Energipolitik, Klimarealisme i medierne

Grøn masochisme

Samuel Furfari er professor i energipolitik i London og Bruxelles og en overordentlig flittig skribent, der har udgivet 18 bøger og talløse artikler i medierne. I WUWT har han fået bragt en artikel med titlen ”Grønne Europas industrielle masochisme”, som vi her bringer i oversættelse:

Hvis en person, der definerer sig selv som leder, finder ud af, at ingen følger ham, er der så tale om ledelse? Måske. Det næste spørgsmål vil så være, hvor er lederen på vej hen?

Disse spørgsmål kunne man stille til den Europæiske Unions skabere af energipolitikken, der betragter sig selv som banebrydende i en forestillet overgang væk fra fossile brændstoffer til fordel for ”grønne” teknologier. (Vi bruger anførselstegn, fordi vindmøller og solceller har talrige miljømæssige ulemper.)

Men ifølge nye data fra The Energy Institute, så kører de Europæiske ledere ikke en bus, som Verden hopper på, men snarere en rustvogn på vej mod selv-ødelæggelse.

EU’s politiske valg har ført til, at de såkaldte vedvarende energikilder – først og fremmest vind og sol – nu udgør over en tredjedel af den europæiske elektricitetsforsyning og har overgået kul et godt stykke.

Globalt vokser den vedvarende energi hurtigt i totalt omfang. I 2024 bidrog vind, sol og andre vedvarende kilder med 5,6% af Verdens energiforbrug.

Imidlertid kan væksten i vedvarende energi ikke holde trit med den stigende globale efterspørgsel efter energi. I løbet af det seneste årti steg forbruget af fossile brændstoffer mere end syv gange hurtigere end væksten af vedvarende kilder. I modsætning til, hvad medierne fortæller os, så er kulproduktionen steget – med mere end 10% i løbet af de sidste ti år.

Fossile brændstoffer – kul, olie og naturgas – udgjorde 87% af Verdens energi i 2024, mens andelen af vedvarende stadigvæk ligger under 10%, på trods af at der er blevet brugt mere end 5 billioner US$ på vindmøller og solceller i de seneste 20 år.

Sidste år steg Verdens energiforsyning med næsten 2%, drevet af stigende efterspørgsel efter alle slags energi. 65% af stigningen kan tilskrives Østasien og Stillehavsområdet, der står for 47% af Verdens energiforbrug, og hvor 83% af alle kullene bliver brændt, og hvor kul er kongen af energikilderne. Tilsammen producerede Kina, Indien og Indonesien 71% af Klodens kul.

I løbet af de seneste 10 år er EU’s energiforbrug faldet med næsten 6 exajoule (EJ), mens det globale forbrug er steget 13 gange så meget – næsten 77 EJ.

Så EU’s ”ledelse” er lykkedes med at formindske det europæiske energiforbrug og forøge den rolle, som vedvarende energi spiller på kontinentet. Men til hvilken pris?

“I 2008 var størrelsen på USA’s og Eurozonens økonomier ca. den samme” skriver Andy Kessler i Wall Street Journal. ”Siden 2010 er væksten i Europas bruttonationalprodukt (BNP) pr. indbygger stort set gået i stå. I dag er USA’s BNP pr. indbygger næsten det dobbelte af Europas.”

I stedet for at kaste sig over en global Energiewende påtvunget af Tyskland, har Verden økonomisk vækst og er i færd med at tilføje nye energikilder i stedet for at erstatte dem med noget andet. (Se min artikel “Energy Addition, Not Transition” for flere detaljer.)

Idet størstedelen af Jordens befolkning ønsker mere velstand – og derfor billig og rigelig energi, som EU ønskede før, det konverterede til økologisme – er det meget usandsynligt at denne udvikling vil blive vendt. Økonomisk og social nødvendighed, såvel som behovet for at have en sikker energiforsyning, gør et fald i efterspørgslen efter fossile brændstoffer usandsynlige.

Som resultat vil afgrunden mellem ugennemtænkte klima-ambitioner og realiteterne vedr. Verdens energiforbrug kun blive dybere. Fiaskoerne med at nå de lovede klimamål er nu så åbenbare, at det er rimeligt at forvente, at Paris-aftalen bliver forladt, da det i stigende grad bliver svært at skjule, hvor meget den er slået fejl.

Mærkeligt nok, mens den seneste udgave af Energy Institute’s Statistical Review of World Energy klart viser, hvor galt det er gået, fortsætter EU’s Kommission med at foreslå utopiske mål, som f.eks. en 90% reduktion af egne udledninger i 2040.

Realiteten er, at den europæiske industri er ved at visne bort, arbejdspladser bliver flyttet ud, og borgerne er i stigende grad trætte af at betale for en klimapolitik, der uundgåeligt vil føre til økonomisk selvmord.

Ja, det kan være, at EU opnår ”netto-nul”, men det bliver ”nul” over det hele, nul industri, nul velstand og nul global indflydelse. 

Så det er sagen i al sin enkelhed: EU, forkæmper for politik, der ikke kan gøre nogen forskel for klimaet – og som er industriel masochisme. 

Del på de sociale medier

9 Comments

  1. Søren Kjærsgård

    Man må først og fremmest undre sig over den udbredte vilje til uvidenhed. De snakker om et kraftigt elnet, der skal fordele elektricitet fra blæsende til ikke blæsende områder, for “Det blæser altid et eller andet sted.”
    Nedenfor vises Vind+Sol % af elforbrug i Nordeuropa i 2024,
    dvs. Belgien, Tjekkiet, Danmark, Finland, Frankrig, Holland, Polen, Norge, Sverige, Tyskland ,

    Året Januar Juli
    Middel 27 26 27
    Maks 61 48 58
    Min 4 11 5
    Stdafv 12 10 14
    Stdafv % af middel
    44 37 53
    Så selv om man lægger de nævnte lande sammen, får man på ingen måde en stabil forsyning med “grøn” el. Ydelsen svinger mellem 4% og 61 % af forbruget og i gennemsnit 27%. Og altså kan kraftige elnet ikke løse problemet med vinds og sols ustabilitet.

  2. Hugh Sharman

    Many thanks, Søren. It’s of particular interest to me that the newly elected, Labour Government appears (to me) to have destroyed the EU’s electricity strategy. https://www.google.com/search?sca_esv=de3ec7a2649b146b&rlz=1C1GCEA_enDK924DK925&q=September+11+latest+news+about+the+Norwegian+Government%27s+view+of+new+electricity+interconnectors+outside+Southern+Norway&spell=1&sa=X&ved=2ahUKEwis7fyOmtCPAxVum_0HHTnEJY8QBSgAegQIDhAB&biw=1920&bih=919&dpr=1

    Your thoughts about what our “green transition focused” Government, should do about this, I am sure, be much appreciated by us all!

    • Hugh Sharman

      Excuse me please, Søren and his readers. I should have clarified that this is all about the one week old, Norwegian Government formed after last Monday’s Parliamentary election

  3. JENS JAKOB KJÆR

    Hvilke klimaforbedringer har vi fået for alle de milliarder, der er brugt på klima? Zero!
    Hvor mange flere milliarder skal vi så bruge på klima? Zero!

  4. Michael Johansen

    Sidste mand lukker og slukker.
    Kineserne griner hele vejen til banken og kommer og samler resterne op.

  5. Michael Rasmussen

    Lige netop.
    Uanset hvem vi stemmer på i vores såkaldte demokrati, ændrer det intet.
    Hele Europa bliver styret af en lille bedrevidende elite som kun har et fælles mål.
    At køre det hele i sænk med kaos, fattigdom og i sidste ende borgerkrig som resultat.
    Interessant at vide hvem der finansierer dette idioti og hvorfor.
    Det er i hvertfald ikke i vores interesse.

    • Martin Dalgaard Gosvig

      Start med at undersøge WEF og von der Leyen siger at EU har talmudiske værdier – så finder du ud af det.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*