fra vind og sol” forveksler kapacitet med faktisk forbrug.
VE-projekternes forsikringsregning
- Præmier på vind og sol er steget 20–40% siden 2023.
- Årsager: haglskader på solceller, lynnedslag i møller, konstruktionsfejl offshore.
- Fossile projekter er ofte billigere og mere stabile at forsikre.
Markedssignal: VE er ikke risikofrit – risiko skal prissættes ærligt.
Bilist-analogien
Vi kan næsten fjerne trafikulykker ved at forbyde alle under 35 og over 65 at køre – og sætte fartgrænsen til 30 km/t. Resultat: Færre ulykker, men også lavere velstand, mindre mobilitet og mindre frihed.
Net-zero-politik efter forbudslogik gør det samme: Den fjerner risiko ved at stoppe aktivitet. Verden kan ikke leve på amish-betingelser.
Den voksne klimapolitik
- Prissæt risiko – ikke forbyd den.
- Brug forsikring til at drive innovation og robusthed.
- Finansiér energi-infrastruktur bredt – inkl. kul, olie, gas og kernekraft – fordi >80% af energien stadig kommer derfra.
- Fortsæt R&D, men indtil vi har skalerbare, energitætte alternativer, må vi forbedre og forsikre de systemer, vi faktisk bruger.
Konklusion
Forsikring er den voksne løsning på klimarisici. Ikke slogans. Ikke forbud. Ikke illusionen om 100% vind og sol.
Med forsikring kan vi håndtere klimarisici rationelt, økonomisk og menneskeligt – uden at ofre velstand, frihed og innovation. En seriøs klimapolitik starter med at prissætte risiko rigtigt og lade finans og forsikring gøre det, de er sat i verden for: At bære usikkerhed, så samfundet kan skabe værdi.
Danish
Forsikring mindsker ikke tabet ved skader. Det flytter bare risikoen fra forsikringstageren til forsikringsselskabet, forudsat at selskabet har regnet rigtigt, så præmierne for forsikringerne overstiger tabet. I modsat fald går forsikringsselskabet fallit, og så kan de skadelidte ikke få den fulde dækning for deres tab.
Under alle omstændigheder bliver de samlede tab ved klimaskader ikke mindre, fordi man forsikrer sig, og selv om man kan få en økonomisk kompensation, betyder det jo ikke, at klimaet bliver bedre af den grund.
Forsikringen afspejler de reelle omkostninger ved f.eks. “klimaskader”, og giver bedre tal end alle de fantasifulde beløb, man når frem til, når man gerne vil male situationen sort op.
Ingen hævder, at klimaet bliver “bedre”, hverken hvis man forsikrer sig eller hvis man gennemfører en grøn omstilling.
Citat: ” vind + sol dækker kun ~3% af al energi globalt.” Da olieforbruget stiger med cirka 2% om året, ser det sort ud for dem, der tror, at de fossile brændstoffer kan erstattes med sol og vind. Det vil aldrig ske. Derimod vil A-kraft måske på langt sigt kunne erstatte en meget stor del af de fossile brændstoffer. I hvert fald den del, der i øjeblikket går til EL-produktion. Jo før der etableres A-kraftværker i Danmark og Norge jo bedre. Så kunne man samtidig holde op med at genere et stort antal samfundsborgere med solcellemarker og vindmøller. Det er misfostre, der kun tjener kyniske forretningsmænd, samtidig med, at de ingen betydning har for verdens klima.
Interessant indlæg. Som jeg forstår det, så vil øget fokus på forsikringspriserne automatisk lukke den omstillingen til VE ned, fordi forsikringsselskaberne ikke lader sig narre ligesom politikere, vælgere mv. Genialt, og absolut noget klimarealister og partier som er imod VE, bør være opmærksom på. Jeg kan fx sagtens forestille mig Inger Støjberg og Morten Messerschmidt stille spørgsmålet om prisen på forsikring, i en debat.