Ufine personer, som f.eks. Bjørn Lomborg, har tilladt sig at påpege, at en kraftig udbygning med solceller og vindmøller i elforsyningen uvægerligt medfører højere priser på strømmen. Det harmonerer jo så dårligt med påstandene om, at sol og vind isoleret set giver den laveste strømpris, det er hvad man f.eks. ser fra de såkaldte LCOE-priser.
Tilhængere af grøn omstilling fremfører derpå, at de høje elpriser f.eks. her i Europa er en følge af den afregningsmodel, som man benytter til at få fastlagt prisen time for time. Her byder alle producenterne ind med priser og mængder, og derefter tages de i rækkefølge med den billigste først. Sol og vind kommer således næsten altid til fadet. Men når der til sidst skal fyldes op, så hele behovet for elektricitet bliver dækket, går man videre til de øvrige producenter, og her ender man meget ofte med gasfyrede elværker, der således skal levere den sidste del af strømmen. Fidusen er nu, at det efterfølgende bliver gaskraftværkets pris, der afgør, hvad alle producenterne skal have i hånden, og hvad kunderne skal betale (plus afgifter m.v.). Systemet er nærmere beskrevet her.
Således er sagen klar. Efter energikrisen i 2022 er gaspriserne steget voldsomt, og derfor bliver strømmen også meget dyrere, end den har været før. Det har intet med solcellerne og vindmøllerne at gøre.
Nu har Paul Homewood kigget lidt nærmere på gaspriserne, og det giver et interessant billede.
Han fokuserer på Storbritannien, hvor situationen og påstandene er de samme som i resten af Europa. Fig. 1 viser spotpriserne på naturgas i perioden 2015-2025. Her ser man tydeligt den enorme top i og omkring 2022, og derefter er niveauet faldet tilbage, men er dog stadigvæk 87% højere end i perioden før 2021.
Men så skal man huske på, at der også har været inflation over de ti år. Fig. 2 viser inflationen i forhold til året før, måned for måned i perioden 2015-2025, og man ser igen den vilde top omkring 2022. Inflationen efter 2022 er generelt stadigvæk på et højere niveau end den var før 2021.
Fig. 3 viser de samme tal på en anden måde, her ser man prisindekset i samme periode, men denne gang i forhold til januar 1987, hvor indekset er sat til 100. Priserne nu er således fire gange højere.
Nu kan man rette kurven over gaspriser til, så man fjerner den underliggende inflation. Resultatet er vist på fig. 4 og nu fremgår det tydeligt, at målt i reale priser er gassen stort set ikke steget. Den svingede meget før 2021, og 2020 var usædvanlig lavt, bl.a. pga. mindre efterspørgsel i forbindelse med corona-panikken. Men f.eks. i 2018 var prisniveauet det samme som i dag.
Det er således åbenbart, at de højtflyvende elpriser ikke har så meget med gasprisen at gøre, der er andre – velkendte faktorer på spil. Man skal jo bl.a. huske på, at lave gaspriser ikke nødvendigvis betyder, at gaskraftværkerne kan levere billig strøm. Værkerne er tvunget til at stå stille en stor del af tiden, men de skal være klar til at starte og hurtigt hæve produktionen med kort varsel. Det giver en meget uøkonomisk drift – og dermed høje priser pr. kWh, hvis omkostningerne skal tjenes hjem, og det skal de jo ifølge reglerne. At værkerne kører på den måde, er naturligvis en direkte konsekvens af den meget svingende og upålidelige produktion fra sol og vind.
Vi må således fastholde, at Bjørn Lomborg har ret.
Danish
Se din elregning gennem 20 år https://www.oldmoney.dk/magazine/tjek-prisen-se-din-elregning-gennem-20-aar
Elprisen er steget med 122,21 øre fra 167,18 i marts 2004 til 289,39 øre i marts 2024 eller 73,10%. I perioden har inflationen været på 48%, så nutidsværdien af 167,18 øre er på 247,23 øre. I faste priser er elprisen steget 17,05 øre eller 6,9% mere end inflationen.
I perioden er elafgiften steget med 41,03 øre fra 54,1 øre i 2004 til 95,13 øre i 2024. I faste priser en stigning på 34,41 øre eller 63,6%.
I perioden er net-tariffen eller transporten, net- og systemydelsen steget med 37,30 øre fra 20 øre i 2004 til 57,30 øre i 2024. I faste priser en stigning på 27,70 øre eller 48%.
Selvom den rå elpris angiveligt skulle være faldet i perioden, så mærkes det ikke på elregningen, når mere sol- og vindkraft i energimikset har givet en stigning i net-tariffen på 48% i faste priser. Det er prisen, som følger med mere sol- og vindkraft.
I 2004 var vindmøllekapaciteten på 1.500 MW og i 2024 var den på 7.405 MW.
I 2024 var solcellekapaciteten på 4.114 MW og for 2004 findes ingen statistik, men den antages at have været ubetydelig.
På 20 år er der blevet tilført 10.019 MW og net-tariffen er steget 48% eller 1% for hver 209 MW tilført.
Hvis sol-og vindkraftkapaciteten skal øges med 48.000 MW inden 2050, vil da se en stigning i net-tariffen på 230%😉🤔
Lige nu er OK Gas Variabelpris 4,51 kr./m3. På naturgas betaler man typisk en naturgasafgift (energiafgift), en CO₂-afgift og en NOx-afgift. Eksempler på satser er i 2025, hvor naturgasafgiften er ca. 1,37 kr./m³ ekskl. moms, CO₂-afgiften er ca. 1,92 kr./m³ ekskl. moms og NOx-afgiften er ca. 0,01 kr./m³ ekskl. moms. Disse afgifter kommer oven i selve gasprisen og moms. Jeg beholder mit gasfyr. I England betaler de kun 5% VAT på naturgas. Se dokumentaren “ENRON the biggest fraud in history” på YouTube. Det er helt det samme i Danmark. Der er brug for Arnold Schwarznegger (Terminator) til at rydde op.
Det kan også godt være at prisen er nede på 1,28 en gang i mellem når der ikke er det store behov for strøm,men f. eks. i dag kl. 19 er den 5,48 når alle skal bruge den.
Fuldstændig vanvittigt, og kun på grund af den tåbelige udbygning af ustabil sol- og vindstrøm.
Hvem gavner det?
Hr. Villadsen.
I 2016 var gennemsnitsprisen 1,53 kr.
I år er den allerede på 2,04.
Den bliver kun dyrere resten af året når vinteren kommer.
Jeg ved ikke hvor du har dine fantasipriser fra.
Måske er det bare manipulerende løgne ligesom alle dem der kommer fra alle de andre frelste klimeafanatikere?
Eksempelvis koster 1 kwh i aften mellem kl 19 og 20, følge Andel Energi, hele 5,54 kr med moms og afgifter.
Ingen medier skriver om denne absurd høje pris.
Man vil ikke høre, ikke se og ikke tale om virkelighedens konsekvenser af vejrbeaseret energiforsyning.
Hvis man ser på elpriserne for 10-15 år siden og lægger inflationen ind, så er elpriserne ikke steget de sidste mange år.
Næh, måske ikke, men de er heller ikke blevet billigere, som vi blev lovet, med al den sol og vind i forsyningen.
Peter Villadsen, lad os undersøge hvad Danmarks Statistik har registreret angående elpriser og forbrugerprisindekset. Man kan umiddelbart indhente oplysninger om de sidste 9 års udvikling.
Angiver man i tabel [1] udvælgelseskriterierne: “Årsforbrug” Under 1 MWh om året, “Prisdefinition” Pris inklusiv transmission og distribution (niveau 1), “Energienhed” Kilowatttimer (kWh) og “Halvår” 2015H2 og 2024H2 kan man aflæse at en kWh i 2015H2 kostede kr. 1,0441 og i 2024H2 kr. 1,9116.
På siden [2] kan man aflæse forbrugerprisindekset for hver måned i perioden juli 2015 til juli 2025. I 2015H2 lå den på ca. 100 i 2024H2 på ca. 119. Det betyder at prisen for 1 kWh reguleret for pristallet var 1,0441 i 2015H2 og 1,9116/1,19 = 1,6064, dvs. en stigning på 64% over perioden 2015H2 til 2024H2 hvilket svarer til en årlig tilvækst på 5,41%.
Så elpriserne er steget 5,41% pr. år de sidste 9 år.
[1]: https://www.statistikbanken.dk/statbank5a/SelectVarVal/Define.asp?MainTable=ENERGI1&PLanguage=0&PXSId=0&wsid=cftree
[2]: https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/oekonomi/prisindeks/forbrugerprisindeks