Forsvar for troen

Det vakte som bekendt stor opsigt, da det amerikanske energiministerium (DOE) udsendte en rapport, skrevet af fem forskere, der ikke bekender sig til klima-alarmismen. Vreden var enorm, og virketrangen åbenbart lige så stor, da 85 forskere for nyligt udsendte en rapport, kaldet DK25, på ikke mindre end 459 sider, hvor DOE-rapporten blev forsøgt tilbagevist, nærmest linje for linje.

Forargelsen over DOE-rapporten er åbenlys, man hader de fem forfattere, og måden, hvorpå rapporten blev til – i al fortrolighed i ministeriet – er også forkert. Afskyen kommer tydeligt frem i følgende udtalelse i en pressemeddelelse. Her er det Andrew Dessler, hovedmanden bag DK25:

[DOE-rapporten] gør videnskaben til grin. Den bygger på ideer, der blev afvist for længe siden, den er støttet af fejlfortolkninger af hele den videnskabelige erkendelse, vigtige fakta er udeladt, der fægtes med armene, spredes anekdoter og man bekræfter sine egne fordomme. Den rapport gør det klart, at ministeriet slet ikke er interesseret i at tale med forskerne.

Der var udlagt en høringsperiode på 30 dage, og det mener ophavet til DK25 er alt for kort tid, der burde have været tid til et meget længere svar, og det ville have taget et par år, måske. Som om at 459 siders svar til en rapport på 151 sider ikke er nok? Men selvfølgeligt kunne der godt have været brug for lidt mere tid til redigering, de enkelte afsnit er bare smidt ind med forskellig opsætning og skrifttype, og ind imellem overlapper de hinanden indbyrdes.

Men DK25 er ellers grundig nok. I en lang række afsnit gennemgås DOE-rapporten minutiøst. Alt udråbes til at være fejlagtigt, og hvert afsnit afsluttes med påbud om, hvad der skal revideres eller slettes i DOE-rapporten. Her et eksempel om temperaturudviklingen i Midtvesten i USA, hvor stort set alle klimamodellerne viser alt for store tal:

For at rette dette må forfatterne:

• Erkende, at de har valgt et område, hvor modellerne klarer sig dårligst
• Erkende, at globalt gør modellerne det godt mht. at simulere omfanget af historisk opvarmning.
• Forklare, hvorfor modellerne klarer sig dårligt her (pga. intensivt landbrug i området); forklare hvorfor det problem ikke findes alle andre steder på Kloden.

I den forbindelse viser DK25 et interessant diagram (se fig. 1) med resultaterne af en stribe kørsler med den samme klimamodel med henblik på at fastlægge den resulterende opvarmning pr. årti, her i delstaten Nebraska. Den eneste ændring fra kørsel til kørsel er småjusteringer i startbetingelserne. Det er jo mildt sagt rystende. Hvad kan modellerne overhovedet bruges til?

Vi skal ikke her gennemgå hele DK25, men kan da nævne et par eksempler fra hist og pist.

Det første afsnit i DOE-rapporten handler om, at Verden er blevet grønnere, som følge af det forhøjede indhold af CO₂ i atmosfæren. Her starter et veritabelt tågehorn i DK25, det skal overdøve alt og alle. Forklaringerne er de sædvanlige, man kan ikke kun se på CO₂, men skal også medtage forandringerne i tørke og nedbør, og de er éntydigt til ulempe for planterne.

Et eksempel er, hvor DOE-rapporten nævner, at IPCC stort set ikke omtaler, at Verden bliver grønnere. Hertil svarer DK25 bl.a.:

Forfatterne er nødt til at fjerne disse vildledende udsagn, der antyder, at IPCC søger at skjule fænomenet ”en grønnere Verden” og CO₂-gødskning”. IPCC AR6-rapporten giver en meget omfattende dækning af optaget af CO₂ på land (mængden af CO₂, der forlader atmosfæren og lagres på land), blandt hvilke CO₂-gødskningen kun er én af mange konkurrerende mekanismer.

Ja, den grønnere Verden er pakket ind i alt muligt andet, så læseren holdes hen i mørket. DK25 skriver også, at IPCC ikke fandt, at spørgsmålet om en grønnere Verden behøvede at blive nævnt i Sammendragene for Beslutningstagere, fordi oplysningerne ikke var ”relevante” for politikerne. Nej, tænk hvis de fandt ud af, at CO₂ ikke kun er ”forurening”?

Vedr. ”forsuring” af havet har DK25 en lang forklaring om, at det, der sker nu, er en meget hurtig sænkning af pH, og det giver alle problemerne for skaldyrene. Det er jo det glade sludder, fordi pH i forvejen svinger med årstiderne og over døgnet, og den globale nedgang, der måske er indtruffet, er småting i forhold hertil. Men troen skal opretholdes, og der bruges endda mange ord på at forsvare udtrykket ”forsuring”, som DOE-rapporten ellers fandt misvisende, da havet aldrig reelt bliver ”surt”.

DK25 fortsætter derefter med at hævde, at der ikke var skaldyr i havet dengang CO₂-indholdet i atmosfæren var flere 1000 ppm. Det er jo simpelthen løgn! I Kambrium-tiden, hvor udvalget af skaldyr-arter eksploderede, var CO₂-indholdet ca. 2000 ppm.

Om korallerne går DK25 så langt som til at forsvare den totalt uvederhæftige forskning af De’ath et al., der nåede frem til drastiske nedgange i korallernes årlige tilvækst. De resultater er for længst tilbagevist, men alligevel. DK25 taler også om udviklingen af koraller på Great Barrier Reef i Australien og noterer sig med tilfredshed, at der er tale om mindre fald i dækket i 2025, hvilket ikke er nævnt i DOE-rapporten. Men her overser man behændigt, at udbredelsen svinger voldsomt over tid, og var rekordstor i 2023-24.

Men der er jo masser af litteratur, der maler situationen sort op, så det er en smal sag for forfatterne til DK25 at plukke det ud, de har brug for. Og så kan de konkludere her:

Alt i alt er effekten af havets forsuring stadigvæk negativ, især mht. kalkdannelsen i koraller og muslinger, opbygningen af fiskenes skeletter og fiskenes adfærd.

Der skrives meget om klima-følsomheden, ECS, dvs. den forventede temperaturstigning ved en fordobling af atmosfærens CO₂-indhold. Her indskrænkede IPCC jo spændet fra 1,5 til 4,5 grader til 2,5-4,0. DK25 forsvarer denne kraftige ændring i den lavere grænse, fordi en lav ECS gør det umuligt at forklare temperaturændringerne under den sidste istid. Som om, at CO₂ styrede temperaturen den gang!

DK25 ømmer sig meget over, at DOE-rapporten peger på den manglende overensstemmelse mellem klimamodellernes beskrivelse af temperaturen i den øvre atmosfære og så de målte værdier. Modellerne har brug for høje temperaturer i den øvre troposfære, og lavere temperaturer længere oppe – i stratosfæren, ellers er det ikke drivhusgasserne, der alene styrer den globale temperatur. DK25 taler så om store usikkerheder i målingerne og kommer med andre vævende bortforklaringer.

Så er der spørgsmålet om snedækket på den Nordlige Halvkugle. Her skulle den globale opvarmning jo gerne resultere i en kraftig nedgang. Det er bare ikke, hvad satellitmålingerne viser, undtagen for foråret. Her er der en nedgang, og den greb IPCC og undlod at tale om de øvrige tre årstider. DOE-rapporten fokuserer på vintersnedækket, baseret på de anerkendte tal fra Rutgers Universitetet, som bl.a. det amerikanske sne- og is-styrelse NSIDC bruger, men det er helt forkert, mener DK25. Man kan ikke rigtigt stole på Rutgers’ tal lige her, der er en fagfællebedømt artikel, der mener noget andet. DK25 påpeger også, at snedækket om foråret er vigtigere, fordi den smeltende sne er kilden til vandforsyningen hen over sommeren.

Igen bekræftes man i, at alt vedrørende ”klimaforandringerne” skal være negativt og alarmerende. 

Angående tornadoerne i USA er der ikke uenighed om, at de er blevet færre. Men det er jo positivt, og det går slet ikke. DK25 fremfører så, at tornadoerne pga. klimaforandringerne har ændret det område, de optræder i, og i øvrigt har fået en tendens til at klumpe sig sammen, så en hel flok kommer hurtigt efter hinanden. Den påstand er vist på fig. 2. Igen: Intet vedrørende klimaet må være positivt!

Om havniveauet fremfører DK25 de sædvanlige slidte argumenter for, at der er en acceleration. Man er ikke bleg for at nævne, at 2023 var et år med en særligt stor stigning, men et enkelt år kan naturligvis ikke bruges som argument for noget som helst, da stigningen varierer voldsomt fra år til år. DOE-rapporten viser som eksempel den velkendte kurve fra The Battery ved New York, se fig. 3. Her er der absolut ikke nogen acceleration over de seneste 170 år. Det problem klarer DK25 elegant ved også at vise en kurve fra sammen målestation, se fig. 4, men den går kun tilbage til 1970 – og så kan man med lidt god vilje lægge en kurve ind, der ligner en acceleration. Men det er jo åbenlyst, at den er groft misvisende. Hvem tror, DK25’s forfattere, at de snyder?

Afsnittet om havstigningerne afsluttes med følgende:

Når man tænker på forudsigelserne om fremtidige stigninger i havniveauet, så er det vigtigt at erkende, at accelerationen i stigningen er fordi, menneskelige aktiviteter ændrer klimaet.

Så er troen lige på plads igen.

Det vil være de faste læsere bekendt, at undertegnede har en levende interesse i den grønne omstilling og dens problemer. DOE-rapporten kommer ikke ind på emnet, men taler på et tidspunkt om, at energien skal være til at betale for almindelige borgere. Det får DK25 til at reagere på følgende måde:

Fejl: Den uskrevne antagelse, at man er afhængig af fossile brændstoffer for at få billig elektricitet til aircondition, er forældet. Vedvarende energi, som f.eks. vind og sol, giver nu ofte den billigste elektricitet. Ved fokus udelukkende på ”netto-nul”-scenarier går man glip af muligheden for at undersøge en lang række økonomisk og teknisk levedygtige veje til dekarbonisering.

DK25 anbefaler så, at DOE-rapporten kommer ind på alle drømmerierne om grøn omstilling med tilhørende økonomi, selvom emnet slet ikke er med i rapporten.

Ja, uden en levedygtig grøn omstilling falder hele klimasagen sammen, og her er det ikke nok, bare at tro på åh-så-billig sol og vind.

Roger Pielke Jr. har på sin Substack en gennemgang af de punkter fra DK25, hvor Pielke selv har været kilde til DOE-rapporten. Pielke skriver:

Jeg kiggede på DK25-rapporten vedr. mine fagområder … og jeg fandt adskillige udsagn, der simpelthen var forkerte – bl.a. at World Weather Attribution ikke blev skabt med retssager som formål, at NOAA’s milliard-dollar-katastrofe-database var videnskabeligt ok .. og at RCP8.5 scenariet ikke er det mest brugte indenfor videnskaben og forudsigelser om fremtiden.

Pielke nævner også den berømte tabel 12.12 i IPCC’s Sjette Vurderingsrapport, der viser, at der ikke er nogen udvikling at spore mht. de fleste typer af ekstremvejr. Her væver DK25 helt eventyrligt rundt for at påvise, at der alligevel er en udvikling – til det værre naturligvis.

Pielke begræder generelt situationen. De to parter ligger i hver sin skyttegrav og skyder på hinanden, og man ser ikke det mindste tegn på, at der kunne komme en fornuftig dialog om klimavidenskaben. Det har Pielke helt ret i.

Situationen ser ud til at være gået i hårdknude. Det er åbenlyst, at klimaforskningen omfatter så mange mennesker og har så store økonomiske interesser i sagen, at åbenhed og ærlighed i forskningen for længst er hældt ud af vinduet. Uanset hvor fjollet en påstand måtte synes at være, kan DK25, f.eks., altid finde en ”videnskabelig” artikel, der underbygger den.

På kort sigt ligger håbet for menneskeheden efter undertegnedes opfattelse ikke i en reformation af videnskaben. Den bedste chance er, hvis befolkningerne og især politikerne erkender, at løsningen på ”klimakrisen”, den grønne omstilling, er alt for dyr og teknisk umulig, og klima-ambitionerne derved skrues ned på et meget lavere niveau. Det vil så i længden også undergrave viljen til at støtte en forskning i et emne, der ingen relevans har for hverdagen eller menneskehedens fremtid.