Energipolitik, Klimarealisme i medierne

Elpriser i august

Så er det tid til at løfte sløret for, hvordan det gik med elpriserne i august måned. Fig 1 viser udviklingen i timepriserne, som gennemsnit af de to priszoner i Danmark, DK1 (Jylland/Fyn) og DK2 (Øerne). Mønsteret ligner meget det fra maj og juni måneder, med daglige dyk ned til nul – eller undertiden under – og højere priser om natten, hvor vi en enkelt gang var oppe over 2 kr./kWh. Som tidligere nævnt er der her tale om de rå spotpriser fra Energinet, dvs. uden tariffer, skatter og afgifter af enhver art. Gennemsnittet for august endte på 56 øre/kWh, 5 øre lavere end i juli, men betydeligt højere end i maj og juni.

Fig. 1: Elpriserne i Danmark i august måned. Den røde kurve er 24-timers gennemsnit.

Juli måned afveg lidt fra mønstret, med meget få timer med negative priser. Her kom vi i august tættere på det kendte billede, hvor DK1 havde 46 timer med priser under nul og DK2 havde 31. Udviklingen i hele året er vist på fig. 2; vi er nu for Jylland/Fyns vedkommende tæt på 400 timer, hvor producenterne af strøm skulle have penge op af lommen.

Fig. 2: Totale antal for året af timer med negative priser – for de to priszoner i Danmark.

Der er en lidt afvigende periode i den første uge af måneden, som man kan se på fig. 1 omkring d. 5.-6. Her var priserne lave om dagen, men de forblev på et beskedent niveau om natten også. Fig. 3 kaster lidt nærmere lys over sagen, her ser man produktionen fra de danske vindmøller og solceller i ugen fra 4. til 11. august. Den 5. og 6. skrues produktionen fra havvinden ned på nul midt på dagen, som vi har set mange gange før. Det samme gør sig gældende d. 10. og d.11. Men samtidigt ser vi en ganske stor produktion fra landvinden netop d. 5. og 6. Den er jo meget sværere at stoppe, da den er fordelt på mange hænder. Der var således rigeligt med strøm fra vindmøllerne, også om natten.

Fig. 3: Forbrug og produktion fra landvind, havvind og sol i Danmark i ugen 4.-11. august.

Nu har vi for længst fastslået, at de danske strømpriser i vid udstrækning dikteres af situationen i Tyskland. Her var der netop d. 4. og 5. også en meget stor produktion fra vindmøllerne, jfr. fig. 4, men til gengæld gav solcellerne et mindre bidrag, end de gjorde f.eks. d. 7. og 8. Det gav en mere jævn strømproduktion i Tyskland d. 4.-5. og det gav sig udslag i, at der var et meget mindre overskud til eksport om dagen og mindre behov for import om natten. Det var jo en drømmetilstand for enhver tilhænger af vedvarende energi. Desværre vendte billedet allerede dagen efter.

Fig. 4: Elproduktionen i Tyskland i samme uge som fig. 3. Grå områder er vindkraften. Brune og orange områder er de fossile brændstoffer. Diagram fra Energy-Charts.

Fig. 5 viser så udvekslingen med Tyskland i den samme uge, 4.-11. august. Den danske elpris er tegnet med ind på figuren. D. 4. og 5. var udvekslingen ukarakteristisk lille og priserne holdt sig nede omkring nul. Men allerede 1-2 dage senere var vi tilbage til det vanlige mønster med kolossale udsving i udvekslingen dagligt. Der var tidspunkter i løbet af måneden, hvor både importen og eksporten fra/til Tyskland oversteg 3000 MW, hvilket svarer til op i mod 75% af det danske forbrug.

Fig. 5: Elprisen og udvekslingen med Tyskland i samme uge som fig. 3. Positiv udveksling betyder import fra Tyskland, negativ, eksport samme vej.

Generelt var august måned vindfattig i Tyskland, især på land. Som man kan se på fig. 6, har landet nu installeret 66.000 MW landmøller, men langt det meste af tiden lå leverancerne nede omkring 5000-10.000 MW og ofte endnu lavere. Kun omkring 4.-6. nåede man op over 25.000 MW, hvilket stadigvæk er langt under halvdelen af den installerede kapacitet. Vindmøller i Tyskland giver generelt et ringe udbytte og er ikke nogen specielt god idé til elforsyning.

Fig. 6: Landvindmøllernes produktion i Tyskland i hele måneden. Den røde streg øverst angiver den installerede kapacitet. Diagram, Rolf Schuster, Vernunftkraft.

Lidt bedre går det med den tyske havvind, der havde nogle få gode dage med produktion, der nærmerede sig den installerede kapacitet, men også her var der mange dage med en ganske beskeden produktion, jfr. fig. 7.

Fig. 7: Som fig. 6, men for tysk havvind.

Det er godt, at Tyskland stadigvæk har alle sine kul- og gaskraftværker, der har været god brug for dem i månedens løb, f.eks. dækkede de fra d. 17. til d. 21. august over halvdelen af forbruget i mange timer, og producerede mellem 25.000 og 30.000 MW. Det er selvfølgeligt medvirkende til, at det ikke rigtigt lykkes for Tyskland at få nedbragt sit CO₂-udslip fra elproduktionen, det har jo været stort set uændret på et højt niveau i de seneste 6-7 år.

Del på de sociale medier

2 Comments

  1. Det er godt, at der stadig er nogen der gider at retlede DR, trods deres selvretfærdige, småfornærmede og misvisende/intetsigende svar.

  2. Ja, det er sandelig godt for Danmark, at Tyskland stadig har sine kulkraftværker. Det er utroligt hyklerisk, at de danske medier igen og igen kan formidle et falsk billede af Danmarks lave CO2 udslip, når det udelukkende skyldes, at landet eksporterer CO2 udslippet til udlandet, primært Tyskland. Det lave CO2 udslip i Danmark skyldes ikke – som medierne beretter igen og igen – at vind og sol dækker energiforsyningen. Det skyldes derimod, at Danmark importerer mellem en tredjedel og 2/3 af sin energi fra Tyskland, hvor det produceres på kulkraftværker med tilsvarende højt CO2 udslip som resultat. Jeg sendte for snart lang tid siden en klage til DR, men har endnu ikke fået svar. De har nok svært ved at finde et svar, der passer dem, idet jeg medsendte et skærmbillede af http://www.energinet.dk, som dokumenterede, at radioavisens udsendelser den dag var totalt forløjede.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*