Klima i Medier, Klimarealisme i medierne

Mann overbord

Michael E. Mann, hockeystavens fader og en af stjernerne i Climategate-skandalen er ikke en mand, der er kendt for høflighed og diplomati. Når han skal karakterisere sine modstandere inden for klimavidenskaben holder han sig ikke tilbage i sit ordvalg – hvis han ikke ligefrem slæber dem i retten for at være uenige med ham.

Med Donald Trump som præsident i USA har Mann absolut ikke haft det nemt. Trump har trukket USA ud af Paris-aftalen og fremmet udvindingen af olie og gas i USA; den har i øvrigt slået produktionsrekorden her i første halvdel af 2025. Trump har også stækket hele det offentlige tilskudscirkus til vedvarende energi og til klimaforskningen, bl.a. hos NOAA, den nationale hav- og atmosfære-styrelse. Værst af alt, Trumps energiminister har fået fem klima-benægtere af værste skuffe til at skrive en officiel rapport om hele klimasagen på ministeriets vegne. Rapporten har endda været brugt som baggrund for at den amerikanske miljøstyrelse har ophævet CO2’s status som ”farlig” (The Endangerment Finding).  

Michael Mann, illustration fra WUWT

I en sådan situation ville mange forskere nok vælge at forsøge sig med saglige argumenter for sin sag. Hvor er det, at Trump og de fem rapport-forfattere tager fejl? Men det er ikke Manns stil, i stedet skruer han op for skrigeriet:

Og ja, der er praktisk, fagfælle-bedømt støtte til min konklusion, at klima-benægtere generelt virkeligt i sandhed er skrækkelige mennesker.

Mann var i lang tid meget aktiv på Twitter, men da det så blev købt af Elon Musk, blev Mann meget vred og skiftede over til noget, der hedder BlueSky. Inden da havde han dog sit hyr med kommentatorerne på Twitter/X:

En bemærkning til de trolde, der kommenterer på mine opslag. Jeg skjuler jeres kommentar, så ingen kan se den, derefter blokerer jeg jer, gør jer tavse, og indsender klager over jer (f.eks. som ”hadefulde” elementer), hvilket vil ramme jeres konto fire gange.

Og så nogle perler fra det righoldige udvalg:

Nøglerne til bilen er givet til forurenerne og rigmændene i den fossile energibranche, og de har planer om at køre bilen ud over kanten til klima-afgrunden.

Menneskene købte varmen. Jorden siger, at vi må betale prisen.

Note til journalister: Hvis I skriver om disse her naturbrande uden overhovedet at nævne klimaet, så er I medskyldige i en dagsorden-drevet misinformations-kampagne fra højrefløjens side.

Det er tydeligt, at Mann ikke kan lide Bjørn Lomborg:

En påmindelse, Bjørn Lomborg og Wall Street Journals redaktører slår sig vanemæssigt sammen for at fremme forkert information om klimaforandringerne og ekstreme vejrbegivenheder, især naturbrande.

Nuvel, Wall Street Journal er et centralt hjul i den fossile brændstof-industris misinformations-maskine og Lomborg er deres foretrukne løgner.

Mann har været sur på Lee Zeldin, den nye chef for den amerikanske miljøstyrelse, i månedsvis:

Lee Zeldin efterplaprer for længst afviste argumenter fra den fossile industris klima-benægtere.

Og så er der den famøse rapport fra det amerikanske energiministerium, skrevet af fem klimarealister, og her stiger Manns vrede til nye højder.

Skal man være retfærdig, så hang omdømmet og troværdigheden af de fem allerede i laser.

Jeg kan ikke komme i tanke om nogen, der er bedre kvalificeret til at fremkomme med uvidenskabelig klimabenægtelses-propaganda end disse fem. Og jeg kan ikke komme i tanke om nogen, der ville være mere villig til at opsøge disse fem skønmalere af fossil energi, end Christopher Wright [energiministeren].

Og et par sidste perler, fundet i al svovlen:

Selvudnævnte klima-neutrale personer fjerner opmærksomheden fra det GRUNDLÆGGENDE bidrag til disse katastrofer (afbrænding af kul, olie og gas og menneskeskabt opvarmning) og er en gratis gave til forurenere og oliestater.

Trump (og nærmere betegnet, de årtier gamle fokus-gruppe-testede klima-benægtelses-talepunkter som han efterplaprer) er ikke så uvidende. De satser på, at den amerikanske offentlighed er det.

Stakkels Mann, med et sådant temperament er det ikke nemt at møde modgang her i Verden. Hvem mon han vil sagsøge næste gang?

Del på de sociale medier

2 Comments

  1. Michael Rasmussen

    Hvorfor flytter idioten ikke bare til Nordkorea når han elsker totalitært styre så meget?
    I stedet for at pådutte millioner af mennesker den slags klimadiktatur mm.

  2. Michael Johansen

    Nu har selv samme Michael Mann så også dummet sig med nogle ikke så pæne opslag om den nu afdøde Charlie Kirk.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*