Klimaprofessor Sebastian Mernild har gennemløbet en interessant udvikling i de senere år. Fra at være forsigtig og holde sig til videnskaben er han for alvor begyndt at agitere for behovet for grøn omstilling og ”netto-nul” uden at skele til, om argumenterne giver mening eller ej.
I en stort opsat kronik i Jyllands-Posten, skrevet af Mernild og to kollegaer fra hans universitet, får den, mildt sagt, ikke for lidt. Titlen på kronikken er meget sigende:
Vil politikerne lade klimaet ruinere os?
I underrubrikken får vi at vide, at skaderne efter skybrud allerede nu koster dyrt, og det vil selvfølgeligt blive værre i fremtiden. Nu opfordres politikerne på Christiansborg til at tage sig sammen.
I indledningen blæses ganske normalt dansk vejr op til den rene katastrofe:
Der er ingen tvivl om, at året 2025 allerede nu har været ramt af ekstremhændelser. Indledningsvis var året relativt tørt fra februar til april og her over sommeren det stik modsatte, nemlig regnrige og våde forhold. Juli blev en særdeles våd affære mange steder i landet – så våd, at vi nu med rette kan tale om en af de mest ekstreme nedbørsmåneder i nyere dansk klimahistorie…
Og så var der lokale steder, hvor det regnede mere end ”normalt”, selvom ”normalt” ikke defineres nærmere her.
Man må jo spørge sig selv, om den gode Mernild virkeligt mener, at den slags argumenter har noget med virkeligheden at gøre? Hvis man skal konstatere klimaændringer, kan man jo aldrig blot kigge på et enkelt år, da der jo altid har været ekstreme variationer fra år til år. Man er nødt til at kigge på statistikker over 50 eller 100 år, før man kan konkludere noget håndfast. Og de statistikker viser for Danmarks vedkommende let stigende regnmængder og lidt højere gennemsnitstemperaturer over døgnet, der dog primært er en følge af lunere vintre og højere temperaturer om natten.
Mernild & Co.’s kronik fortsætter med en gennemgang af tilfælde af ekstremregn rundt omkring i Verden, vi kommer langt omkring, bl.a. til Rumænien og Beijing. Andre steder i Kina blev folk tvunget til at evakuere pga. oversvømmelser, hvad de i øvrigt gør hvert år, hvilket Mernild ville opdage, hvis han kiggede efter.
Totalt skamløs bliver kronikken imidlertid, når den kommer ind på den tragiske oversvømmelse i Texas:
I dagene omkring 4.-5. juli ramte et ekstremt regnvejr Texas Hill Country, hvor området fik op til 516 mm regn på blot få timer –svarende til omkring fire måneders normal sommerregn. Det gjorde, at vandstanden i flodsystemer pludseligt steg ca. otte til ni meter på under en time. I Texas omkom op imod 135 mennesker, og mange mennesker blev skyllet væk med flodbølgen –adskillige kilometer nedstrøms fra deres opholdssteder. Kraftige regnskyl handler ikke kun om våde sokker og aflyste festivaler. Det endte adskillige steder med at blive meget værre, hvor mennesker betalte den højeste pris, som eksemplerne viser.
Igen denne sammenligning med noget ”normalt” som ikke findes, denne gang ”normal sommeregn”. Men området, hvor katastrofen indtraf, går under navnet Flash Flood Alley, ”Lyn-oversvømmelses-passagen” og man har gentagne gange op gennem historien haft oversvømmelser på nøjagtigt de samme steder og med tilsvarende vandstigninger. Det er vejr og ikke klima, og der er ikke sket nogen forværring i takt med vores udledninger af CO2.
Kronikken forklarer os nu nærmere om den globale opvarmning, og hvordan den varmere luft kan indeholde mere vanddamp, og dermed bliver der mere regn og flere skybrud osv. Og så kommer vi frem til kronikkens hovedbudskab:
Det koster os alle, at vi både bliver ramt af ekstreme nedbørshændelser, og at der politisk ventes med at klimaafbøde og klimatilpasse samfundet. Måske er det på tide, at vores Christiansborg-politikere tager skeen i den anden hånd og får vedtaget en klimatilpasningslov for Danmark!
Lovgivningen i dag, der f.eks. skal sikre mod oversvømmelser, er spredt ud på mange forskellige love og ministerier og det kan slet ikke, efter Mernilds opfattelse løse problemet med fremtidens enorme skybrud:
Vi bliver som samfund nødt til at have en fælles lovgivning for klimatilpasning – således at håndteringen af store og pludselige nedbørsmængder sker på forsvarlig og hensigtsmæssig vis. Vi ser på den i dag eksisterende lovgivning med stor bekymring.
Så lovgivningen skal laves om, og bl.a. samtænkes med ”genopretningen” af naturen. Og her kommer Mernild personligt ind i billedet:
Der bør nedsættes en hurtigarbejdende, bredt sammensat klimakommission, der sammentænker den nye klimamålsætning for 2035, klimatilpasning, natur og biodiversitet. Kommissionens resultater bør indgå i en efterfølgende dialog med offentligheden, inden der indgås en politisk aftale, hvorefter udkastet til den reviderede klimalov, den nye natur- og biodiversitetslov og en ny klimatilpasningslov sendes i offentlig høring, inden de vedtages i Folketinget.
Vi behøver vist kun at gætte én gang på hvem, Mernild gerne vil have med i den kommission.
Der er jo ikke noget overraskende i, at et stort medie udgiver den slags historier, men en af vores kampfæller, Knud Larsen, besluttede sig til at forsøge sig med et modindlæg. Det var hård kost, men til vores forbavselse gik Jyllands-Posten med til at bringe det, hvilket skete forleden. Med titlen ”Sebastian Mernild, du skal ikke stange ordrer ud til politikerne” giver Knud Larsen for alvor Mernild tørt på:
Kronikken indledes med en opremsning af en masse ”ekstremhændelser” og konkluderer, hvad politikerne ”bør” foretage sig. Men det er jo totalt uvidenskabeligt: Giv forskningen, hvad forskningens er, og politikerne, hvad politikernes er. Som forskere kan I give råd, men aldrig ”bør”!
Knud Larsen gør opmærksom på, at kronikkens omtale af ekstremvejret er ”vildt dramatiseret”, og det er da en yderst rimelig beskrivelse, som vi har set ovenfor. Han fortsætter:
Hvorfor skulle vi tro mere på Mernild og co.’s alarmisme end på saglige videnskabsmænd, der holder sig til fakta? Historien bugner af dommedagsprofeter.
Hvis et sådant angreb kan forekomme nogen at være voldsomt, kan Knud Larsen citere, hvad hr. Mernild selv har udtalt om andre videnskabsfolk, der er skeptiske over for klima-alarmismen. Her drejer det sig om Jens Morten Hansen og Johannes Krüger, begge kendt af læserne her på siden som yderst velanskrevne og saglige folk. For ca. seks år siden foretog Mernild et frådende angreb på de to. Knud Larsen citerer:
»Det er bekymrende, at medierne videreformidler deres holdninger, når videnskaben er så klar og entydig … pensionerede forskere i deres karrieres efterår, som går ind og optræder som eksperter på et fagområde, de ikke er eksperter i.«
Ja, vi skal beskytte klimasagen med undertrykkelse af anderledes-tænkende personer. Det er jo, hvad man normalt oplever ved enhver religion eller mere tvivlsom politisk ideologi.
Knud Larsen slutter sit indlæg med en klar opfordring til Sebastian Mernild:
Skomager, bliv ved din læst – eller stil op til valg som politiker.
Hørt!
Danish
Den, der tier, samtykker.
Til Claus Beyer (30/8):
Nej, Mernild & Co. har ikke nedladt sig til at svare. Det er nok under (især hans) værdighed.
Kan Du skyde Ryg, spinde og gnistre? – Ja, saa skal Du ikke have Mening, naar fornuftige Folk tale.
USA er verdens største økonomi og det må nødvendigvis få afsmittende virkning, at den nye amerikanske administration ikke støtter kuldioxidhypotesen.. Det har jeg skrevet til Lars Aagaard og bedt ham betænke.
Vil du fortælle os om det, når/hvis du får svar? Jeg sendte en klage til DR for et par uger siden for deres løgnagtige misinformation i to radioaviser, om at Danmark nu ikke mere bruger kul i energiforsyningen, fordi sol og vind kan klare det. Jeg har endnu ikke fået svar. De får da også vanskeligt ved at forklare sig, når alle kunne se på energinet.dk at Danmark importerede 1/4 af sin EL fra Tyskland, hvor det produceres med kul. Ovenikøbet samme dag og dagene efter og sikkert stadigvæk.
Men nu er Ditlevsen’erne der igen med den atlantiske havstrøm AMOC’s snarlige “kollaps”, og så kan det hele jo være ligemeget. For så går i hvert fald Europa allerede istiden i møde.
Det gjorde vi vel også i forvejen, statistisk set. Det var jo også frygten for bare 50 år siden.
Jeg hørte også Sebastian Mernild i daværende Radio 247, da de i en uge havde klima som gennemgående tema i deres morgenradio. Som jeg husker det var det første han sagde “Hvordan kan I finde på at tale med den slags mennesker”. Det er vist det man kalder “berufsverbot”.
I kronikken omtaler Mernild ikke havvandsstigninger. Måske fordi DMIs tal for havvandsniveu i Gedser og Esbjerg er øget med 2 cm i løbet af 120 år, og uforandret i Frederikshavn i tidsperioden.
Mernilds kronik skal tages alvorligt. Men ikke Mernild, han har forlængst mistet sin troværdighed som videnskabsmand. Han hører hjemme som folketingskandidat for Alternativer eller Enhedslisten, eller Radikale, eller Konservative eller SF, eller i Venstre eller i Socialdemokratiet.
Kronikken derimod varsler en fornyet indsats fra de grønne, nu hvor COP xx og et folketingsvalg nærmer sig, på at sætte den grønne revolution i højsædet. Det vil ikke undre mig, om et resultat vil blive at vi får et nyt ministerium for “klima tilpasning”. Så kan forskellige love, der beskytter os mod statslige overgreb, blive ændret, som allerede er sket med visse planlægningslove og love mod , hvad ministeriet vil betegne som fake news og misinformation. Dette er allerede på vej, støttet af FN og sanktioneret for længst af universiteter og medier verden over. (Stiftet af The Guardian og Harvard University). Men er det ikke med rette? FN’s generalsekretær siger jo, at jorden brænder og at vi nærmer os en klimakatastrofe, hvis der ikke handles nu? Og selveste paven i Rom tilslutter sig! Som jeg mange gange har citeret på facebooksiden: “Nogle gange undrer jeg mig over om verden regeres af af smarte folk, der tages os ved næsen, eller af idioter, der virkelig mener det.” (Mark Twain) Den gode Mernild er favorit til begge kategorier.
Dansk fake news og fake science burde tage ved lære af hvad der er sket i USA og sadle om i en fart. Snart bliver der trængsel ved håndvasken. Nu er det slut med greenwashing i grøn sæbe, nu bliver det hvidvask.
Tak for opbakningen!
Den citerede titel er JP’s egen “friske” formulering. Jeg havde skrevet “Svar til Sebastian Mernild & Co.”, med underrubrik “Skal SDU diktere politikerne?”
Noget tyder på at en kampagne er igang for at få folketinget til at vedtage en “klima-tilpasnings-lov”, lidt i stil med Treparts-aftalen. Men med fokus på klima-tilpasning i videste forstand, som af nogle ønskes, så “overordnet” som overhovedet muligt, med vide muligheder for at flytte al magt og beføjelser så højt op i beslutnings-hirarkiet som muligt. Det er det jeg kan læse i et debatindlæg i Nordjyske (Aalborg-avis) i dag.
Helt lokalt handler det om at Aalborgs vestside ud til Limfjorden er udsat for oversvømmelse (stormflod) af strandarealet +en vej langs fjorden når vestenvinden, som regel med års mellemrum raser på de kanter. Det er der selvfølgelig økonomisk og politisk lyst til at gøre noget ved, især hvis der kan findes stats-penge til at betale udgifterne via en pulje på finansloven. Det er her debat-skriverne advarer imod at “klatte” pengene væk til den slags småting som måske kan klares til hæderlig forbedring af lokale entreprenører, der ikke kræver det store klimapolitiske sigte med opgavens udførelse. Hvad de to debattører egentlig mener om et “fjordværn” kan man ikke se i teksten. Men de mener sikkert at nye penge til “klimatilpasning” skal tilføres, først og fremmest, til de store firmaer eksv. Concito, COWI (hvori den ene er ansat) fordi sådanne store koncerner regner sig for at have “forstand på klima” og måske vil foreslå noget helt andet i Aalborgs tilfælde. For at det kan lykkes er det nødvendigt med en uoverskuelig lov som lokale byrådspolitikere ikke kan hamle op med, men lader sig lede af professorer og store klima-koncerner, der så scorer løvens part af de økonomiske midler.
Jeg har også fulgt Mernild gennem flere år, og jeg må tilslutte mig at han er blevet tydeligt mere politisk. Måske hænger det sammen med at klimasagen langsomt er ved at miste sit greb i befolkningen, hvor andre problemer synes mere nærværende.
Ligeledes ser det ud til at de politisk besluttede klimamålsætninger er ved at ramme panden mod muren. Symptomerne er tydelige såvel af politisk art med Trump i spidsen, men også af tekniske udfordringer og de økonomiske realiteter, hvor den grønne brint jo skulle være midlet til opnåelsen af det fossilfrie samfund.
Ørsted erkendte vanskelighederne ved produktion af grøn brint og lukkede deres projekter i 2024. I selskabet Ørsted Hydrogen Holding tabte Ørsted 2,1 mia. kr. I dag kan vi så i JP læse at også Topsoe står med en spritny fabrik i Herning, hvis produktion ikke efterspørges.
Her på siden har Søren Hansen i flere debatindlæg gjort opmærksom på de økonomiske realiteter omkring grøn brint. Måske man også nu i EU ser en ny erkendelse. F.eks. kan vi i “Finans” læse følgende overskrift:
“Vagthund med kras kritik af Europas brintøkonomi: »Der er brug for et reality check«
EU’s ambitioner for en brintøkonomi har været tårnhøje, men målsætningerne har været baseret på politisk vilje og ikke robust analyse. Sådan lyder dommen fra EU’s svar på Rigsrevisionen.”
Når vi hertil tillægger at EU’s fokus pt. er på oprustning, som jo nok må betegnes ikke klimavenlig, så er Mernild’s reaktion og forsøg på at råbe politikerne op dog forståelig.