Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard har godkendt Energinets plan for investering i ny, dansk brintinfrastruktur, som skal løbe fra Esbjerg-området over Veerst ved Vejen til den dansk-tyske grænse.
Sådan kunne man læse på Energinets hjemmeside d. 2. september. Grundlaget for godkendelsen var en såkaldt business case, dvs. en gennemgang af projektet med økonomiske tal for udgifter, indtægter, risici osv. Det er interessant læsning, ikke mindst mht. hvad der ikke er nævnt i dokumentet.
Planen går i al sin enkelhed up på, at anlægge den sydligste del af det berømte ”Jysk Backbone”, der skulle gå hele vejen fra Lille Torup (vest for Randers), over Holstebro og via Esbjerg ned til den tyske grænse. Nu vil man i første omgang kun anlægge røret fra Esbjerg til grænsen, det stykke kaldes ”Syvtallet”, jfr. fig. 1. Forbindelsen skal delvist være nye rør og delvist nogle naturgasrør, der skal tages ud af gasnettet og i stedet anvendes til brint.
Energinet skriver:
For at opnå et positivt samfundsøkonomisk resultat er det dog en forudsætning, at danske brintproducenter kan afsætte brint i Tyskland, og at den tyske betalingsvillighed ikke bliver for lav. Derudover skal de transporterede brintmængder overstige bookingkravets 0,5 GW. Derudover vil det have negativ betydning, hvis udviklingen i havvindkapacitet i Danmark er begrænset.
Hvis der på lang sigt kun er 4,3 GW havvind, bliver Danmark nettoimportører af el, og det samfundsøkonomiske resultat bliver omkring 1,7 mia. kr. Det er således en forudsætning, at der kommer yderligere havvind for at opnå en vis samfundsøkonomisk gevinst.
Der er meget på spil her. For at projektet skal blive en succes, skal der for det første være nok havvind (og vel også sol) til rådighed til brintfabrikationen, og derefter skal tyskerne være villige til at betale den pris, danskerne kan producere til, plus et bidrag til transporten gennem rørledningen.
Rørledningens forretning afhænger 100% af dette bidrag, der er en fast pris pr. MWh brint ganget med det årlige antal MWh der løber gennem røret. Man vælger at regne med brintens energiindhold i stedet for dens vægt eller volumen, men 1 MWh vil veje ca. 30 kg.
Om økonomien i rørledningen skriver Energinet:
De samfundsøkonomiske analyser er baseret på en antagelse om en transportomkostning på 60 kr./MWh (8 EUR/MWh). Niveauet af transportomkostningen er baseret på en gennemsnitlig transportomkostning fra Energinets feasibility studie…
I en situation, hvor der fra dansk side ikke er en særlig efterspørgsel efter transportkapacitet, vil det medføre et reduceret samfundsøkonomisk resultat. Hvis der fx alene efterspørges minimumsbookingkravet på 0,5 GW, bliver det samfundsøkonomiske resultat -5,5 mia. kr. ved en transportomkostning på 71 kr./MWh. Efterspørges 1,1 GW, … bliver det samfundsøkonomiske resultat 4,8 mia. kr.
Der er selvfølgeligt tvivl om, hvor meget tyskerne vil betale:
Markedet for grøn brint er umodent, og der er derfor generel usikkerhed om brugeres betalingsvillighed ift. transportydelser. Den politiske aftale af 6. februar opererer med et sigtepunkt på 71 kr./MWh, hvilket er på niveau med de nyligt offentliggjorte transporttariffer for det tyske Kernnetz, der omregnet til sammenlignelige transportomkostninger udgør ca. 75 kr./MWh. Dette … indikerer, at brugernes betalingsvillighed må forventes at ligge i intervallet 50-100 kr./MWh.
Energinet gør meget ud af alle usikkerhederne ved økonomien, jfr. fig. 2. Der er jo mange ting, der kan gå galt, eller falde anderledes ud, ikke mindst ændringer i efterspørgslen (fra tysk side) og mangel på havvind.
Her kommer man også ind på, hvad tyskerne kunne tænkes at ville betale for brinten. Der opereres med forudsætninger som vist i tabel 1 for hhv. 2030, 2040 og 2050. Man ser, at vi ligger omkring 500 kr./MWh.
Så vidt Energinets business case, men det, man savner, er selvfølgeligt en nøgtern vurdering af mulighederne for afsætning i Tyskland. Vi har allerede set, at flere store projekter, f.eks. hvor man skulle bruge brint i stålværker, er blevet aflyst. Høje priser på brinten er nævnt som en af årsagerne.
Vi har tidligere kigget på, hvad brint fra elektrolyse kan tænkes at kunne blive produceret til og nåede frem til priser i området 50-80 kr./kg. Det kan omregnes til 1500-2400 kr./MWh. Superoptimisterne i Lazard nævner brintpriser på 31-42 kr./kg, svarende til 930-1260 kr./MWh. De priser er helt sikkert i den lave ende, især hvis havvind skal levere en væsentlig del af strømmen.
Men under alle omstændigheder er priserne her 2-4 gange højere, end tyskerne skønnes at være villige til at betale. Det kan jo ikke undre nogen. Brint fremstillet ud fra naturgas koster ca. 15 kr./kg eller 450 kr./MWh – sjovt nok det beløb, som tyskerne ventes at ville betale! Men hvis brinten skal afløse naturgas, bliver det endnu værre, da gassen kun koster ca. 300 kr./MWh.
Der er jo således ikke noget marked for den danske brint, hvor Energinet endda skal have de 60-70 kr./MWh bare for transporten. Brintrørledningen bygges selvfølgeligt med offentlig støtte. Hvis den bliver bygget, er det absolut mest sandsynlige resultat, at både staten og Energinet brænder fingrene.
Hvor længe endnu skal vi opretholde illusionerne om brint?
Danish
Så længe der snakkes om brændværdier, er det vel meningen, at den brint man producerer, også skal brændes. Som bekendt, er restproduktet ved afbrænding af brint vanddamp, en kraftig virkende klimagas, langt mere virksom end karbondioksid. Til trods for dette, regner klimapanelet brug af brint som brændstof som udslipsfri. Samtidigt går der enorme mængder energi med at producere brint, flere gange mere energi end vi får ved at brænde den.
Kan hænde man burde regne lidt nøjere over dette inden man starter med en kostbar udredning af hvor og hvordan man bygger en rørledning?
Brint har i følge Wikipedia en øvre brændværdi på 142 MJ/kg og metan har en øvre brændværdi på 55,5 MJ per kg. Til gengæld er molekylvægten for brint 2 mod 16 for metan.
Det vil sige, at 1 m3 brint vejer 80 g ved stuetemperatur og tryk på 1 bar og har en brændværdi på 11,3 MJ, hvor 1 m3 metan har en brændværdi på 35,5 MJ samme temperatur og tryk. Så enten skal diameteren af et rør til transport af brint være 80% større end diamateren af et rør til transport af metan, hvis de skal transportere samme mængde brændværdi per sekund. Eller også skal brinten strømme mere end tre gang hurtigere gennem røret, eller også skal trykket i brintrøret være mere end 3 gange højere.
Hertil kommer, at brint p.g.a. sin lille molekylstørrelse kan diffundere gennem væggene i transportrøret, og at dette kan forvolde brintskørhed i stålrør, så rørene lettere brister.
Man må gå ud fra, at Energinet regner med den meget lavere transportkapacitet, når man benytter de eksisterende naturgasrør. Men det er jo interessant, at det er så meget sværere at transportere brinten, målt i MJ/sekund.
Det er Energinet, som skal bygge og stå for projektet. Men er forudsætningerne er, har jeg forstået det rigtigt (?), at der skal indgås nogle købe- og transportkontrakter, som skal finansiere eventyret. Og dem er der, som artiklen også belyser rigtig godt, stor usikkerhed om. Så det kan ende med, at ingen byder ind. Og så bliver der ikke bygget noget brintrør. Og det bliver derpå en fuser ligesom havvind-udbuddet i 2024.
Hvis vi ser på det, der pt sker i EU, så er villigheden til at tage ekstra omkostninger aht klima for nedadgående. Det er sandsynligt at et land som Tyskland vil være nødt til at se på sine produktionsomkostninger i en stadig vanskeligere konkurrence på industriprodukter.
Ligeledes vil krigen i Ukraine sætte fokus på store omkostninger til forsvar.
Set i det lys vil det undre, hvis Tyskland er parat til at betale en ca. 4-dobbelt pris for grøn brint i forhold til naturgas.
Jeg hælder til at det bliver en fuser, men nu må vi se. Danmark har tilsyneladende mange penge pt.
Måske bygger vi den alligevel for en god ordens skyld.
Er der et brintrør på den tyske side af grænsen? Danmark bygger i øjeblikket en tunnel til Tyskland, men der er hverken motorvej eller jernbanespor for enden af tunellen i Tyskland.
Det er jo helt normalt.
Alt hvad det offentlige rører ved, bliver altid dobbelt så dyrt som det skulle og kommer ikke til at fungere bagefter.
Sådan har det altid været og det bliver det ved med.
Det er jo også ligemeget da man altid kan opfinde nye afgifter til at vride flere penge ud af den højst beskattede befolkning i Verden, til at hælde ned i det bundløse hul.
Der er jo heller ikke noget lettere end at bruge andres penge for at gavne sin egen prestige i EU.